Remember me? - One direction

Julie bor i Holmes Chapel, hvor Harry også bor, men han er næsten aldrig hjemme mere, og derfor ser de ikke hinanden. Julie og Harry var bedstevenner, og havde også lidt en flirt, før han stilte op i x-factor og begyndte at bruge alt sin tid på bandet. Julie har nu fået en ny kæreste, men hun har aldrig glemt Harry, og hun savner ham stadig meget. Han kommer tilbage i sommerferien, og julie ved ikke hvordan det kommer til at gå. Kan han overhovedet huske hende? Bliver hun forelsket i ham igen, hvis de begynder at være sammen? I historien er Julie 16, hendes kæreste er 17 og Harry er 18.

13Likes
7Kommentarer
1253Visninger
AA

4. Sande løgne

Da jeg gik hjem fra Sabrina var jeg indebrændt, sur og ked af det. Hverken Sabrina eller Harry havde troet på mig, da jeg fortalte dem, at det var Carl, som var gået fuldstændig amok på mig. De holdte begge fast i deres mening, om at Carl sikkert havde budt mig på nogle drinks, og derefter var jeg gået ud på toilettet, hvor en eller anden, som ikke var Carl, havde tæsket mig synder og sammen, og så var Carl sjovt nok kommet forbi og så hjalp han mig op, for han var jo trods alt min kæreste. Jeg var så sur over, at de ikke troede på mig, og de gav mig heller ikke en chance for at forklare det hele ordenligt, så til sidst skred jeg, og nu var jeg så her på en bænk i parken. De havde bedt mig mange gange om at blive, men jeg hamrede døren i bag mig, og så løb jeg ellers med tårerne trillende ned af kinderne. 

Imens jeg sad der, ringede min iphone pludselig, og jeg tog den inden jeg nåede at se hvem det var, men da jeg hørte hans stemme, fandt jeg hurtigt ud af, at det var Carl. "Hvad vil du?" sagde jeg hårdt, måske en smule for hårdt. "Kan vi ikke lige mødes, så vi kan tale sammen?". Jeg kunne tydeligt høre på hans stemme, at han var trist, men det havde han også en rigtig god grund til at være, faktisk havde han to. Hans kæreste har på en måde været ham utro, og så tæskede han hende da også lige. "Har du tænkt dig, at tæske mig igen?" sagde jeg spydigt. Der blev stille i den anden ende, men så pludselig var jeg sikker på, at jeg kunne høre et snøft. Jeg fik pludselig dårlig samvittighed, "Jeg er i parken, hvis du kommer, så kan vi godt snakke" sagde jeg lavt, og jeg håbede inderst inde, at han ikke hørte det, men det var som om han livede lidt op, og så lagde han på. Jeg overvejede lidt at løbe min vej, men mine ben ville ikke røre sig, og det var nok også bedst at blive her og vente. 

Pludselig stod han bag ved mig, og hans velkendte smil var byttet ud med noget helt anden, som jeg ikke rigtig kunne tyde. Jeg kunne ikke se om han var sur, ked af det eller om han lige pludselig ville gøre et eller andet helt sindssygt. Han satte sig ned ved siden af mig og kiggede på ham. Han prøvede tydeligvis at få øjenkontakt, men jeg kiggede hele tiden væk, da jeg vidste, at hvis vi fik øjenkontakt, så ville han smelte mit hjerte, som han plejede at gøre, når vi var uvenner. "Kommer du for at sige undskyld?" sagde jeg spydigt, men fortrød det hurtigt igen. Han rystede på hovedet, "Jeg kom for at høre sandheden, så har du virkelig været sammen med Harry?". Jeg tøvede i lang tid, og Carl blev mere og mere utålmodig. "Jeg har kysset med ham, men ikke andet" forsvarede jeg mig, "og så var jeg også fuld". Hans ansigts udtryk ændrede sig fra afventende og spørgende til noget koldt og hårdt. "Er du forelsket i ham?" spurgte han og inderst inde håbede han nok, at jeg ville svare nej, men ville det ikke være løgn? Jeg var så forvirret, for jeg kunne jo virkelig godt lide Carl, men Harry var bare noget helt specielt. Jeg tøvede i lang tid, og Carl kiggede afventende på mig. "Det ved jeg ikke" svarede jeg undvigende og kiggede ned i jorden. Hans stemme blev hård og kold, "Du vil blive dybt skuffet, når han rejser igen efter ferien og glemmer alt om dig en gang til. Du er jo ikke noget specielt i hans øjne, bare en eller anden sommerflirt? Han kan få alle piger i hele verden, så hvorfor skulle han dog vælge dig?". Hans ord ramte mig hård, og det føltes som et slag lige i maven. Jeg blev helt stille, jeg havde slet ikke regnet med at han kunne være så ond, men igår havde jeg jo heller ikke regnet med, at han lige pludselig ville tæske mig. 

Jeg rejste mig op med et ryk, og så løb jeg væk fra ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og mest af alt havde jeg bare lyst til at forsvinde. Tårerne løb ned af kinderne på mig, og jeg ville bare væk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, og jeg vidste ikke hvor jeg skulle gå hen, så det endte med at jeg bare gik hjem. Da jeg stod foran vores hoveddør opvejede jeg lidt, at gå ind og fortælle min mor det hele, men på den anden side ville hun nok alligevel ikke forstå hvordan jeg havde det, så jeg lod være. Jeg tørrede mine øjne så godt jeg kunne, tog en dyb indånding og så gik jeg indenfor. "Hej" sagde jeg da jeg gik forbi min mor, og hun nikkede til mig og smilede, men hun ænsede ikke at der var noget bag min facade. Inderst inde havde jeg nok håbet, at hun kunne se på mig, at alt ting ikke var godt, men det kunne hun ikke, og jeg blev temmelig skuffet. Jeg gik ind på mit værelse og smed mig i sengen. Udenfor var mørket ved at falde på, og den kolde aften sommervind kom ind af mit vindue.

Jeg var åbenbart faldet  i søvn, for jeg vågnede ved at jeg frøs. Der var fuldstændig mørkt udenfor og mit vindue stod stadig åbent. Jeg fumlede efter min mobil, men så fandt jeg den ved siden af mig i sengen. Klokken var lidt over et, og jeg havde fået tre beskeder og 4 ubesvarede opkald. De tre opkald var fra Carl, det sidste opkald var fra Sabrina, hvilket en af sms'erne også var, og så var de sidste to sms'er fra Harry. Harry og Sabrina nævne begge to en eller anden fest, som de ville have mig med til og så skrev de selvfølgelig undskyld. #Undskyld skat, kan vi ikke snakke om det? Forresten så er du inviteret med til fest, kom med dit gode humør som du plejer ;-) <3# skrev Sabrina. Jeg orkede ikke at svare på hendes besked, så jeg gik videre til beskederne fra Harry. #Hej skat, ring lige til mig <3# og #Kommer du ikke til festen i aften? Jeg savner dig, og undskyld jeg ikke troede på dig#. Jeg sad lige i sengen og overvejede hvad jeg skulle gøre, og så kom jeg lige pludselig i fest humør. Jeg rejste mig hurtigt op og gik over til spejlet. Mit make up sad ikke særlig godt og mit hår var klamt, så jeg skyndte mig i bad. Jeg lod det kolde vand skylle ned over mig, imens jeg ligeså stille vågnede og følte mig mere frisk. Da jeg blev færdig fandt jeg en kjole og nogle stiletter, lagde hurtigt nyt make up og så satte jeg også mit hår lidt bedre. Da jeg var helt færdig var klokken næsten to, og jeg gik lydløst ud i gangen, forbi min mors soveværelse og ud af hoveddøren. Jeg orkede ikke at spørge min mor om jeg måtte tage afsted, da hun ville sige nej, fordi hun ikke ville have jeg festede hver dag, og så ville hun nok også blive sur over at jeg spurgte hende midt om natten. Natteluften var koldere end jeg havde regnet med og jeg skuttede mig. Festen blev holdt hos en fra Carls gamle klasse, som jeg kendte ret godt. Han boede et stykke fra mig, så jeg tog min mors cykel derhen, hvilket virkelig ikke var et kønt syn.

Da jeg var nogle gader derfra kunne jeg tydeligt høre musikken. Den var høj og bassen pumpede derud af. Jeg smed min mors cykel i en hæk over, rettede lidt på kjolen og så gik jeg ind. Folk var allerede godt fulde, og de hilste alle sammen på mig. Jeg kiggede desperat efter nogen af mine lidt tættere venner, men de var ingen steder, jeg kunne hverken se Harry, Sabrina eller Carl for den sags skyld. Da jeg havde gået rundt i lidt tid gik jeg op i baren og satte mig istedet. En dreng, som jeg ikke havde set før bød mig en drink, og jeg takkede pænt ja. Vi faldt lidt i snak, og han var rigtig sød og venlig, selvom jeg tydeligt kunne mærke, at han havde fået en hel del at drikke. Efter noget tid var jeg også ret fuld, og vi bestemte os for at gå udenfor. Vi satte os på en bænk og snakkede videre. Pludselig lænede han sig over mod mig og prøvede at kysse mig. Selvom jeg var ret fuld, så vidste jeg at det var forkert, og så orkede jeg heller ikke mere kæreste drama. Jeg skubbede ham væk, men han tog hårdt fat i mit håndled. "Stop nu" sagde jeg hårdt og prøvede at trække mig væk fra ham, men det nyttede ikke noget og han blev ved. "Kys mig nu" sagde han med noget der godt kunne være verdens klammeste stemme, og en tåre trillede ud af min øjenkrog. Han ænsede det ikke, for han var virkelig fuld. Jeg tørrede mine øjne med den anden hånd, og tog mig sammen, så jeg gav ham et ordenligt skub, så han blev nød til at støtte sig til bænken, og så løb jeg indenfor igen. Festen var nærmest ustyrlig, og i alle hjørner sad der nogen og kyssede. Der lugtede af alkohol og røg over det hele, og jeg kunne tydeligt mærke at jeg også selv havde fået en del. Det svimlede lidt for øjnene af mig, så jeg begav mig ud mod toilettet. Jeg kunne godt høre, at der var nogle der ude, men jeg var for fuld til at det stoppede mig for at rive døren op. Da jeg smækkede døren op, gav jeg et skrig fra mig. Selvom jeg var fuld, så kunne jeg tydeligt se, at det var Carl, som stod og snavede i bar mave med en eller anden pige, som gik en klasse under mig. Hun havde sin hånd nede i hans bukser, og i det samme kunne jeg mærke min mave vende sig, og pludselig kom det hele op. Jeg fløj hen til toilettet, imens de desperat prøvede at få tøj på igen. Da jeg var færdig med at brække mig gik jeg undskyldende ud, for jeg havde ikke engang kræfter til at blive sur over, at Carl allerede havde gang i en anden, men det kunne jeg vel heller ikke tillade mig, da jeg også selv havde gang i Harry? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...