Remember me? - One direction

Julie bor i Holmes Chapel, hvor Harry også bor, men han er næsten aldrig hjemme mere, og derfor ser de ikke hinanden. Julie og Harry var bedstevenner, og havde også lidt en flirt, før han stilte op i x-factor og begyndte at bruge alt sin tid på bandet. Julie har nu fået en ny kæreste, men hun har aldrig glemt Harry, og hun savner ham stadig meget. Han kommer tilbage i sommerferien, og julie ved ikke hvordan det kommer til at gå. Kan han overhovedet huske hende? Bliver hun forelsket i ham igen, hvis de begynder at være sammen? I historien er Julie 16, hendes kæreste er 17 og Harry er 18.

13Likes
7Kommentarer
1259Visninger
AA

2. Sommer

Tiden sneglede sig af sted, og hver gang jeg kiggede op på uret, var der højeste gået et minut. Der var en halv time til, at vi havde sommerferie, og der lå hele 6 ugers ferie foran os, hvor alt kunne ske. Jeg kiggede rundt i klassen, og mine øjne faldt hen på Sabrina, som kiggede tilbage på mig smilede. Sabrina var min bedsteveninde, og hun var den eneste der vidste, at jeg stadigvæk tænkte på Harry, og hun var derfor også den eneste der vidste, at jeg var så pisse nervøs over, at han kom tilbage i ferien, og så endda sammen med hans band. Hun smilede til mig, og jeg gengældte det. Jeg kom til at tænke på, at det her var den sidste halve time, som jeg skulle tilbringe på den her skole, da jeg nu var færdig med niende klasse. Jeg smilede ved tanken, men den halve time gik hurtigt, og så ringede klokken, og det betød ferie. Drengene hujede, og pigerne stimlede sammen i store grupper, for vi skulle jo sige farvel nu. Efter endnu en halv time, som vi havde brugt på at sige farvel, selvom vi alle vidste, at vi ville mødes til nogen af sommerens store fester, hvor den første faktisk allerede blev holdt i aften. 

Jeg stod ved busstoppestedet sammen med nogle børn fra de mindre klasser, og pludselig kørte en stor sort bil med tonede ruder forbi. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg så ham i det nedrullede vindue. Han havde som altid solbriller på, selvom hans grønne øjne var utrolig smukke. Han vinkede ud af vinduet, men jeg fandt ikke helt ud af, om det var til mig eller de små piger, som stod omkring mig skreg op. Jeg kunne slet ikke tro det. Harry havde kørt lige foran mig? Ham som jeg havde grædt over og ligget søvnløs over i over et år, og jeg kunne ikke engang løfte hånden og vinke. Mine tanker blev afbrudt ved at bussen kom, og jeg skyndte mig ind. Jeg nåede ikke at tænke videre over det med Harry, for min mobil ringede, og det var Carl. "Hej skat, det er mig" sagde han med sin hæse stemme, og jeg blev helt varm indeni. "Skal du til festen i aften?" sagde han, "Ja selvfølgelig" svarede jeg og smilede, men kom hurtigt i tanke om, at han jo ikke kunne se det. "Jeg bliver nødt til at ligge på søde, jeg skal af bussen nu" sagde jeg, og begyndte at gå ud af bussen. "Iorden skat, vi ses". 

Da klokken blev ti kom Carl og hentede mig, og så kørte vi hen til den natclub, hvor der var fest her til aften. Der var mange mennesker, og allerede udenfor kunne man høre det høje musik. Carl tog min hånd og trak mig ud af taxaen. Vi gik ind sammen med en masse andre, så dørvagterne ikke skulle til at spørge var gamle vi var, da jeg jo egentlig ikke var gammel nok. Musikken var høj, og vi skulle råbe til hinanden, hvis vi skulle sige noget. Vi gik op i baren og bestilte noget at drikke. Vi snakkede lidt, og efterhånden som tiden gik, så kom der flere hen til os og snakkede. Pludselig var Carl væk, og jeg havde brug for noget luft, så jeg gik udenfor med min femte breezer i hånden. Først stod jeg lidt og snakkede og grinede med nogle piger fra min parallelklasse, som gav mig en breezer, men så gik de og jeg stod alene tilbage. Jeg havde lidt svært ved at holde balancen, men pludselig kom der en hen til mig og tog fat i mig, så jeg ikke faldt. "Klarer du den?" sagde en hæs stemme, og jeg var sikker på, at det var Carl, men da jeg vendte mig om kiggede jeg ind i et ansigt som smilede og havde de pæneste grønne øjne, som man kunne forstille sig. "Harry" hviskede jeg, og kiggede ham i øjnene og han nikkede. "Jeg har sådan savnet dig" hviskede jeg igen, og han trak mig ind til ham, og hviskede "iligemåde søde Julie". Jeg blev helt varm indeni, og jeg kunne mærke hvor meget jeg havde savnet ham. "Vil du med en og have en drink" spurgte han og tog min hånd. Jeg nikkede, men da jeg tog et skridt røg jeg lige tilbage i hans favn. Han grinede sødt af mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Vi gik op til baren, og fik nogle shots. Harry var rimelig hård til at bunde dem, så jeg blev nødt til at følge med, og det endte selvfølgelig med, at jeg fik for meget. Jeg fik det dårligt, og jeg kunne knapt nok stå op selv, så Harry blev nødt til at følge mig ud på toilettet, hvor jeg kastede op. Bagefter begyndte jeg at tude, så han ville køre mig hjem, men jeg tikkede og bad ham om at ikke køre mig hjem, for jeg havde aftalt med min mor, at jeg ikke ville blive særlig fuld, så vi kørte hjem til ham, hvor jeg godt kunne sove. Han bar mig ind, og heldigvis var hans mor ikke hjemme, så hun sagde ikke noget til, at der pludselig sad en rigtig fuld pige hjemme hos hende. Vi gik i seng, og han havde fundet en madras til mig på gulvet, men jeg var fuld, så jeg turde ikke lige alene, så jeg lagde mig op til ham. Han lå og holdte om mig, imens han nussede mig i håret og fortalte mig hvor meget han savnede mig. Pludselig kyssede han mig, og jeg kyssede igen. Det udviklede sig til snav, og jeg fandt ud af hvor meget jeg havde savnet hans læber, så jeg blev ved med at kysse ham. Han trak sig væk, og kiggede mig i øjnene. Det hele var så romantisk, men pludselig kunne jeg mærke min mave vende sig, og jeg rejste mig op med et ryk. Han kiggede mærkeligt på mig, men fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for at komme ud til badeværelset, så han tog fat om mig og hjalp mig derud, eftersom jeg ikke selv kunne gå uden at falde. Bagefter lagde vi os i seng igen, og jeg faldt ret hurtigt i søvn. 

Næste dag, da jeg vågnede lå Harry og kiggede på mig. Jeg satte mig op i sengen, og fandt pludselig ud af, at jeg havde dummet mig gevaldigt igår. Jeg fandt hurtigt min mobil, og der var 7 ubesvarede opkald fra min mor, 10 fra Carl og så nogle beskeder. "Harry, jeg må hjem" sagde jeg, og fandt mine bukser og min trøje, eftersom jeg havde sovet i undertøj og en t-shirt, som jeg havde lånt af Harry. "Hvorfor?" spurgte han, og kiggede bedrøvet på mig. "Øhhh, det bliver jeg nødt til" svarede jeg, "jeg ringer til dig senere". Han skrev sit nummer ind på min mobil, og jeg fik hurtigt mit tøj på og gik hjemad. 

 

Jeg tager på ferie imorgen, så jeg tror desværre ikke der kommer mere, før jeg er hjemme igen om to uger! Like den, så er i søde :-)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...