This love (1D)

Den danske pige Rebekka på 22 år, tager til London for at arbejde i. Dér møder hun ved et par tilfælde den søde dreng, Harry. Det bliver starten til et forhold med en masse up's and down's, drama, og ikke mindst kærlighed. Vil Harry og Rebekka kunne holde hinanden ud med Harry's krævende job? Og hvad vil der ske når Rebekka en gang skal hjem igen?

4Likes
5Kommentarer
852Visninger
AA

2. London, baby!

Da jeg trådte ud af Standsted lufthavn kunne jeg mærke den friske, engelske brise. Det var en smule køligt, men så igen, jeg var jo ikke taget hertil for at blive brun. Jeg var taget hertil for at få en oplevelse for livet, møde nye mennesker og finde ud af, hvad jeg ville med mit liv. Det var rod i mit liv, og jeg skulle have ryddet op.

Min far døde godt 4 uger inden jeg blev student, og det tog meget hårdt på mig. Både mig, Josefine og min mor har gået i terapi siden, men til sidst følte jeg mig fanget derhjemme. Min hverdag bestod af at stå op, gå i terapi, sidde med min computer om aftenen, og så gå i seng igen. Jeg blev nærmest sindssyg til sidst, og besluttede med mig selv, at nu skulle det være slut. Jeg ville ud og opleve verden, se hvad den havde at byde på. Derfor fandt jeg på at jeg ville til London og starte på en frisk.

 

Jeg kiggede rundt omkring. Der holdt en masse politibiler, og i det fjerne kunne jeg høre noget der lød som 100 pigeskrig. Underligt. Jeg tænkte ikke mere over det, men hankede op i min kuffert og gik hen til et busstoppested, som en dame i informationen havde sagt jeg skulle gå til. Bus 14X til London C. Da jeg stod og ventede på at bussen skulle komme tændte jeg min iPod igen, og kunne ikke lade være med at smile da jeg spillede "Glad you came" med The Wanted. Ham drengen havde højest været 19 år, men han så nu stadig meget sød ud. Jeg rystede tankerne væk, da bussen kom. Jeg skulle af ved Hobled Street hvor min lejlighed lå. Da jeg sad i bussen besluttede jeg mig for at ringe til mor. "Hallo? Bekka-mus?" sagde hun. "Ja, mor, det er mig, jeg vil bare sige at jeg er vel ankommet og nu sidder i bussen på vej til lejligheden. Hvad hedder ham jeg skal få nøglen af?" spurgte jeg. "Han hedder Jonathan Walters, og han bor på stue-etagen" svarede hun. "Godt, tak mor, vi snakkes ved senere" sagde jeg. Vi lagde på, og jeg sad i min egen verden. Gad vide hvad jeg havde i vente? Ville jeg få venner? Det satsede jeg da stærkt på. Og måske en kæreste? Jeg smilte ved tanken. Da bussen holdte ved Hobled Street og jeg steg ud af bussen, ramte tanken mig endelig. Jeg var i London alene og det eneste jeg var sikker på lige nu, var at jeg havde et sted at bo. Jeg var hverken sikker på job, venner eller andet. Oh well, man skal vel leve.

 

Da jeg kom til lejlighedskomplekset, tog jeg en dyb indånding og ringede på der hvor der stod Jonathan Walters. En venlig stemme svarede "hallo?". "Jeg hedder Rebekka Skovlund Jakobsen, jeg er her for at hente en nøgle" sagde jeg usikkert. "Åh ja, kom bare op, jeg bor på stueetagen" sagde han. Jeg sukkede lettet, han lød meget venlig. Han låste op for døren, og jeg gik op på stueetagen og ringede på. Jeg blev mødt af et smilende ansigt og en hånd der blev rakt frem foran mig. Jeg tog glædeligt imod den og smilede mit bedste smil.

Efter noget tids small-talk fik jeg endelig nøglen og nogle instrukser til hvad man måtte og ikke måtte. Da jeg låste døren til min lejlighed op, kunne jeg ikke lade være med at smile. Lejligheden var ikke nogen luksuslejlighed, men helt sikkert heller ikke et hul. Der var køkken, badeværelse med karbad, et soveværelse og et rum med vaskemaskine. Det var alt jeg havde brug for, men lige nu havde jeg brug for noget søvn. Fly gjorde mig så forbandet træt. Jeg smed mine kufferter på gulvet i soveværelset og lagde mig slev ned i den lille dobbeltseng.

 

Jeg vågnede med et sæt da min mobil ringede. Displayet sagde "mor" og det overraskede mig bestemt ikke. Jeg tog den. "Bekka-mus, er du kommet godt frem til lejligheden? Er Jonathan rar? Er alt som det skal være?" spurgte hun. Wow, det var mange spørgsmål på en gang. "Ja, mor, alt er fint. Jeg har fået nøglen og lå lige og sov" svarede jeg. Jeg kiggede på uret og så til mit store chok at klokken var 20.15. Jeg havde godt nok sovet i lang tid! Da jeg fik snakket færdig med mor, begyndte min mave at rumle. Jeg var sulten og skulle finde noget mad.

 

Jeg gik hen til Marks and Spencer for at købe lidt mad, bare til i dag. Da jeg var derinde, så jeg en jeg synes jeg havde set før. Det var ham drengen med krøllerne fra flyet! Han havde taget en beanie på og havde en hættetrøje over beanie'en, men der var ingen tvivl om at det var ham. Hans klare grønne øjne var meget genkendelige. Han gik sammen med en anden, en lidt højere fyr, og de gik og pjattede med hinanden. Det så ud som om de var gode venner.

Mens jeg stod der i M&S med åben mund og polypper, fik jeg pludselig øjenkontakt med fyren. Han smilte en Colgate-smil og rynkede brynene som at sige ”dig har jeg vist set før”. Jeg smilte tilbage og blev lidt blød i knæene. Han hviskede noget til sin ven, og så kiggede de begge på mig igen. Jeg rødmede, det var da pinligt. Mit hjerte begyndte at banke, da jeg så at han var på vej hen i min retning. ”Hej, dig har da set før, ikke? I et fly? Det var dig der godt kunne lide The Wanted” sagde han smilende. ”Jo, det er jeg ret sikker på” svarede jeg, og prøvede at lyde fattet. Han rakte sin hånd frem og jeg tog imod den. ”Harry” sagde han. ”Rebekka” sagde jeg. ”Rart at møde dig, Rebekka” sagde han. Vi gav hånd i nok lidt for lang tid, før vi blev afbrudt af en stor mand, som kom stormende ind i butikken. ”Harry, Lou, I skal komme med nu, bilen er her, skynd jer” sagde den store mand. ”Men” nåede Harry at sige, før han blev trukket med af manden, og ud af min hånd. Han kiggede tilbage på mig og råbte: ”Det var rart at møde dig, Rebekka”. Der stod jeg så, i Marks & Spencer, med min fish and chips, der bare skulle varmes op, og følte mig varm indeni. Det var sjældent, jeg følte sådan. Jeg havde kun haft én kæreste før, og det var i 2.g. Det viste sig, at han bollede udenom, men, på den måde fandt jeg også ud af at jeg ikke var vild med ham. Så det var jo meget godt. Harry var sød. Men hvad skete der lige for ham manden der ville have dem ind i en bil? Nå, det kunne også være ligemeget, jeg ville nok aldrig få Harry at se igen.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...