Movellas Sommer camp, "Kursus" 2012 - Færdig

Jeg har deltaget i et Movellas "kursus", som også kan kaldes for sommer camp. Ikke nok med jeg har stiftet bekendtskab med en masse søde Directioners og generelt søde piger, havde vi det for fedt. For at jeg kan huske hvad jeg har lavet skriver jeg tingene ind her. Kig det gerne igennem, det kunne da være hyggeligt :-).
Tak til Clara Dørge, for fem vilde dage <3.

17Likes
2Kommentarer
2819Visninger
AA

15. Dialog - 5

Vi skulle skrive en dialog, hvor personen til den ene ikke kan fortælle direkte hvad der sker. Min person siger det så til sidst.

 

"Hvad laver vi egentlig her?" så jeg spørgende op i hans lyseblå, klarer øjne. Han svarede ikke, men stod i stedet bare at lyttede til havet der sprøjtede bølger længere og længere op i det nu ikke længere tørre sand. 

"Emmy, du ved jeg elsker dig" lød hans søde stemme endelig, og jeg mærkede hjertet i mit bryst ræse hurtigere og hurtigere afsted. Vi fandt hinandens varme hænder og kiggede nu hinanden dybere i øjnene end nogensinde før. Hans korte mørkebrune hår sad perfekt, og hans hud skinnede næsten helt gyldent i skæret fra solnedgangen der langsomt lagde sig på havets dybe bund. Her var ingen mennesker, det var kun os to alene i verden. 

"Jeg ved ikke hvor jeg skal starte." begyndte han. "Vi mødtes ved, hvad andre mener, var en tilfældighed, men jeg er selv helt sikker på at det var meningen. Når jeg er sammen med dig kan ingen ting ramme mig, og -" han stoppede midt i sin sætning. 

Jeg kunne tyde på hans kropssporg at han blev nærvøs og hans håndflader blev fugtige. Vi har før ærkleret vores kærlighed for hinanden, men hvorfor lige denne gang var så speciel at det påvirkede ham på den måde forstod jeg ikke. Han åbnede igen sin mund og denne gang var det lige før hans stemme knækkede. "Jeg vil tilbringe resten af mit liv med dig. Dig, dig, og kun dig". 

Han gik nu på knæ i det aftenvarme strandsand og slippede mine hænder. Det var som om at tiden stod stille, tiden frøs, og vi var fanget i dette øjeblik for altid. Jeg troede jeg ville have det til at være sådan, men hans kommende handling var langt bedre end de tidligere ord. Hans skælvende hænder trak en sort æske op af sin stramme bukse lomme og han kiggede mig igen i øjnene. Han tog min ene hånd, og åbnede den lille æske. "Emmy McKibben, vil du gifte dig med mig?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...