LOL - (til Lol konkurrencen XD)

Til Lol konkurrencen.

5Likes
2Kommentarer
1036Visninger
AA

3. Forbudt kærlighed.

"Lola, hvem er den der Carlos der?" sagde min kæreste med en dirrende stemme over skype.  Jeg havde egentlig ikke lyst til at sige sandheden om at jeg var smask forelsket i den lækre krop, hår, øjne eller læber Silas havde.  Så jeg sagde næsten det hele...

"Det er en fra min gamle børnehave.  Dengang var vi bedste venner.  Vi skal til fest sammen på lørdag hos Amber," svarede jeg med et nervøst blik i øjet.  Min stemme var da normal.  Næsten da.  Selvom jeg var nervøs håbede jeg ikke at min kæreste ville gennemskue at jeg er helt paf i Carlos.

"Søde skattepige, er du ikke sød at holde dig fra ham," tiggede han.  Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare.

"Okay, bare fordi han har en lækker krop, et perfekt smil og nogle helt forførende øjne, skal du ikke være jaloux.  Du er mindst lige så lækker som ham.  Bare rolig, jeg elsker dig Silas, og IKKE ham!" skældte jeg.  Jeg vidste udmærket godt at det var dumt sagt med hans udseende.  Men hey, jeg fortalte jo bare sandheden.  Næsten da.

"Lola, du skal ikke regne med at høre fra mig igen.  Det er slut nu, jeg vil aldrig snakke med dig igen!"  han skældte mig ud som om jeg var et lille barn.  Jeg hadede når han gjorde det.  JEG er den ældste i forholdet, JEG burde være den der legede boss over ham og IKKE HAM!  DET ER SÅ URETFÆRDIGT.  Jeg skulle lige til at lave et 'Argh,' men tænkte mig om.

"Und..." han havde lagt på!  Så dumt af ham.

"skyld søde," afsluttede jeg sætningen to sekunder efter jeg havde opdaget at han havde lagt på.  Jeg lukkede computeren og lagde mig i sengen, med hovedet ned på min bløde pued, med One Direction sengebetræk.  Jeg tudede.

Efter et kvarter, tyve minutters tudning,  kiggede jeg op.  Jeg så at både Zayn og Louis ar helt gennem blødte af tårer.  Jeg hev min mobil op fra lommen, og begyndte at spille "The Ghetto of Ghepetto" som var mit yndlings spil, når jeg var ked af det.  Man skulle bygge nye bolig kvarterer i byen Ghepetto, og så vidt mugligt passe på, at boligkvarteret ikke blev forvandlet til en ghetto.  Så havde man tabt spillet.

"Lola!  Aftensmad!" råbte min mors skingrende stemme nede fra køkkenet.

"Jeg kommer," skreg jeg nærmest.  På vej ned, kiggede jeg lige forbi toilettet og vaskede mine tårer væk.

"Lola, kommer du?" spurgte min mor, der forresten stod i døråbneingen til badeværeslet.

"Mor, jeg skal lige lave det her færdigt!  Lad mig nu bare være i fred," skældte jeg.

"Undskyld, undskyld," sagde min mor, med en temmelig flabet stemme.  Hun gik ned af trapperne.

Efterhånden var jeg ved at blive færdig, og så gik jeg ned og satte mig ud i siden på bordet.  Og forhelvede, der stod en halv lasagne og en seddel på bordet.

Skat, spis du bare resten.  Mig og far skynder os til Florida, fordi at søster er kommet til skade.  Sender en SMS, når vi er på vej hjem.  Regn ikke med os foreløbigt.

Knus mor.

Det var typisk min mor at ligge sedler på bordet når hun skulle et eller andet.  Problemet var bare, at denne gang skulle hun heeele vejen til Florida på min søster efterskole, for at tjekke om det var alvorligt.  "Regn ikke med os foreløbigt," betød bare en ting.  Feeest!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...