Harry Styles - Only gonna break your heart

Jeg er en dreng som smelter en del pigehjerter. Med mine charmerende grønne øjne og mit rene smil. Min sexede hæse stemme, og de brune vilde krøller. Du har sikkert gættet hvem jeg er. Jeg er Harry. Harry Styles.


- Mange 1D fan-fiktioner tager synsvinkel fra en teenage piges øjne. Hendes følelser for drengene, og hvordan hun ser dem som personer. Jeg har besluttet at vende den om, og tage jer med ind i Harry Styles verden. Så i kan se verden via hans øjne, tanker og følelser.

- Vær opmærksom på at jeg har "skabt min egen" Harry, og jeg ikke tager udgangspunkt i hvordan han er i virkeligheden. Jeg tager udgangspunkt i det førstehånds indtryk jeg engang fik da jeg første gang hørte om ham.


13Likes
11Kommentarer
2254Visninger
AA

4. Kap. 3 - Mørke skyer over London!

Kap.3 - Mørke skyer over London

 

Det var 3 dage siden min sidste katastrofale date med Kathrine, og vi skulle lave noget sammen i dag. Det var hende der havde planlagt det, så det eneste jeg skulle huske var at hente hende, hjemme hos hende selv. Jeg havde tænkt en del på pigen i blomsterbutikken, og havde egentlig lyst til at se hende igen. Derfor havde jeg besluttet, at købe endnu en buket blomster til Kathrine.  Den her gang var jeg i god tid.

 

Pigen stod igen bag disken i butikken. Jeg kiggede mig omkring og så at vi igen var de eneste. ”Hej” Jeg smilte til hende. ”Hej igen” Hun smilte tilbage og vendte så tilbage til sin tegneblok. Jeg gik lidt rundt i butikken og kiggede på noget forskeligt nips der stod udstillet. Da jeg havde gået en runde gik jeg tilbage til disken. ”Jeg skal have en buket blomster. Kan du binde en?” Hun kiggede op og sukkede. ”Ja, selvfølgelig. Hvilke blomster?” Hun rejste sig og gjorde tegn til at jeg skulle følge efter hende ind i baglokalet. Jeg havde i hvert fald ikke noget imod at gå ud i baglokalet med hende. Uff…

 

 

Kathrine stod ude foran sin lejlighed og ventede, da jeg ankom cirka en time senere. Hun smilte da hun så min bil. Jeg holdte ind til siden, og hun hoppede hurtigt ind. ”Lige til tiden” Hun kyssede mig kort på kinden. Jeg smilte bare og kørte igen ud på vejen. ”Så, hvor skal vi hen?” Spurgte jeg og kiggede kort på hende og koncentrerede mig så igen om trafikken. ”Jeg havde tænkt at vi kunne tage i biografen?” Hun sad og kiggede ud af vinduet. Skyerne over London var mørke og det tydede på regn. Jeg satte kurs mod biografen og kiggede igen kort på hende. Hun så trist og fraværende ud. Selvom jeg ikke helt kunne overskue at høre om hendes problemer spurgte jeg hende alligevel. ”Er du okay?” Hun svarede kort at hun ikke havde lyst til at snakke om det, og selvom jeg kunne ha lukket den der sagde jeg allivel, ”Hey, du ved du kan fortælle mig alt.” ”Det bare.. mig og Crystal deler jo lejelighed. Og rent faktisk er det hende der ejer den. Og vi kom op og skændes tidligere, og hun bad mig flytte ud.” Man kunne høre at hun var ked af det. Selvom hun ikke græd. En ting jeg havde lært ved Kathrine, indtil videre, var at hun aldrig græd. Jeg lagde min ene hånd på hendes lår, og nussede det. ”Hey, det går nok. Dig og Crystal er som søstre. I er nærmest familie. Familie holder sammen. Jeg er sikker på hun bliver god igen.” Jeg sagde det med en opmuntrende stemme. Jeg vidste at hvis Kathrine blev smidt ud, så var jeg nødt til at lade hende flytte ind hos mig. Det ville jeg helst undgå.

 

 

 

Da jeg 3 timer senere smækkede mig ind i min lejelighed kunne jeg ånde lettet op. Eftermiddagen med Kathrine havde overraskende nok været hyggelig. Jeg havde nærmest nydt det. Når Crystal ikke var inde over, og dominerede Kathrine, var hun faktisk utroligt sød. Jeg havde set nogle helt nye sider af hende. Hun var ikke bare en snobbet, uintelligent, forstads tøs. Hun var også en helt normal og afslappet ung pige. Vi havde haft nogle rigtig gode øjeblikke i løbet af aftenen. For eksempel da vi valgt slik før filmen, og vi endte med at kaste slik efter hinanden. Selvom manden i biografen ikke så specielt glad ud, og vi måtte betale for alt det der lå på gulvet, så grinte vi alligevel. Vi grinte sammen. Oprigtigt. Et andet øjeblik, da hun under filmen tog min hånd, og lidt efter lagde hovedet på min skulder. Da jeg kyssede hende i håret var det ikke skuespil. Jeg nød at hun sad på den måde. Det var meget uventet at have følelser for hende. Og jeg var også i tvivl om, hvilken slags følelser det var.

 

 

Jeg gik rundt og tændte lys i lejeligheden, og satte mig så ind foran fjernsynet. Selvom klokken kun var 16.30 var der mørkt. Det var vejret der gjorde det. Skyerne var næsten sorte og regnen løb ud af dem. Jeg kunne også høre at det tordnede. Louis og Elenore var på ferie i 2 uger, og mens de var væk blev deres nye lejelighed sat i stand. Det passede med at når de kom hjem, ville den være indflytningsklar. Louis havde ikke taget noget med herfra. Bortset fra tøj og andre personlige ejendele. Så jeg havde lejeligheden for mig selv. For evigt.

 

 

 Jeg tjekkede hurtigt min telefon og så 4 ubesvarede opkald fra Katrine. Klokken var omkring 19.00 og jeg havde lige været i bad. Jeg ringede hende op og hun tog den med det samme. ”Harry, jeg står nede i lobbyen og de vil ikke lukke mig op til dig.” Jeg kunne høre at hun var på nippet til at græde. Der måtte være noget alvorligt galt. ”Lige 2 sekunder, jeg kommer ned til dig” Jeg lagde bare på, og tog hurtigt et par sko på. Jeg smækkede døren efter mig og tog elevatoren ned. Kathrine stod og snakkede med manden i receptionen. Hun lød oprevet. ”Kathrine!” Jeg kaldte på hende, og hun vendte sig mod mig. Hun løb over i min favn og jeg lukkede armene om hende. ”Kom med op, og forklar mig så hvad der er sket” Regnen dryppede fra hendes hår, og hendes mascara løb. Hun havde en sportstaske over skulderen og hendes tøj var gennemblødt. Hun nikkede til mig og vi gik over i elevatoren.

 

 

Vi kom op til min lejelighed og jeg lukkede os begge ind. Hun blev bare stående helt stille i entreen og så på mig. Jeg smed mine sko, og gik over til hende. Jeg hjalp hende af med jakken, og hun tog selv sine sko af. Hendes trøje og hendes jeans var gennemblødte, og jeg ville væde med at alt tøjet i hendes taske også var. ”Har du spist?” Jeg kiggede spørgende på hende, og hun rystede bare på hovedet. ”Jeg finder noget tørt tøj til dig og så kan du tage et varmt bad, okay? Jeg bestiller noget mad imens.” Hun nikkede bare, og gik mod mit soveværelse. Jeg fulgte efter hende, og fandt en T-shirt og et par joggingbukser til hende. Jeg rakte hende det, hun tog imod det og gik ud på badeværelset.

 

 

Mens hun var i bad, ringede jeg og bestilte kinesisk mad. Jeg lavede the og tændte op i pejsen. Der gik 20 min før Kathrine kom ud fra badeværelset. Jeg havde sat mig i stuen og ventede på hende. Hun kom ud og satte sig i sofaen over for mig. Jeg kastede et tæppe over til hende som hun tog om sig. Jeg rakte hende en kop the, og slukkede Tv’et.   ”Fortæl Kathrine.” Jeg smilede let og prøvede at fange hendes øjne, men hun undgik mit blik. Der var en rungende tavshed i lejeligheden og regnen der piskede mod ruden, udenfor lød ufattelig høj, som vi sad der.

 

 

”Kan du lide mig Harry? Betyder jeg noget for dig?” Hun kiggede over på mig og jeg rømmede mig. ”Ja, selvfølgelig kan jeg det” Det var ikke løgn. Jeg kunne lide hende. Jeg vidste bare ikke på hvilken måde endnu. ”Jeg… Har ingen tilbage, Harry. Jeg har ikke nogle.” Tårerne kom trillende, men hun tørrede dem hurtigt væk. ”Hvad mener du Kathrine? Du har mig. Og Crystal. Du har din familie.” ”Nej, det har jeg ikke. Crystal smed mig ud, og da jeg opsøgte min familie fandt jeg ud af at de ikke bor i deres hus mere. De flyttede. Uden at de sagde noget til mig. De flygtede fra mig. Er jeg så forfærdelig at folk smider mig ud. At folk flygter?” Hun gemte sit ansigt i sine hænder, og jeg gik over og lagde armene om hende og knugede hende ind til mig. Hun begyndte at hulke og jeg vuggede hende lidt frem og tilbage. Jeg blev ved med at gentage ”Du har mig” til hende, men hun blev ved med at græde. Det ringede pludselig på døren og vi kiggede begge over mod den. ”Det er nok maden.” Jeg kiggede på hende og opdagede, at hun på et øjeblik var holdt op med at græde, og sad og tørrede sine øjne. Jeg rejste mig og hun fulgte efter mig.

 

 

Jeg åbnede døren, tog imod vores mad, og betalte. Kathrine havde sat sig ved spise bordet og jeg satte posen med mad foran hende. Jeg gik ud i køkkenet og hentede to vinglas og en flaske rødvin. Da jeg kom tilbage i stuen sad hun i samme position og kiggede bare på maden. Jeg satte et vinglas foran hende og rakte hende en af de to chinaboxe i posen. Hun tog imod den, og jeg satte min egen foran mig. Vi spiste lidt i tavshed, men til sidst tog jeg mig sammen og spurgte hende; ”Hvad skete der i dag, efter jeg havde sat dig af?” Hun kiggede på mig og sank sin mad. Jeg kunne fornemme på hende at hun var færdig med at græde. Der kom ikke flere tårer i dag.

 

 

”Efter du havde sat mig af, gik jeg op til vores lejelighed. Jeg låste mig ind og blev mødt af Crystal i døren. Jeg spurgte hende om vi ikke kunne snakke, men hun rakte mig bare en taske med mit tøj, mine smykker og min computer. Hun bad mig om at gå og aldrig kontakte hende igen. Jeg var ret paf, så jeg gav hende bare nøglerne til lejeligheden og gik. Jeg tog en taxa ud til mine forældre, og det var en fremmede dame der åbnede. Hun sagde at hun havde boet i huset i snart et år, og at mine forældre var de forrige ejere. Så prøvede jeg at ringe dem op, men begge deres numre eksisterede ikke mere. Dér gik det op for mig, at jeg ikke har snakket med dem i 1½ år. Jeg havde ikke penge til en taxa så jeg måtte gå. Jeg besluttede at gå hjem til dig.” Hun blev igen tavs og tømte sit vinglas. Jeg hældte et nyt op til hende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. ”Du kan sove her i nat, og så finder vi ud af noget i morgen.” Hun smilte taknemmeligt. Da vi var færdige ryddede jeg af bordet, og hun satte sig tilbage i sofaen.

 

 

Da jeg kom ind til hende igen, sad hun med vinflasken i hånden. Hun kiggede på mig og udbrød pludselig; ” Lad os drikke os fulde.” Jeg smilte til hende. Det kunne vi vel godt. Det var lørdag aften og Londons natteliv måtte summe på det her tidspunkt. ”Skal vi tage ud?” Jeg smilte til hende, og hun overvejede kort mit spørgsmål. Så nikkede hun. ”Jeg har bare ikke noget at tage på. Alt mit tøj er vådt. Også det i tasken.” Hun smilte undskyldende. ”Den første nat vi.. Var sammen havde du en kjole på. Du lånte noget tøj af mig da du gik hjem. Jeg har stadig den kjole?” Hun sprang op og satte flasken på bordet. ”Harry. Du har redet min dag.” Hun kyssede mig på kinden og løb over til sin taske. Hun rodede lidt i den og fandt et par stilletter og sin makeup pung. Jeg hentede kjolen, som hang på en bøjle i mit skab, og mens hun klædte om på badeværelset ringede jeg til de andre drenge. Liam og Louis var begge ikke hjemme vidste jeg, så jeg nøjes med at ringe til Niall og Zayn. De var klar på en bytur, og vi aftalte at mødes på et diskotek om 1½ time. Kathrine kom ud cirka en halv time senere, og selvom hendes forberedelser havde taget lang tid, så var det det hele værd. Hun så fantastisk ud. 

 

_______________________________________________________________________________________

-Skal jeg markere tydeligere når jeg skifter scene? Eller kan i godt " følge med" ? :)

-Hvis i finder nogle stave- eller tast fejl, må i gerne gøre mig opmærksom på det. 

 

Hilsen Anna.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...