Flugten om hesten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jul. 2012
  • Opdateret: 21 aug. 2013
  • Status: Igang
Emily er helt tosset med heste. Hendes klasse mobber hende på grund af at hun ikke har nogen hest. Til sin 13 års fødselsdag beslutter hendes forældre at hun skal have en hest efter eget valg. Hun finder sin drømmehest, Power, som er en flot, optrænet hingst. Men netop denne hest var ikke det bedste valg...

8Likes
4Kommentarer
1138Visninger
AA

4. Hesteløs

Det blev ikke til noget hest i går. Vi kørte hjem i tavshed og afleverede Sandra efter aftensmaden, som bestod af pizza. Jeg ligger i min seng og  tænker på dagen i morgen. Mine forældre havde sagt, at vi skulle på et marked i morgen. Selvom jeg næsten kun hører dårlige ting omkring deres heste. De sagde at det var et hestemarked, så hvor slemt kan det være? Jeg vender mig på ryggen og ser op på mine selvlysende stjerner, jeg har hængende i loftet. Jeg kan da umuligt falde i søvn når jeg ved, hvad Jonas vil spørge mig om; "Har du fået en hest?"

Han ville se hånligt på mig og smile til sine venner, hvis jeg fortalte at jeg havde set på en, men ikke fået nogen. Så ville han sikkert komme med en irriterende bemærkning.

 ***

Havets bølger tumler ind over sandet. Jeg sidder på den skimle hest og rider hen ad sandstranden. Jeg klapper den på halsen og den giver et glad vrinsk fra sig. Pludselig hører vi begge denne uhyggelige ringende lyd. Hesten stejler og jeg falder af...

Mit vækkeur ringer og får mig ud af drømmen. Jeg får den til at klappe i og sætter mig op i sengen, mens jeg gnider mine øjne. Tænk at det faktisk lykkedes mig at falde i søvn. Jeg trækker gardinerne for og ser ud på den solskinsfulde, kolde morgen. Jeg kan høre min mor pusle rundt i køkkenet. Jeg må hellere se at gøre mig klar til skolen.

"Emily, du skal skynde dig. Du skal selv komme i skole." Råber min mor til mig fra køkkenet. Jeg trækker hurtigt min T-shirt på og går med hurtige skridt til morgenbordet. Jeg ser halvt på hende, mens jeg hælder havregryn i min skål.

"Kan far ikke køre mig?" Der er så langt at cykle. Min mor vender sig fra opvasken. "Far er kørt." Siger hun hurtigt og forsvinder ud af køkkenet. Jeg ser på uret og ånder lettet op da jeg ser, at jeg ikke behøver cykle med det samme.

Jeg rejser mig fra bordet og gør det sidste klar inden jeg skal at sted. Mit skulderlange brune hår bliver sat i en hurtig hestehale og jeg ser mig i spejlet inden jeg smutter fra badeværelset og tager mine sko og jakke på.

"Husk hjelmen!" Råber min mor efter mig. Hendes ord irriterer mig. "Den ugler mit hår, mor." Råber jeg tilbage, men tager alligevel hjelmen på og lunter ud til min hvide cykel.

 

Fuglenes morgensang lyder omkring mig, mens jeg cykler i denne kolde forårsmorgen. Det er ikke så tit at jeg har opdaget sådan en kold april morgen. Tågen kan ses på en afstand at 7 meter fra mig. Solens stråler trænger mellem trærækkerne, der kun har knopper på sig. Jeg ser rundt på landskaber, mens jeg cykler af sted. Hvor bliver det bare lækkert at kunne ride rundt på marken og skoven når jeg får min hest. Hvis bare vi finder en i dag. Mine tanker begynder igen at kredse om Jonas og hvad han kan finde på at sige.

Imens begynder byen at komme frem forude. Hvad ville han sige hvis jeg kom ridende på min kommende hest, ind i skolegården. Jeg ryster på hovedet. Det kunne være ret sjovt, hvis jeg gjorde, men jeg ville nok få lidt problemer med skolen og mine forældre. Desuden, hvad skulle jeg så gøre af den bagefter?

Jeg parkerer min cykel ved alle de andre og hanker op på min skoletaske så den sidder ordenligt. Skolegården er fyldt med elever. De fleste er på vej hen til indgangen, men nogle spiller også fodbold. Det værste ved det er, at man skal igennem deres spillebane i fare for at blive ramt. Jeg går rask fremad og holder øje med hvor bolden er. Heldigvis er den helt ovre i den anden ende. Jeg ser slet ikke Jonas før han går lige ind i mig. Jeg snubler og når lige at støtte af med hænderne før jeg rammer asfalten.

"Hva så, hestetøs?" Han smiler nedladende ned til mig. "Fik du din hest?"

Jeg bider min smerte i mig da jeg rejser mig op, mens jeg ser på mine hænder.

Uden et ord til ham går jeg videre, væk fra banen og ind ad døren. Jeg ser mig tilbage for at sikre mig, at Jonas ikke fulgte med, men han er godt i gang med at spille fodbold igen.

"Bare vent til i morgen." mumler jeg sammenbidt. Jeg smider min skoletaske på min plads og går direkte hen til Sandra. Jeg når kun at sige hej, før klokken ringer og første time er begyndt.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...