This love (1D)

Den danske pige Rebekka på 22 år, tager til London for at arbejde i. Dér møder hun ved et par tilfælde den søde dreng, Harry. Det bliver starten til et forhold med en masse up's and down's, drama, og ikke mindst kærlighed. Vil Harry og Rebekka kunne holde hinanden ud med Harry's krævende job? Og hvad vil der ske når Rebekka en gang skal hjem igen?

4Likes
5Kommentarer
853Visninger
AA

3. A date maybe?

”Hvad skulle det være?” Sådan havde jeg hørt mig selv sige konstant, her de seneste uger. Jeg havde fundet et job på café Tulison, en café der lå i en meget lille og skjult sidegade, via Jonathan, ham der gav mig nøglen til min lejlighed. ”Rebekka? Skal vi gå ud i aften?” spurgte min nye, også servitrice, veninde Allison mig. ”Njaaa, jeg havde egentlig tænkt mig bare at tage hjem efter min vagt er slut. Jeg er rimelig bombet, og min vagt er ikke engang slut endnu” svarede jeg. ”I orden, men jeg har ikke fået vist dig Londons rigtige gader endnu” sagde Allison. ”Nej, jeg ved det. En gang i næste uge?” spurgte jeg. ”Deal” sagde Allison.

 

 ”Rebekka, tag bord 17!” råbte min chef Paul. Jeg bevægede mig ud af køkkenet, hvor jeg havde stået og småsludret med Allison i et par minutter. Da jeg var på vej over mod bord 17, men stoppede og vendte mig om, da jeg så hvem der sad ved bord 17. Det var Harry. Harry, jeg mødte første gang i flyet på vej hertil, og så senere i Marks and Spencer. Det var skæbnen, der ville have mig til at møde ham igen. Han sad sammen med ham som den store mand havde kaldt Lou. Jeg gik ikke ud fra det var hans rigtige navn.Jeg tog en dyb indånding og rettede på mit lyse, bølgede hår, da jeg vendte mig om, og gik målrettet over imod ham. Mit hjerte bankede som aldrig før.

”Goddag, velkommen til café Tulison, hvad skulle det være?” spurgte jeg. Harry og hans ven sad begge og kiggede ned i deres menukort, men da Harry kiggede op kunne han med garanti kende mig. ”Rebekka, ikke?” Jeg nikkede smilende. ”Jeg synes nok jeg kunne genkende dig. Louis, det her er Rebekka, Rebekka det her er Louis” sagde Harry. Louis og jeg nikkede kort til hinanden. ”Nå, kan jeg tage jeres bestillinger?” spurgte jeg. ”Ja tak, vi vil begge to gerne have husets fish and chips og Coca Cola” sagde Harry. ”I orden, det bringer jeg jer!” sagde jeg, nok lidt for entusiastisk. Jeg bandede indeni mig selv. Da jeg gik væk fra deres bord, kunne jeg mærke Harry's øjne i min ryg. Jeg følte igen den der varme.

 

 ”Rebekka, der er en der gerne vil snakke med dig!” råbte Paul gennem køkkenet. Jeg havde serviceret Harry og Louis så lang tid de havde været der, og nu var de gået. Troede jeg. Jeg gik ud af køkkenet og så Harry stå lidt skjult, kiggende på mig. Han vinkede mig over imod ham, og jeg gik derover.

"Tak, fordi du var vores tjener" sagde han. "Jamen, det var da så lidt, det er jo mit job" svarede jeg. Harry kiggede ned og skrabede hans fod hen over gulvet. "Øhm, jeg tænkte på... Altså, nu er det 3. gang vi ser hinanden tilfældigt... Hvad siger du til hvis vi sås ikke tilfældigt en dag?" spurgte Harry nervøst. Jeg var smigret. "Kan jeg lige få det konkretiseret?" svarede jeg smilende. "Ja, altså, skal vi ikke gå en tur eller drikke noget te sammen en dag?" spurgte han. Jeg blev stille, og brød øjenkontakten. Ville han ses med mig? Jeg var jo ikke noget specielt. "Øhm, tjo, det kan vi vel godt" endte jeg med at sige. Harry syntes ikke at have lagt mærke til min tvivlsomhed, men brød ud i et stort smil da jeg sagde ja. "Fedt, må jeg så lige få dit nummer?" spurgte han. Jeg gav ham det, og vi skiltes.

 

 Resten af tiden, jeg var på arbejde, blev ligepludselig lidt bedre. En praktisk talt fremmed havde inviteret mig ud, og det eneste jeg vidste om ham, var at han hed Harry, lignede en på 18 år og at han måske var lidt interesseret i mig. Caféens radio begyndte at spille Alphabeat med Vacation, og jeg begyndte at danse ukontrolleret. "Allison, kom og dans med mig!" råbte jeg til Allison, som stod i garderoben, og var på vej hjem. Hun rystede smilede på hovedet og dansede med. "Rebekka!" råbte Paul, "du er stadig på arbejde!" Jeg krammede Allison farvel, og fortsatte arbejdet med et smil på læben.

 

Da jeg kom hjem til lejligheden, tjekkede jeg min mobil, og så til min glædelige overraskelse at Harry allerede havde sendt mig en SMS.

#Hey Rebekka, det er Harry :) Hvis du stadig er med på at ses-idéen, hvilken dag passer så bedst for dig? :) x#

 

 #Hej Harry! Jeg har ikke fortrudt endnu;) Er imorgen for sen udmelding? Jeg tænker jo bare, at det er lørdag, så det ville nok passe meget godt :)#

 

 #Altså... Tror du vi kan gøre det mandag aften i stedet for?? Der vil jo være færre mennesker ude :)x#

Færre mennesker... Hvorfor ville han ikke have at der skulle være mange mennesker?

 

#Øh, jo, det kan vi da godt så :)#

 

#Great, kl. 20? Vi kan mødes ved The Utu Rock :)#

 

#Deal, vi ses x#

 

Jeg gik i seng den aften, med en følelse i min mave jeg ikke havde haft før. Og den gjorde mig behagelig tilpas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...