One Direction - A walk to remember.

Vanessa er den stille pige, der næsten alle siger noget og altid gør hvad alle andre siger. En dag da hun er ude at købe julegave beslutter hun sig for at købe en kop varm kakao. Noget hun senere kommer til at fortryde. Som hun kommer gående ned af gaden, går hun i sine egne tanker og opdager slet de to drenge der kommer hen mod hende. De opdager heller ikke hende og det ende med at hende og den ene af drengene støder ind i hinanden og får varm kakao ud over sig. Drengene viser sig at være Niall og Zayn fra det populære drengeband One Direction. Det var Zayn hun stødte ind og han flipper total ud. Efter at Zayn er gået væk snakker Vanessa og Niall sammen og bliver enige om at mødes igen. Men hvad sker der når Vanessa og Zayn mødes igen gennem Niall?

12Likes
31Kommentarer
2242Visninger
AA

4. Elevatoren

Venessas Synsvinkel

 Jeg kiggede forsigtigt over på Zayn. Det var ikke til at læse i hans ansigt hvad han følte, men det var nok ikke positive ting. Jeg kiggede rundt på de andre drenge, der gik hen og satte sig i sofaen. Niall gav min hånd et klem og trak mig med over i sofaen. Jeg kom til at sidde mellem ham og ham fyren med de søde krøller, som vist nok hed Harry. ”Hvilken film skal vi se,” Spurgte ham der Louis. Inden nogen nåede at svare, var han allerede løbet over til reolen med film og havde fundet en. Det var en splatter film. Jeg hadede dem bare, men jeg måtte vel få det bedste ud af den.

Efter vi havde set filmen. Eller rettere sagt efter de havde set filmen var klokken blevet ret mange. Jeg havde kun set de scener hvor, der ikke var særlig meget blod med. Resten af tiden havde jeg bare gemt mit ansigt på Nialls skuldre. Jeg rejste mig op. ”Øhh, jeg tror jeg bliver nød til at komme hjem, da klokken er rimelig mange,” sagde jeg og kiggede på Niall. ”Vil du ikke bare blive her og sove?” spurgte Niall. Jeg kom straks til at tænke på min far, som jeg ikke havde fortalt hvor jeg var og hvis han var fuld i morgen og jeg kom, ville han flippe. I sær nu hvor jeg ikke havde fortalt ham hvor jeg var. ”Ikke i aften, måske en anden gang,” sagde jeg med et lille smil om læben. Harry rejste sig straks op. ”Skal jeg ikke følge dig noget af vejen hjem?” spurgte han. ”Ej det behøver du altså ikke. Jeg har ikke så langt hjem, så du skal ikke gå herfra kun for min skyld,” svarede jeg. ”Men jeg skal alligevel hjem nu. Min familie kommer på besøg i morgen og de kommer rimelig tidligt, så det nytter ikke hvis jeg sover her ovre når de kommer,” sagde han hurtigt og gik med mig ud i gangen.  Niall kom også med os ud. Jeg tog min jakke og sko på. "Vi ses snart ikke?" sagde Niall smilende og gav mig et kram. "Jo, forhåbentlig," sagde jeg med et lille smil.

Harry og jeg forlod lejligheden og gik ud mod elevatoren. Vi gik ind i den og han trykkede på knappen: Stuen. Elevatoren satte i gang. "Nå, hvordan måtte du så Niall og Zayn?" spurgte Harry og kiggede på mig. Jeg skulle lige til at fortælle, da elevatoren begyndte at lyde mærkeligt. Pludseligt stoppede den. Den stoppede rimeligt hårdt, så jeg var ved at vælte, men Harry hjalp mig med at holde balancen. "Hvad skete der," spurgte jeg lidt nervøst. "Bare rolig," sagde Harry, " den stopper tit, og starter gerne efter få minutter igen." Jeg faldt mere til ro og smilede til ham. Han smilede tilbage. Han havde virkeligt et charmerende smil og hans krøller var bare så søde. "Nå, men du skulle til at fortælle mig om hvordan du Niall og Zayn," sagde han. "Nårh ja. Det var lidt pinligt det der skete, men.." Også fortælte jeg ham ellers bare hvordan jeg havde mødt dem.

Harry smilede mens jeg fortalte det. "Nårh, så det var derfor Zayn var lidt sur her i aften," sagde han. "Ja, det var nok derfor," sagde jeg smilende. Jeg kunne slet ikke lade hver med at smile lige nu. Jeg ved ikke hvad om det var Harry eller om det var fordi jeg var glad over at have venner, men noget i mig sagde at det var Harry skyld.

Vi stod og snakkede i lang tid. Elevatoren var stadig ikke gået i gang og vi havde snart været her i i 30 min. Vi havde snakket ligeså lang tid om alt mellem himmel og jord. Jeg følte snart jeg kunne fortælle Harry alt selvom vi kun havde snakket i 30 min. Han var virkelig sød. Vi stod lidt uden at sige noget. Jeg skimtede knapperne på elevatoren igennem. Mit blik havnede på den der nød knap. Hvorfor havde dog ikke bare trykket på den. "Hey Harry, hvorfor har vi egentlig ikke bare trykket på nød knappen?" sagde jeg smilende. "Har den det!?" spurgte han lidt dum. "Ja, det har stort set alle elevatorer," sagde jeg. Lidt sjovt han ikke vidste det, men jeg havde jo heller ikke tænkt på det. jeg gik og trykkede på den. I starten skete der ikke noget men efter lide tid kom den i gang igen og kørte os ned.

Da vi kom ned begyndte jeg at gå mod mit hus. Harry skulle også den vej så vi fulgtes. I forhold til i elevatoren sagde ingen af os noget. Jeg var også kommet i lidt dårligt humør, da jeg ikke vidste hvad der ville ske når jeg først kom hjem. Jeg kiggede over på Harry som sendte mig et lidt bekymret smil, som om han vidste der var noget der trykkede mig. Jeg sendte et lille smil tilbage til ham. Selvom jeg følte jeg kunne snakke med Harry om alt var jeg ikke klar til at fortælle ham det der skete der hjemme. Jeg havde aldrig sagt det til nogen og det havde jeg heller ikke tænkt mig. 

Da vi havde gået lidt kom vi til mit hus. "Nå, men her bor jeg så," sagde jeg med et lille smil. "Når okay, men vi ses vel snart igen?" sagde han også med et lille smil. "Jo, det håber," sagde jeg og håbede inderligt at det ville komme til at ske. Han trak mig ind et kram. Jeg trak mig forsigtigt ud af krammet. Han sendte et af sine charmerende smil og et stort smil bredte sig på mine læber.

Jeg vendte mig væk fra ham og begyndte at gå op mod døren. Jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind. Så snart jeg var kommet ind af døren kom min far råbende hen i mod mig. "Hvor fanden har du været henne?"sagde han hårdt og tag fat i mine arme. "Bare sammen med nogle venner," mumlede jeg. "Hvad sagde du?" sagde han og gav mig en lussing. I samme øjeblik som han gav mig lussingen bankede det på døren og den gik op og ind kom Harry. Han nåede lige at se mig få lussingen.

Hvad fanden sker der her?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...