Your different and so am I (1D)

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jul. 2012
  • Opdateret: 24 mar. 2013
  • Status: Igang
Cecelin Aliandré er en tøs på 20. Hun nedstammer af spansk slægt. Der er ikke så meget at sige om hende.
(her er et lille stykke af handlingen)
-- Eleanor er blevet godt og grundigt sur på Louis. Grunden er at han opdagede hende i at være utro. Og der efter slog op med hende. Det burde være Louis der var sur på Eleanor men det er han ikke. Han er knust men ikke sur. --
*Det er ikke for at hate på One Directions kærester i historien. P.S jeg er ikke god til det med kommaer så jeg lader være.*

16Likes
25Kommentarer
3031Visninger
AA

8. Meeting with Louis friends

Cecelin's synsvinkel

Louis var taget hjem til hans venner, i mens ville jeg tag ned på Nandos. Jeg tog mig god tid, da jeg ellers bare ville side og vente på at han kom og måske med sine venner. Inden jeg tog af sted, tog jeg min computer frem og tænde den. Jeg gik ind på Google. I søge feltet skrev jeg: Johannah Tomlinson og trykkede enter. Der kom lidt for mange muligheder op og de fleste var fansider, hvor en der hed Louis Tomlinson var med, men han var kendt, så det havde ikke, at gøre med min mor, så jeg måtte bare ignorere dem og lede længere efter dem.

Tiden gik hurtigt og jeg blev nød til at slukke computeren ellers ville jeg ikke kunne nå at komme på Nandos, før Louis, som jeg havde lovet. Jeg fik hurtigt slukket computeren og taget mine sko og min jakke på. jeg gik ud af hoveddøren og låste den bag mig. Jeg steg ind i min bil og kørte af sted til Nandos.

Jeg havde lige fået parkeret og var nu på vej ind på Nandos. Jeg gik derhen og kiggede mig lidt rundt. De fleste mennesker gad nærmest ikke at kigge på en og skynde sig bare videre. Idioter. Jeg fik åbnet døren og kom ind, jeg satte mig ved et stort ledigt bord. Nu var der kun tilbage at vente.

Jeg sad i mine egne tanker, da døren blev åbnet og 5 drenge kom ind. Jeg tænkte ikke mere over det, indtil en velkendt stemme slog en latter ud. Jeg kiggede op og så Louis blandt alle drengene. Louis kiggede sig lidt om, før hans blik landede på mig. Han nikkede hen mod mig og sammen med drengene gik han over til mig.

"Hej Lou" sagde jeg og smilede stort. "Hej Cece" sagde han og vente sig om mod sine venner. "Det her er mine venner. Harry, Liam, Niall og Zayn" sagde han og pegede skiftevis på dem.

Harry havde ikke langt, men det længste af de drengenes hår også var det mørkebrunt og fyldt med krøller, han have et flirtende smil og grønne øjne. Han var vel pæn nok. Liam havde kort hår, der var lysebrunt og med brune øjne og han så rigtig venlig ud. Måske ikke den type, jeg normalt var sammen med. Niall var den eneste med blond hår og blå øjne, så han var nok let at kende. Han var vidst en meget smilende fyr. Zayn havde næsten sort hår, han havde brune øjne og var lidt mørk i huden. Han var vidst en stille dreng, i hvert fald hvis man ikke kende ham.

"Det her er Cece" sagde Lou lidt efter og kiggede fra drengene og over på mig. Jeg smilede stort til drengene og lavede en håndbevægelse, for at få dem til at side ned. Lou satte sig på min højre side, mens Niall tog den venstre. Indtil videre var de da flinke nok.

"Er det dig, der bankede boorbear i Cs?" spurgte Harry? Ham med krøllerne.. hmm, jo det var Harry. Boorbear? Var det Lou? Jeg kiggede forvirret på ham og tænkte mig lidt om før jeg svarede.

"Hvis du mener Lou, så ja" sagde jeg med et smil. Drengene brød ud i grin og Lou kiggede lidt flovt ned. Hvad skulle jeg gøre, for at f dem til at stoppe? Lou brød sig vidst ikke helt om det. Eller var det bare sådan de var? Lou var jo lige så skør som mig, som måske var hans venner det også. Det skulle jeg måske få tænkt igennem senere.

Jeg tog Lou's hånd og gav den et klem. Han kiggede op og jeg smilede. Han smilede straks tilbage og jeg slap hans hånd igen. "Kan vi ikk få noget mad snart" lød det fra venstre side. Niall. Jeg grinede svagt og slog blidt til hans skulder.

"Jo, da" sagde jeg og hele stemningen gik fra at grine af Lou til at grine af Niall. Jeg grinede fordi jeg synes det var sødt sagt, men det gjorde de andre vist ikke.

"Hvad griner de af?" spurgte jeg først Lou, men da han grinte vente jeg mig om mod Niall i stedet. "Hvorfor griner de af dig?" spurgte jeg stille. Han kiggede lidt underligt på mig, men kiggede så hen på drengene, som så småt var kommet til sig selv.

"De synes jeg spiser hele tiden og altid er sulten" sagde Niall med et smil. Så han spiser meget. Hvad så? Jeg forstår den altså ikke. Jeg rystede på hovedet af dem og tænkte så på Louis. Ham forstod jeg da godt, men ikke lige dette.

"Det har du da også lov til" sagde jeg og kiggede på drengene, der kiggede uforståeligt på mig. Hvad?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...