Goodbye, Hello, Goodbye [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 12 maj 2013
  • Status: Igang
En syttenårig pige ved navn, Suki Payne Loveless, lever sit liv i Sydkorea sammen med hendes far, som ikke laver andet en at ignorer hende, slå hende eller noget helt tredje. Hun har ikke set sin mor siden hun var tre, men hun kan dog huske at hun kom fra England. Hun ender op i et kæmpe skænderi med sin far og inden hun får set sig om, har han sendt hende med det næste fly til London - uden så meget som en krone på lommen, men kun den besked "Desuden har din mor en unge med en anden, så må du jo se om han gider dig, for jeg gør ikke!" Suki finder sin bror i London, hvilket ikke var nær så svært som hun havde regnet med. Men ikke nok med en bror, men også hendes livs bedstevenner dukker op, samt den eneste ene. Men går det som planlagt, eller kommer der noget i vejen? Og ikke mindst, bliver Suki ved hendes bror i London, eller rejser hun tilbage til Sydkorea? [Dette er min første 1D movella, så jeg håber i vil tage godt imod den!]

48Likes
120Kommentarer
6826Visninger
AA

25. 'Couse it's you - Del 2

Jeg havde en mørkeblå nederdel på med små, hvide prikker på, og så puffede den lidt i det. Dertil en hvid top, en sød, hullet, mørkeblå cardigan, hvide romersandaler, en fin, lille, sølv halskæde med en lille stjerne som vedhæng, og mit lange mørkebrune hår hang løst, dog med en enkelt hårnål til at holde det værste hår væk fra øjnene. Min make-up var egentlig enkel, for jeg behøvede ikke Foundation og pudder, da min hud var meget pæn og ren i forvejen, så det så jeg ingen grund til. Mine læber var markeret med en rød læbestift, da den passede til tøjet, og ellers mascara og eyeliner til at markere mine brune, skæve øjne.  Mine ben var bare, da det var ekstremt godt vejr udenfor i dag. Solen stod højt og kun nogle få lette skyer prydede himlen, og fik mit humør, om muligt, endnu højere op end det var i forvejen.

Idag var det lige præcis tog uger siden festen, og grunden til at jeg havde klædt mig lidt finere på end jeg normalt ville, og at jeg var ved at sprænges af spænding og glæde, var, at Harry havde inviteret mig på date. Vi havde snakket det hele igennem, og det viste sig, at Harrys følelser for mig heller ikke var helt uskyldige. Derefter var der en lang forklaring til Liam – og de andre. De tog det egentlig meget pænere en jeg havde regnet med. Dog var Liam skeptisk, og jeg forstod ham. Hvis det kom til det at Harry og jeg blev uvenner, så stod han mellem bedsteven og søster, hvilket heller ikke havde været min favorit cocktail, men han ville heller ikke skabe drama ved at forbyde det. Bare at vi ikke kyssede lige foran ham konstant, hvilket jeg på alle måder respekterede. Vi respekterede. Dog ville jeg ikke kalde os kærester endnu.

De var alle til interview lige nu, og kom først hjem over middag, men det var også fint nok. Sommerferien var ovre, og de var som alle andre på arbejde. I dag havde de så tideligt fri, hvilket var sjældent. Der var mange dage, hvor de var til aften arrangementer, og først kom hjem sent hen på aftnen. Jeg selv arbejdede på ’fuld tid’ nede på caféen, og jeg elskede det. Mine kollegaer var søde, og det var de fleste kunder da også, men jeg havde oplevet nogle fans som gik lidt amok, men drengene, Dani og El havde lært mig bare at ignorere det. Dog var det nemmere sagt end gjort nogle gange. Desuden havde jeg fået min gæld til Danielle betalt, så nu var det til min egen fortjeneste.

Det føltes som om at minutterne, timerne sneglede sig af sted. Jeg kunne slet ikke vente, med at finde ud af hvordan en date med Harry var. Han ville ikke sige noget om hvad vi skulle, selvom jeg tiggede helt forfærdeligt.

Jeg havde lige sat mig på sengen, da jeg hørte hoveddøren gå op, og en masse velkendte drengestemmer lød fra gangen. Jeg rejste mig hurtigt, proppede min mobil og pung i lommen på nederdelen, og spænede ud i gangen, hvor de alle sammen ganske rigtigt stod.

Niall piftede og bevægede øjenbrynene op og ned, da han så mig, hvilket trak opmærksomhed fra de andre. ”Hvor ser du godt ud!” komplimenterede han, inden han gav mig et blidt skub i hen mod Harry, som stod og smilede sødt til mig. Jeg grinede kort af Niall, inden jeg gik ind i Harrys favn.

”Er du klar?” spurgte han, og kiggede ned på mig. Jeg nikkede ivrigt, trak mig lidt fra ham, selvom jeg mest havde lyst til at blive stående sådan, men måske det ville blive en anelse svært at gå sådan ned af trapperne. Jeg kunne høre drengene fnise i baggrunden, nok af min iver for at komme af sted, men hallo? Det var ligesom min første date nogensinde!

”God tur turtelduer!” drillede Zayn og sendte et blik som sagde alt for meget. ”Ja, og husk nu at hygge jer!” Louis kørte det længere ud, og alle drengene grinede, fordi som altid misforstod de det, hvisket nok også var meningen. De havde været sådan konstant siden den dag, og havde efterhånden givet op, for at få dem til at holde mund. Det var sådan de var, og jeg kunne ikke lave det om, og på en eller anden måde var det også lidt sjovt. De drenge var fantastiske.

Det var kun Liam som stod tilbage, da de andre tre var trisset ind i stuen. Han smilede kort inden hans ansigt blev alvorligt. ”Pas nu godt på min søster, og hyg jer så!” han kiggede på Harry, men smilede så til os begge to, inden han gik ind i stuen igen, og vi forlod lejligheden.

 

~O~


”Så er vi her.” meddelte Harry, og stoppede bilen. Vi holdte på et lille græsareal, en lille skov i ved siden af, og med udsigt over havet, som brusede halvtreds meter under os. Der var helt fredeligt, solen skinnede og man kunne tydeligt høre fuglesang og insekternes summen, gennem bildørene. Der var virkelig god udsigt!

”Kom.” mumlede han kort og steg ud ad bilen, og det samme gjorde jeg. Jeg stod og nød udsigten over havet, da nogle arme lagde sig om mig bagfra, og gav mig et lille chok. ”Hvor er her smukt.” konstaterede jeg og smilede ubevidst for mig selv. Luften var lun og solen varmede dejligt til, mens fuglenes kvidren gav mig en beroligende følelse i hele kroppen.

”Det er jeg glad for at du synes, men kom. Der er noget jeg skal vise dig!” han trak sig fra mig, og tog i stedet min hånd, for at trække mig med mod skoven. Jeg fulgte spændt med, da han fortsatte målrettet gennem skoven, men et sødt smil plantet om læberne, som fik mig til at smile. Det lyder totalt plat, men jeg var virkelig faldet hårdt for krøltoppen.

Han fortsatte til udkanten af skoven, hvor en kæmpe eng bredte sig. Vilde blomster gjorde det grønne græs mere farverigt, og skoven rammede det hele ind, som var det en op streget fodboldbane, gange fire. Jeg skulle lige til at spørge hvad vi skulle her, da jeg så det pastelfarvede tæppe, stearinlysene, vinglassene, flasken med hvidvin og den flettede madkurv.
”Søde, luk munden.” grinede Harry ved siden af mig, og førte hånden op til min hage for at lukke munden sammen på mig, som ellers stod vidt åben af begejstring. Det var så romantisk, som var det taget ud af en rigtig kærlighedsfilm. Han trak mig med hen til tæppet.

”Harry, jeg… jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det er så… perfekt?” prøvede jeg og fulgte hans eksempel og satte mig på tæppet. Jeg var mundlam. Det var det sødeste nogen nogensinde havde gjort for mig.

”Er du sulten?” spurgte han og åbnede kurven, for at finde en tallerken med noget nær perfekt lavede sandwichs og en tallerken med frugter, inden jeg overhoved nåede at svare. Annanas, æbler, blommer, vindruer og jordbær lå på tallerknen og et bjerg af sandwichs med laks, tun og andre ting jeg ikke var sikker på hvad var, på den anden.

”Har du selv lavet det her?” spurgte jeg mistroisk, for jeg vidste hvor dårlige kokke de alle sammen var. og de sandwichs havde ikke skåret sig selv. ”Hvad er det du hentyder?” spurgte han ’fornærmet’, men kunne ikke holde masken og grinede let. ”Okay, okay! Lou, vores stylist, har hjulpet lidt med maden, men resten har jeg selv klaret.” tilstod han grinende. Jeg nikkede godkendende. Jeg var stadig målløs over, at han havde gjort alt det her for mig. Der var ingen omkring os, kun blomster, græs, træer, dyr og levende lys.

 

~O~

 

Sandwichsne var spist op, vingalssene var halvt tømt og stearinlysene var ved at være brændt ned. Tallerknen med frugt var halvt tom og solen var ved at gå ned, men der var stadig lunt og dejligt. Jeg lå på ryggen med hoved hvilende på Harrys skød, mens hans ene hånd lå i min, og den anden var filtret ind ind mit hår.

Det havde været helt fantastisk. Vi havde snakket om alt og intet i flere timer, kysset, grint, spist og bare nyt hinandens nærvær. Det var virkelig som en plat kærlighedsfilm, og jeg følte mig mere forelsket end jeg nogensinde havde troet, jeg ville blive. Det var virkelig fantastisk. Det var som om, at jo mere han rørte mig, jo mere lyst fik jeg til ham. Det lyder plat, men det var sådan det var.

”Jeg har tænkt på noget.” mumlede han stille og kiggede ned på mig med hans skinnende grønne øjne, som pludselig havde et snert at nervøsitet over sig. ”Ja?” spurgte jeg og satte mig roligt op, for bedre at kunne kigge på ham. Han kiggede kort væk, for ligesom at tage sig sammen. ”Jeg… jeg tænkte på om jeg måske… måske måtte begynde at introducere dig som min kæreste? Jeg ved godt at vi ikke har kendt hinanden så forfærdelig længe, men jeg elsker di-” før jeg overhoved kunne nå at kontrollere mig selv, havde jeg lænet mig frem og placeret mine læber mod hans.

”Ja, selvfølgelig må du det.” svarede jeg nærmest rørt tilbage, da jeg trak mig lidt fra ham. Hans nervøsitet, forsvandt langsomt, og inden jeg overhovedet kunne nå at blinke, lå jeg på tæppet igen med ham over mig. Hans grønne øjne tryllebandt mine. De var så fyldt med kærlighed og glæde, at jeg ville ønske at jeg bare kunne blive ved med at kigge ind i dem for evigt.

”Tak.” det var nærmest kun en hvisken, som forlod hans mund, inden han lænede sig ned over mig, og placerede sine læber mod mine, i et dybt og lidenskabeligt kys. Det udviklede sig hurtigt til at vores tunger dansede om hinanden. Det var så rart og fyldt med passion, at jeg fik lyst til at græde, fordi det hele overvældede mig. Kærligheden var kommet væltende over mig som en flodbølge.

”Hey, er du okay?” med Harrys bekymrede ansigt over mig, fik mig til at indse at tårerne løb. Jeg snøftede kort, og tørrede mine kinder. ”Jeg har bare lige indset, hvor meget jeg egentlig holder af dig.” jeg kunne dyb seriøst slå mig selv for at være sådan et tudefjæs. Det gav jo ingen mening, men jeg var godt klar over, at det var af glæde. Jeg elskede virkelig Harry.

”Jeg elsker dig, Sophie.”

”Jeg elsker dig, Harry.”

________________________________________

Okay, et lidt sent kapitel, men kan så også lige sige, at der kun er et kapitel tilbage! 
Hvad synes i? Er de søde sammen eller hvad? :)

Like, favoritser og kommenter gerne! :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...