One Direction - A walk to remember.

Vanessa er den stille pige, der næsten alle siger noget og altid gør hvad alle andre siger. En dag da hun er ude at købe julegave beslutter hun sig for at købe en kop varm kakao. Noget hun senere kommer til at fortryde. Som hun kommer gående ned af gaden, går hun i sine egne tanker og opdager slet de to drenge der kommer hen mod hende. De opdager heller ikke hende og det ende med at hende og den ene af drengene støder ind i hinanden og får varm kakao ud over sig. Drengene viser sig at være Niall og Zayn fra det populære drengeband One Direction. Det var Zayn hun stødte ind og han flipper total ud. Efter at Zayn er gået væk snakker Vanessa og Niall sammen og bliver enige om at mødes igen. Men hvad sker der når Vanessa og Zayn mødes igen gennem Niall?

12Likes
31Kommentarer
2192Visninger
AA

2. Kakaoen

 

Mine skridt lavede aftryk i sneen, som jeg kom gående ned af gaden. Jeg tog mine hænder ned i lommen og trak nogle sorte læderhandsker op fra min hvide pels jakke. Jeg tog dem hurtigt på så mine fingre ikke blev for kolde.  Okay, jeg skulle bare ned og have de sidste julegaver på plads og så skulle jeg bare hjem under en dejlig varm dyne. Jeg drejede rundt om et hjørne og var nu i Londons centrum. Det begyndte at blæse og min lange lyse hår fløj ind for mit ansigt. Jeg besluttede derfor at sætte det op i en hestehale. Jeg satte kurs mod min ynglings butik for at finde en gave til min bedste veninde.

Efter at have gået rundt og shoppet i ca. halvanden time, var jeg blevet færdig med at købe de sidste gaver, så jeg besluttede mig for at jeg ville købe en kop dejlig varm kop kakao til at gå med til turen hjem. Jeg gik ind på nærmeste café og købte et kop varm kakao. Jeg gik ud fra caféen og begyndte at gå ned af gaden. Som jeg gik ned af gaden, gik jeg i mine egne tanker og kiggede ned på den hvide sne. Eller rettere sagt den brun-hvide sne, da så mange mennesker havde gået i den, at den var blevet trampet godt ned og var blevet brun. Der var ikke mange mennesker i London i dag, da det var meget en kold dag. Som jeg kom gående ned af gaden kunne jeg høre nogle skridt. Jeg nåede kun lige at kigge op i nogen varme brune øjne, før jeg vi gik ind i hinanden og der røg varm kakao ud over os begge to. Jeg kiggede op på ham igen og denne gang lyste vreden ud af hans øjne. Jeg kunne mærke varme blusse op i mine kinder og begyndte straks at kigger rundt. Jeg opdagede, at han havde en lyshåret ven med, og det lignede han prøvede at holde et grin inde. Jeg kiggede over på ham den anden igen. Han havde sort hår. Jeg kiggede ned og mumlede: "Undskyld." Så begyndte ham den mørkhåret ellers bare ar skælde mig ud. Han stod og råbte af mig men jeg prøvede at lukke af for ham. Nogen af de ting han fik sagt var faktisk ret sårrende og jeg kunne mærke at tårende pressede sig på. Mens han stod og råbte kunne jeg pludselig høre, at han ikke råbte af mig mere. Ham den lyshåret havde skubbet ham væk fra mig og nu stod de et stykke fra mig og snakkede. Ham den lyshåret snakkede stille og roligt, men ham den mørkhåret snakkede stadig meget kraftigt. "Det er bare fucking irriterende at de fans vil gøre alt for at komme i kontakt med os," kunne jeg høre ham råbe. Fans!? Var de kendte. Jeg vidste i hvert fald ikke hvem de var. Den lyshåret sagde noget igen og gik så over til mig. "Er du okay?" sagde han til mig. Jeg kigge op på et par dejlige blå øjne. Jeg nikkede. "Du må virkelig undskyld Zayns opførsel. Jeg ved ikke lige hvad der gik af ham." Jeg kiggede op på ham. Han virkede da okay. "Det går nok," mumlede jeg. "Nej, det går ikke.. Kan jeg ikke gøre noget så det bliver godt igen?" Jeg kiggede op på ham. Mente han det? Sådan plejede folk ikke at være overfor mig. De plejede altid at være sådan som ham den anden dreng var overfor mig. Jeg kunne se på drengen at han virkelig mente det. Er jeg virkelig ved at få en rigtig ven nu? "Det ved jeg.." Svarede jeg. "Hvad med du møder mig her i aften klokken 6?" Sagde han smilende. "Ehm, jo. Men må jeg ikke få dit navn at vide først?" Spurgte jeg nervøst. "Det er Niall?" Sagde han, og kiggede mærkeligt på mig. Havde jeg nu gjort noget galt? "Eh.. Okay, mit er Venessa." Jeg smilte nervøst, og var stadig bange for jeg havde gjort noget galt. "Nå, men vi ses." Sagde han, og gik tilbage til den den dreng han kaldte Zayn.

 

// NIALL'S SYNSVINKEL.

Jeg gik væk fra Venessa, og gik over til Zayn igen. Jeg var virkelig sur på ham nu. Hvorfor skulle den uskyldige pige, have så meget skæld ud. Hun var jo ikke engang fan af os, ellers ville hun kende vores navne. Zayn stod op ad en mur, og kiggede på mig. "Hvad snakkede du så med den opmærksomheds krævende pige om?" sagde han spydigt. Jeg kiggede irriteret på ham og sagde: "Lad hver med at kalde hende det! Det var et uheld, og hun er ikke engang fan af os, så slap af Zayn!" Zayn kiggede irriteret på mig, med det samme blik jeg gav ham. Det var næsten som at kigge i et spejl. "Selvfølgelig var hun fan. Ingen kan gøre det ved et uheld! Hun spiller bare skuespil. Tænk du falder for det!" Jeg sendte ham et ekstremt surt blik, og begyndte at gå hjem. Jeg orkede ham virkelig ikke lige nu. Jeg kunne høre Zayn komme gående bag mig, men jeg ignorerede ham. Jeg kunne mærke min telefon vibrerede i min lomme, og jeg tog den op. "Det er Niall.." Sagde jeg ind i røret. "Hej Niall, Det er Louis.. Og Harry." Sagde de begge med lalleglade stemmer. "Hva' så drenge?" Sagde jeg med et lille smil på læben. "Harry og jeg holder video aften. Kom klokken seks." "Fedt'Fedt, men jeg kan ikke være med fra starten af, og jeg ved ikke med Zayn." "Hvorfor taler du om mig?" Sagde Zayn bag mig. Jeg ignorede ham igen, og gik videre. "Hvorfor kan du ikke komme?" Sagde Louis trist, men jeg vidste det var for sjov. "Jeg har andre planer." Sagde jeg bare. Jeg kunne mærke Zayns blik var på mig, men jeg ignorerede ham. "Hvilke planer?" sagde Louis drillende. "Bare noget...Med en ven," sagde jeg hurtigt, men usikkert. "Hvilken ven?" sagde Louis, og  man kunne høre på hans stemme han ikke gav op før han havde fået det af vide han ville vide. "Bare en pige, jeg mødte, " mumlede jeg rimelig irriteret. Hvorfor ville han også vide alt? "Uhhh...Harry! Niall har en date!" råbte han. "Det er ikke en date. Det er bare en pige og en dreng der spiser frokost sammen," sagde jeg lettere irriteret. "Hvis det ikke er en date, hvad vil du så sige en date er?" sagde Louis drillende. Jeg sukkede irriteret af ham og sagde så: "Okay, fint så siger vi det er en date!" "Yes, jeg får altid ret," hoverede Louis og grinede. "Nå, men vi ses, " sagde jeg og lagde på. Jeg kiggede over på Zayn som kiggede nysgerrigt over på mig. "Hvorfor snakkede du om mig?" sagde han surt. "Du skal til video aften ved Harry og Louis," sagde jeg koldt til ham og fortsatte med at gå hjem. "Hvorfor snakke i om en date?" sagde Zayn stadig surt, men også lidt nysgerrigt. "Fordi Louis mener, jeg skal på date," sagde jeg ligesom koldt som det sidste jeg havde sagt til ham. Jeg kom til indgangen til min lejlighed og gik der ind. Jeg kunne høre han sagde farvel, men jeg var stadig sur over den måde han havde været overfor Venessa. Hun havde ikke fortjent den måde han var over for hende. Jeg kom ind i min lejlighed og smed på sofaen. Jeg havde tre timer før jeg skulle mødes med Venessa, så nu ville jeg slappe lidt af før det.

 

// VENESSAS SYNSVINKEL

Efter jeg havde mødt Niall og Zayn var jeg gået hjem. Da jeg kom hjem tog jeg i døren for at se om den var låst. Det var den ikke. Jeg gik forsigtigt índ. Jeg kunne høre nogen der stod og råbte af hinanden ude fra køknet. Jeg gik forsigtigt ind. Lige da jeg kom ind kunne jeg se min far gav min mor en lussing. Tårerne trillede ned ad min mors kinder og hun tog sig straks til den røde kind. Jeg stod helt stiv og kiggede over på dem. Det var godt nok ikke første gang han havde slået min mor, men jeg brød mig stadig ikke om. Jeg prøvede at liste hen til trappen uden at blive set, men selvfølgelig skulle gulvet knirke og min far vendte sig straks om. Han kiggede ekstremt surt på mig og vreden lyste ud af hans øjne. Han gik med raske skridt hen mod mig. Jeg blev nervøs og sagde til mig selv jeg skulle løbe, men kunne ikke. Han kom hen til mig og tog hårdt fat i mine skuldre. "Hvor fanden har du været henne?" spurgte han hårdt og ruskede i mig. Jeg kunne mærke tårerende pressede sig på da han holdt stramt fat om mine skuldre. Jeg kunne lugte alkoholen i hans ånde og vidste hvad det her ville føre til. Når han var fuld flippede han altid ud over ingenting og begyndte at slå min mor. I værste tilfælde også mig og i dag tror jeg var en af de dage. "Jeg har bare været ude at købe julegaver," mumlede jeg og prøvede stadig at holde tårerende inde. "Og det syntes du ikke jeg skulle vide," sagde han hårdt. Han stod nærmest og råbte af mig. Jeg kunne min mor sidde og hulke henne i den anden af køknet. Hun vidste også hvad det her ville ende med. "Jeg sagde det også til, før jeg gik," fik jeg sagt med gråd i stemmen. "Nej, du gjorde ej Venessa!" Sagde han surt, og gav mig en ordenlig lussing. Tårene begyndte at trille ned ad mine kinder. Min kind brændte, der hvor han havde slået mig. Jeg fik endelig min krop til at reagere på mine signaler om at den skulle løbe. Jeg sætter hurtigt i løb op til mit værelse. Jeg skyndte mig der ind og låste døren. Jeg kunne høre mine fars skridt på vej op af trappen. Jeg var aldrig løbet væk fra ham før. Han var nået op til mit værelse og begyndte at banke på min dør. "Kom ud NU!" råbte han og jeg blev virkelig bange. Jeg havde aldrig hørt ham sådan før. Hvad havde jeg dog gjort?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...