Afskeden

Den her historie er en one-short. Det er faktisk en stil, men tænkte at jeg ville dele den med jer.
Selve opgaven lød på at man skulle skrive et brev fra en mand der havde besluttet sig for at stikke af fra sin kone og to børn. Brevet skulle være skrevet efter han var forsvundet på sit andet år og det skulle være fra ham til konen.


1Likes
2Kommentarer
631Visninger

1. Brevet.

 

Kære Angelina.

Jeg ved, at det nok ikke hjælper at skrive til dig efter to år, men jeg føler, at jeg skylder dig en forklaring, det er trods alt det mindste, jeg kan forsøge at give dig.

Du må vide, at det ikke er din skyld, men derimod mit eget valg, og det har intet at gøre med mine følelser for dig eller børnene.

Sandheden er, at du fortjener bedre, meget, meget bedre end min paranoia ramte hjerne, du fortjener en mand, som kan tage sig af dig og passe på dig, som ikke har en trang til at kigge sig over skulderen, hver gang han bevæger sig uden for døren, en mand som ikke vågner op med mareridt midt om natten, fordi minderne stadig er ætset ind på nethinden, og det er noget, jeg ikke kan tilbyde dig.

Alt i mig ønsker, at jeg kunne være der for dig, men det er simpelthen ikke muligt for mig.

Du fortjener bedre, intet jeg nogensinde ville kunne gøre, er nok til, hvad du fortjener, men i flere år snød jeg sandheden, overbeviste mig selv om, at jeg fortjente at være sammen med dig, men det gør jeg ikke, du fortjener ikke at skulle leve sammen med en person, der hjemsøges af krigen og rædslernes minder.

En del af mig ville ønske, at jeg havde taget imod den hjælp, du konstant tilbød mig, så kunne det være, jeg stadig snød sandheden og var hos dig, men min stolthed tillod mig ikke at følge dine råd og opmuntrende ord, i stedet svækkede den mit indre.

Jeg tror ikke, du ønsker at høre om, hvad jeg har lavet i de to år, jeg har været væk, og det er da heller ikke fordi, jeg har lavet noget specielt, faktisk har jeg næsten levet i en form for koma, uden dig har jeg ikke rigtig kunne finde energien til at gøre noget.

Den første måned efter jeg var rejst, brugte jeg det meste af min tid låst inde på et hotelværelse og var så fyldt med fortrydelse, at jeg ikke kunne bevæge mig ret meget eller foretage mig noget.

Efter et stykke tid vidste jeg, at det var tid til at komme videre, og det lykkedes mig at rejse videre, uanset hvor smertefuldt det var.

Jeg har ikke tænkt mig at fortælle dig, hvor jeg er rejst hen, da jeg ikke ønsker at blive fundet, at du endnu engang skal tage dig af mig.

Faktisk har jeg efterhånden etableret mig så godt, som det nu engang er muligt for mig, at jeg har fået et job og en forfremmelse, ikke fordi det er særligt imponerende, men det er jo en anden sag.

Jeg har også fået et par venner, men ingen af dem kender min fortid, selvom jeg ville ønske, jeg kunne fortælle dem om dig.

Selvom jeg forsøger at få et nogenlunde normalt liv på benene, går der ikke en dag, hvor jeg ikke flere gange tænker over, hvad du foretager dig, hvordan det går for børnene, hvad de kan huske om mig, og om de overhovedet kan huske mig.

Uanset hvor meget jeg savner dig, er jeg sikker på, at det her er den rigtige beslutning, at du skal finde en person bedre end mig, mindre egoistisk, for helt ærligt, er det her jo en ret egoistisk beslutning, bare at rejse uden at snakke med dig om det, men jeg var - jeg er - sikker på, at hvis jeg havde fortalt dig om mine tanker, havde du talt mig fra dem, og jeg er træt af at forsøge at lyve for sandheden, det er ikke det værd, for lyver jeg for den, lyver jeg også for dig.

Du skal dog vide, at de år jeg havde med dig, var de bedste i mit liv, dem jeg kan smile over, når jeg savner dig, selvom de også får tårerne til at komme frem, men hvad kan jeg forlange?

Intet andet end mindet om dit smil, din latter, din stemme, din skønhed og det liv du altid boblede med, uanset hvad situationen var.

Det har taget mig lang tid at overbevise mig selv om, at jeg skulle sende det her brev, men nu gør jeg det for at bringe bare en smule retfærdighed tilbage i verden.

Dave…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...