One Direction - A walk to remember.

Vanessa er den stille pige, der næsten alle siger noget og altid gør hvad alle andre siger. En dag da hun er ude at købe julegave beslutter hun sig for at købe en kop varm kakao. Noget hun senere kommer til at fortryde. Som hun kommer gående ned af gaden, går hun i sine egne tanker og opdager slet de to drenge der kommer hen mod hende. De opdager heller ikke hende og det ende med at hende og den ene af drengene støder ind i hinanden og får varm kakao ud over sig. Drengene viser sig at være Niall og Zayn fra det populære drengeband One Direction. Det var Zayn hun stødte ind og han flipper total ud. Efter at Zayn er gået væk snakker Vanessa og Niall sammen og bliver enige om at mødes igen. Men hvad sker der når Vanessa og Zayn mødes igen gennem Niall?

12Likes
31Kommentarer
2236Visninger
AA

3. Daten.

Jeg stod foran mit spejl, og kiggede på mit blå øje. Jeg prøvede at dække det med makeup, men det gik ikke særlig godt, da man stadig kunne se det. Efter jeg havde låst døren og min havde stået og bankede på den, var han hurtigt kommet ind. Han havde flippet totalt ud på mig. Først havde han givet mig det blå øje, og bagefter havde han slået mig med forskellige ting på kroppen, så den var også helt.Jeg gik væk fra spejlet og til mit klædeskab. Jeg skulle have en langarmet bluse og bukser ellers ville Niall kunne se min blå mærker, men det havde jeg heller ikke rigtigt noget imod da det var meget koldt udenfor. Jeg rev et par Jeans og en sweatshirt frem og tog det på.Jeg gik tilbage til spejlet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med det blå øje. Make-up ville jo ikke dække og det så temmelig slemt ud. Jeg overvejede om jeg skulle tage solbriller på, men det ville se ret dumt ud, da det var vinter. Jeg besluttede mig for at fortælle ham en løgn, og håbede på at han ville hoppe på den.

Jeg gik stille nedenunder, da jeg var bange for at min far skulle opdage mig, fordi jeg ikke havde fortalt ham hvor jeg skulle hen. Jeg nåede nedenunder, og opdagede at han lå og sov på sofaen. Jeg åndede lettet op, og listede ud i gangen. Jeg tog mine sko på, en tyk vinterjakke, nogle handsker, og en lille hvid hat. Så åbnede jeg ellers bare forsigtigt døren og listede ud. Udenfor var det begyndt at sne. Jeg satte kurs hen mod det sted hvor vi havde aftalt at mødes.

Jeg kom hen til det sted hvor vi skulle mødes lidt i seks. Der var en bænk lidt der fra, som jeg gik hen og satte på. Jeg sad og kiggede lidt efter ham. Klokken var nu lidt over seks og han var stadig ikke kommet. Hvad nu hvis han ikke kom? Havde han bare svigtet mig ligesom alle andre. Min mor var der aldrig for, hun sad og kiggede på at jeg blev slået af min far. Jeg plejede altid at lukke af overfor folk når, de prøvede at snakke med mig. Nogle dage før jeg mødte Niall havde jeg dog besluttet mig for, at jeg ville begynde at åbne op overfor folk og se om jeg kunne få nogle venner. Det var ikke gået særlig godt i skolen, da jeg ligesom var stemplet der over. Da jeg mødte Niall og han virkede normal overfor mig blev jeg virkelig glad. Jeg havde virkelig troede at han var oprigtig over for mig og så havde han bare været falsk overfor mig?

Jeg sad og blev lidt sur på mig selv. Hvorfor havde jeg også lagt så meget i at jeg havde mødt ham. Vi var kun lige stødt ind i hinanden og hvilket menneske ville så give en middag på grund af det. Som jeg sad der og tænkte disse tanker kom en dreng med lyst hår løbende rundt om hjørnet og et smil bredte sig på mine læber. Så havde han alligevel ikke bare været ligeglad med mig. Jeg rejste mig fra bænken og gik over mod ham. "Undskyld," Sagde han med forpustet stemme. "Jeg ville være kommet noget før, men Louis ringede til mig og han er rimelig svær at komme af med, når man først snakker med ham." Det går nok," sagde jeg med et svagt smil.

Niall kiggede op på mig, og jeg kunne mærke han stivnede. Han havde nok opdaget mit blå øje. "Øh hvad er der sket?" fik han fremstammet. Jeg gik lidt i panik. Jeg havde en løgn klar, men kunne jeg nu få den sagt uden at lyde for usikker. "Jeg faldt ned af trappen. Jeg rimelig klodset," sagde og prøvede at smile, men det gik ikke så godt. Jeg håbede virkelig at han hoppede på den. Han kiggede på mig. Jeg bed mig i læben, en dårlig van jeg havde nå jeg blev nervøs. "Det ser meget slemt ud," sagde han med en lidt bekymret stemme. "Jeg faldt også langt ned og slog midt hoved ind i et bord," sagde jeg med et lille falsk smil. Han kiggede stadig på mig og det virkede ikke som om han troede mig. Inden han nåede at sige mere skyndte jeg mig sige:" Skal vi ikke gå hen til restauranten jeg er rimelig sulten." Han nikkede kort og begyndte at gå. 

 

 

 

 

// NIALLS SYNSVINKEL

Da vi begyndte at gå over til en resturant, som ikke lå langt herfra, tænkte jeg stadig over det med hendes blå øje. Jeg hoppede ikke rigtig på det hun sagde, men jeg kunne ikke rigtig gøre noget, så jeg lod det bare være.

"Der ligger en lille resturant der over.." Sagde jeg, og kiggede på hende. Hun nikkede, som ja. Vi gik stille ind, og jeg kiggde rundt. Der var heldigvis ikke så mange fans.. Ikke fordi jeg har noget imod dem, men nogle gange kunne det være dejligt med noget privat liv. "Kan jeg hjælpe jer?" Sagde en tjener, som kiggede venligt på os. "Vi vil gerne have et bord til to, tak." Sagde jeg, med et venligt smil. "Ja, kom med.." Sagde han, og gik bagerst i resturanten. "Tak, skal du have!" Sagde Venessa, og tog sin jakke af, og hang den på hendes stol. Jeg tog, også min af, og hang den på min.

Vi havde lige spist, og jeg må indrømme at maden smagte virkelig godt. "Venessa?" Spurgte jeg, med et lille smil. Hun sad og drak lidt af sin fanta. "Ja?" Sagde hun, og stille glasset. "Altså, drengene holder videoaften, i aften.. Og jeg tænkte på, om vi kunne tage derhen, efter vi har betalt?" Sagde jeg, med et nervøst smil. "Eh.." Sagde hun, og kiggede ned. "Jeg skal nok snakke med Zayn.." "Okay, så vil jeg godt med.." Sagde hun, og jeg blev på en måde glad for det.

 

 

 

 

// VENESSAS SYNSVINKEL

 

Niall kaldte på en tjener, og ville betale. Jeg havde det lidt dårligt med at lade ham betale det, men også på en måde glad. Der er aldrig nogle der har betalt for mig før, ikke engang mine forældre, fordi vi har aldrig være ude at spise før. "Tak, fordi du betalte.." Sagde jeg, efter tjeneren gik. "Det var da så lidt.." Sagde han smilende, og rejste sig. Jeg rejste mig også, og tog min jakke på. Jeg kunne virkelig godt lide hans smil, det var så sødt.

Da vi gik ud af resturanten tog han min hånd, som om det var helt normalt, men altid jeg havde ikke noget imod det. Jeg kiggede kort på ham, og ned i jorden igen. Da vi havde gået i et lille stykke tid, var der ingen af os der sagde noget. Det var ret akavet, fordi det eneste vi kunne høre, var sneen når vi trampede på det."Det er ikke så langt herfra.. " Sagde Niall. Jeg blev glad for at han endelig sagde noget.

Han stoppede op ude for et kæmpe højhus. "Vi bor på fjerde sal.." Sagde han smilende, og gik ind, med mig i hånden. Jeg blev på en måde lettet, fordi jeg var redsenslaget for, at de boede helt oppe i toppen, da jeg varhøjdeskræk.. Ikke noget jeg var stolt af. Vi gik op ad en træppe, og kom derop. Han gik bare ind og råbte: "Så er vi her homies!" Først nu slap han min hånd, så vi kunne få vores jakker, hansker, og hatte af. Der kom tre brunhårede drenge frem, men ikke Zayn. Den ene havde helt krøllet hår, som faktisk så ret sødt ud. Den anden havde lidt krøller i spidserne men ikke meget, og den sidste havde helt glat hår. "Hej, jeg hedder Harry!" Sagde ham med det søde krøllede hår, og smilede venligt. "Hej, jeg hedder Venessa.." Sagde jeg, og smilede et lille svagt smil. "Og det er Liam." Sagde han, og pejede på ham, med små krøller. "Og det er Lo.." Han nåede ikke at snakke færdigt da den glat hårede fyr brød ind. "Jeg kan godt sige mit eget navn!" Grinede han. "Jeg hedder Louis." Sagde han og smilede til mig. Jeg smilte svagt tilbage, og gik med ind i stuen, hvor jeg så Zayn sidde i sofaen.

 

// ZAYNS SYNSVINKEL

 

Jeg gad ikke gå ud til dem, da jeg stadig var sur på dem begge to. Jeg hørte de alle kom ind i stuen, og jeg kiggede på Venessa. Hun var faktisk en meget køn pige.. Niall tog hendes hånd, og jeg kunne se at hun smilede af det, og lod ham holde den. Jeg kiggede misundligt på deres hænder, men kiggede hurtigt væk. Jeg kunne mærke noget i min mave, som jeg aldrig har mærket før. Var jeg jaloux? Det kunne ikke padse, jeg kunne jo ikke lide hende.. Eller det ved jeg ikke..  Måske var det derfor jeg flippede sådan ud på hende. Jeg sukkede og kiggede på Venessa. Jeg kunne igen mærke noget i min mave, men det var ikke den samme følelse, det var en anden.. Som jeg godt kendte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...