One Lovely Direction*OverPowered Lang Pause!*

Ellena og Effie var bedste venner indtil de begge blev 1D fan og kom op og skændtes hvem der skulle betale for den pakke med 1D fanitems. Ellena er blevet så sur på Effie at hun vil flytte skole fra Belgien til England på et college. Hun håber på at møde One Direction...!

7Likes
3Kommentarer
1272Visninger
AA

2. Ankomsten til England

" Spænd venligst sikkerheds selerne, vi lander i Heathrow lufthavnen om et øjeblik" sagde en stemme og jeg vågnede. Mine øjnlåg var stadig tunge og jeg var lidt usikker på om jeg havde spændt min sele så jeg tjekkede det en ekstra gang. Manden ved siden af så ud som om at han glædede sig til at lande. Mest fordi han var grøn i hovedet. Jeg tog mit pigeblad frem og læste en lille artikel om One Direction. Liam og Harry som var dem som der blev interviewet mest sad ( på billedet) og hyggede sig med noget te. Det var ikke dem som var mine ynglings, selv om jeg ikke havde noget i mod dem var det Zayn jeg bedst kunne lide.

Landingen var meget lang og føltes meget uudholdeligt. Men min faster, Melinda ventede på mig i ankomst lobbyen og vi gik hen til hendes ynglings cafè hvor vi begge fik en latte. Melinda tog mig ud på en sightseen og vi endte i hendes lejlighed midt i London.  

Næste dag tog jeg alene ud på shopping i min One Direction hoddie. Efter en lang tur tog jeg til den cafe jeg var i den forrige dag. Den på togstadionen. Jeg gik ind i Caféen og satte mig der kom en dame hen og jeg bestilte en af den gode latte jeg fik sidst. Jeg sad og varmede mig med latten da en stemme bag mig sagde " Hej." Jeg vendte mig om og så åbenbart meget forvirret ud for han sagde " Er du okey? Forskrækkede jeg dig?" Jeg tøvede og nikkede lidt efter. Jeg var stadig meget chokeret efter at han forskrækkede mig. Men der var et eller andet over ham jeg genkendte. " Hej, Jeg kan se du er Directioner" Sagde ham mens jeg stadig prøvede at huske hans navn. Han smilte sødt og duftede af sød honning og lavendel. " Ja, det er jeg " Sagde jeg lidt usikkert. " Så er det utroligt at du ikke skriger" Sagde han lige pludselig. Han pustede til sit mørke krøllet hår som var faldet ned så det hang halvt inde i øjet. " Skrige?" spurgte jeg akavet og han smilte lidt forvirret på mig. I den akavet samtale havde han sat sig ned forand mig. Han svarede på mit spørgsmål med " Kan du ikke genkende mig?" "Nej" svarede jeg meget forvirret. Jeg kiggede ned af min trøje som han smilte fjollet til. Åh han var.. Ej har jeg talt med Harry, uden at genkende ham. Jeg stirede på ham og han smilte nuttet til mig. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme. "Jeg bestiller lige noget, et øjeblik" Sagde han og gik over til disken. Jeg så ud på gaden. Flere/ mange piger stod med kameraene fremme til at tage billeder af Harry. Andre tog også billeder af mig men jeg ignorerede det.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...