The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5853Visninger
AA

9. Testamente!

Saras synsvinkel

Det var morgnen efter drengendes koncert.

Jeg havde ligget og stirret op i loftet på mit værelse, ej hvor var det kedeligt! Men ligenu er der så meget der er kedeligt! Mit liv, mine venner, min familie, mine ting, mit tøj, mit værelse, min kæreste? Jeg elskede Harry, mine venner og min familie men de gjordre bare det samme, de så ud som de plejede, de lugtede som de plejede og de var bare som de plejede.

Jeg satte mig op i sengen og fik fat i min mobil, jeg kiggede på displayen "04:23" mon Tracie var oppe nu? Jeg havde virkelig brug for at snakke med Tracie! Jeg gik ind på kontakter og fandt hende, var det for tidligt at ringe? Hun var sikkert bare på vej hjem fra byen alligevel! Jeg trykkede på ´ring op´ og tog telefonen op til øret. Hun tog den på 4 ring "Smukke Tracie her!" hun lod brugt og hæs, jeg rejste mig fra sengen "Tracie, det er Sara! Hvad laver du?" friskhed.dk I know! Tracie hostede men rømmede sig så "Ikke noget! Jeg er lige kommet ind af døren, jeg ved det er tidligt! Men det var en sløv aften!" Tracie havde genvundet sin glade stemme, jeg grinte lidt "Må jeg tage med i aften? Jeg har brug for at slappe af" jeg gik ud på mit badeværelse og stoppede foran spejlet "Selfølgelig! Så kan du osse få den nye forsyning, det er derfor du ringer ikke?" Tracie kendte mig måske lidt for godt efterhånden! Jeg sukkede "Jo...Sorry! Men de får mit humør i top! Og det er hvad jeg har brug for, jeg kan virkelig ikke overskue at folk bliver ved med at pylre om mig! Det er så bevist at når jeg er smilende gør de det ikke" jeg satte mig ned på gulvet for jeg vidste at Tracie ville komme med en lang peptalk! "Hvis det er det du vil! Men lov mig at du ikke bliver afhæning af dem! Jeg vil ikke have at der sker noget med min bedste veninde" Tracie lød så lille og sød, Var det det? jeg grinte "Det lover jeg smukke! men jeg smutter! Vi ses søde!" jeg smilte lidt ved tanken om at Tracie så mig som sin bedste veninde "Vi ses skat!" hun lagde på.

Da jeg var på kliniken kom Tracie og besøgte mig mindst en gang om ugen, jeg havde fortalt hende om voldtægten, selvom jeg var bange for folks reaction havde det været nemt på en måde! For jeg vidste at Tracie ikke ville dømme mig! Jack, Marie og Lucy havde skrevet, ringet osv. så mange gange! Men jeg havde ikke haft lyst til at snakke med dem! De vidste intet om voldtægten, de vidste kun at jeg havde været indlagt på klinikken fordi jeg havde nogle problemer. Jeg havde ikke set dem i noget tid og sjovt nok havde jeg intet imod det, jeg kunne ikke overskue dem ligenu. Tracie var blevet min støtte, min klippe! Efter en måned på klinikken uden fremskridt havde Tracie tilbudt mig en pille, jeg vidste ikke hvad der var for en pille men hun sagde at den ville gøre mig glad og jeg stolede jo på hende. Den virkede jeg var meget gladere, jeg var osse begyndt at tage en hver morgen! Den var grunden til at jeg blev udskrevet så tidligt, Men pillen havde mange bivirkninger: Jeg var aldrig træt! Jeg kunne gå i seng klokken 23 og vågne klokken 3 fuldstændig frisk, og det skal lige siges at det var når jeg fik lov til at sove længe! En anden bivirkning var at nogle gange blev jeg trist i stedet for glad, det var meget få triste dage men når jeg så havde en trist dag var jeg helt nede! En tredje bivirkning var at jeg følte tingne meget stærkt, hvis nu at jeg på en glad dag fik noget sørgeligt at vide ville jeg ignorede det fuldstændig, indtil en sørgelig dag så ville jeg reagere meget kraftigt over det! Der var osse nogle flere men det var de slemmeste.

Jeg rejste mig fra gulvet, jeg stod lidt og kiggede på mig selv, for 6 månedere siden var jeg i danmark glad, uden nogen pille! Jeg rakte min højre hånd ud efter min gamle tomme puderdåse, jeg åbnede den og fik øje på den lille lyseblå pille, som lå i en lille pose, jeg tog posen ud og satte puderen tilbage "Sara Von Eric" jeg havde brug for at sige mit navn højt, for at minde mig selv om hvem jeg engang var, jeg åbnede stille posen og hældte pillen ud i min hånd, jeg tændte for vandet mens jeg slugte pillen, jeg bukkede mig ned og tog en tår vand.

 

 

 

"Ved du hvad klokken er?" jeg kiggede afventende på Derek, han kiggede på sit armbåndsur "Den er lidt over 9" han sendte mig et smil, jeg gengældte smilet med et opringeligt et, jeg var begyndt at holde at Derek! Efter kun 5år! Han havde virkelig været sød og tålmodig igennem 5 lange år! Jeg ved ikke helt om det var pillen eller om det var mig der tænkte ligenu? Jeg havde virkelig ikke nogle appetit men jeg vidste at hvis jeg ikke spiste noget ville min mor begynde på en ´spiseforstyrelse´- Teori, hun var ikke engang stået op! Men hun havde sagt til Derek at han skulle fortælle hende, hvis der var det mindste. Jeg rakte ud efter yogurten og begyndte at hælde op i skålen foran mig "Hvad skal du så idag?" Derek lagde den avis han sad med, ned på borderet og kiggede nysgerrigt på mig, jeg stilte yogurt kartonen "Jeg skal til møde med Abreys advokat, for at snakke om arve-tingeling" jeg tog en ske og begyndte at spise, Derek sendte mig et skeptisk blik "Er det ikke lidt sent at gøre det så langt tid efter?" Derek tog en tår af sin kaffe, jeg nikkede og slugte det yogurt jeg havde i munden "Præcis hvad jeg tænkte! Men hendes advokat var på ferie da hun døde! Og så var jeg på kliniken! Men nu er vi alle 3 klar" jeg hviskede det sidste for at virke sjov, Derek grinte da osse en lille smule "Hvem er den tredje? din mor?" Derek var faktisk overraskende god at snakke med. Jeg rystede på hovedet "Paul! Min mor tager bare med fordi hun tror ikke jeg kan klare det! Osse selvom at jeg har sagt at James skal med! Du ved godt hvem James er ikke?" jeg tog en skefuld mere, Derek nikkede "Jeg tror bare hun har svært ved at se at du er i bedring, Jeg kan sagtens se det! Du smiler hele tiden og du er super positiv! Det klær dig" han sendte mig et stolt smil, det varmede lidt om hjertet! Jeg ved ikke hvorfor? Men det gjordere det. Jeg lagde ske'en ned i skålen for lige at skabe noget appetit, jeg kiggede over på Derek som rømmede sig "Sara du behøver ikke spise mere, Hvis din mor spørgere siger jeg at du spiste en stor potion!" jeg kunne høre på Derek at han syntes at hun var lidt for meget med alt sin overvågning, det var lidt fedt at Derek kendte mig godt nok til at læse mig på den måde "Tak Derek" jeg sendte ham et kæmpe taknemligt smil.

"Godmorgen! Sara er du klar til at gå?" Min mor kom gående ind i køkkenet med hurtige skridt, hun havde kurs over imod kaffemaskinen, jeg fulgte hende med øjnene "Altid, jeg mangler bare James! Men skal du ikke have noget at spise først?" sagde jeg en anelse sarkastisk, hun rystede på hovedet samtidig med hun rettede på håret "Søde Sara, det er ikke alle der står sent op ligesom dig, Jeg har været oppe siden klokken 7 så jeg har spist og det hele" inden i grinte jeg sindsygt meget! klokken 7? uhh....Jeg kan godt slå den! Jeg har været oppe i 4,5 timer! "Undskyld mor! Hvad kan jeg sige? Jeg er teenager" jeg sendte hende et smil. Det ringede på, jeg rejste mig op og skyndte mig over til døren, jeg åbnede den og der stod James! "Hey Babygirl!" typisk James at sige sådan noget! Jeg åbnede mine arme og gav ham et kæmpe kram "Hey BabyBoy!" han begyndte at grine, jeg slap ham og sendte ham et stort smil, han aede min kind hurtigt "Lang tid siden! Du er faktisk begyndt at se lidt pæn ud! Så det tar jeg som tegn på at du har det bedre!" sagde James drillende, jeg trak på skulderene "Du kan tage det som du vil! Men du har ikke ændret dig: Du er stadig Belastende og grim! Jeg har savnet dig!" jeg tog hans hånd og trak ham med ind "Mor?! Skal vi skride?!" råbte jeg, lidt efter kom hun gående ud af køkkenet "JaJa slap nu af!" jeg rystede på hovedet, vendte om og gik mod døren igen sammen med James.

 

 

 

 

Vi sad inde i et stort næsten tomt lokale, de eneste ting der var:  Et langt bord med 5 stole på to af siderne, for enderne var der 2 stole mere. Vi sad og ventede på Paul, ikke fordi han kom forsent, vi var bare ankommet ret tidligt, jeg sad imellem min mor og James, Advokaten sad for enden af borderet .

Det bankede på døren, idet jeg kiggede derhen kom Paul ind "Godmorgen" sagde han idet han gik over og satte sig på en stol overfor mig. "Godmorgen" sagde vi andre i kor, lidt random I know! "Nu når alle er her, kan vi begynde" sagde Advokaten i en meget stolt tone, jeg kiggede over på ham og nikkede ligesom Paul gjordere. "Anna Abrey efterlader sin hund Sammy og sin Fair Hummer h3 til Sara Von Eric, mens at Paul Higgins får volvo'en og Strandhuset i san diego" Advokaten sagde det bare som om det var ingenting, jeg fik øjenkontakt med Paul "Hold da op!.....Hvad er det der Fer håmmer k3?" jeg kiggede rundt for at se om der var nogle der vidste det, James begyndte at grine "For det første hedder det en Fair hummer h3! For det andet det er en bil! For det tredje det er en fucking fed bil!" Jeg kunne godt høre at James var oppe og køre på mine vejne, jeg nikkede forstående "Okay, Nice alligevel! Vi skal så meg....." advokaten afbrød mig "Skal vi foresætte med listen?" jeg sendte ham et falsk smil og nikede. "Huset går til Sara, som selv kan vælge om hun vil sælge det eller beholde det, Aktierne som hun har rundt omkring går til Paul, her er en lang liste" Akvokaten rakte Paul et stykke papir, der efter Pauls udtryk (Chokkeret) var meget værdi fuld. "Anna Abrey har skrevet at resten af tingende, må i selv komme til enighed om hvem der skal have hvad! Paul Higgins får 10 millioner og Sara Von Eric får 50 som hun først kan brug når hun er 18" jeg sad og stirrede på Paul, son bare stirrede igen, vi var begge meget overrasket over hvor mange penge vi arvede "50!? Millioner!?......Hvorfor får han 10? Når jeg får 50?" jeg kiggede over på advokaten, som sukkede "Med de Aktier han har arvet får han mange penge" Advokaten sagde det som om jeg var dum, jeg nikkede "Hvad med hendes strandhus på Babados?" spurgte jeg, jeg hentydede til han havde glemt det men sh...! "Det går til Derek og Susanne Vega" sagde Advokaten med sit blik fastlåst på papirene, jeg puffede min mor i siden med min albue "Så kan du ikke sige at du aldrig får noget" jeg  sendte hende et smil, hun trak på skulderene "Nej, nu har jeg endnu en ting jeg skal slås med Derek om" hun sagde det ret irreteret, jeg rømmede mig "Hvad snakker du om?" jeg kiggede uforstående på hende, hun pressede sine læber sammen som om hun havde talt over sig "Vi skal skilles" hun sagde det lavt og svagt som om man skulle have ondt af hende. Jeg valgte at ignorer hende "Er der mere vi skal snakke om inden vi går?" spurgte jeg advokaten, som bladrede i sine papir, han rakte mig og Paul et brev hver "Det er fra Anna Abrey! Nu må i gerne gå" jeg tog brevet og gjordere tegn til James om at vi skulle gå "Sara? Jeg føler mig utaknemlig over at sige det her, men jeg vil ikke have flere af hendes ting, jeg har fået så meget så....Men hvis du skal have hjælp med noget eller har brug for noget....Så har du mit nummer" Paul sendte mig et opringeligt smil, jeg nikkede og sendte ham et taknemligt smil "Tak Paul, Vi ses mennesker!" jeg tog brevet og mine nye nøgler, jeg rejste mig og gik sammen med James.

 

 

 

James og jeg sad inde i Abreys stue, vi havde taget en taxa hjem, fordi jeg havde ikke lyst til at snakke med min mor, lige når jeg var begyndt at holde af Derek! Skulle hun selfølgelig skilles! OMG! Typisk hende!

"Hvad har du tænkt dig at gøre med huset?" James kiggede rundt i stue'en, jeg trak på skulderene "Måske flytter jeg ind, jeg skal ikke bo sammen med min mor alene" sagde jeg neutralt, James grinte "Måske flytter jeg ind, så kan vi blive roomies" jeg vidste godt James mente det for sjovt men det var faktisk en enorm god idé! "EJ! Helt seriøst lad os lige gøre det" jeg sad og kiggede på James med et kæmpe smil på munden, samtidig med jeg nikkede for at overtale ham. "Okay! Men lad os først ligesom, gøre det på prøve! Altså hvor vi prøver at se om det fungere" sagde James samtidig med han rystede på hovedet over at han gav efter for mine overtalelser, jeg nikkede "Okay aftale! Hvad siger du til vi tager ud og cruiser i min nye bil? Du får lov til at køre" jeg sendte ham et skævt smil, han lyste nærmest op "Fint med mig!" jeg grinte og rejste mig.

______________________________________________________________________________________________

Hey Alle Dejlige læsere! <3 Jeg tænkte at det var på tide at der kom et "Sara"- Kapitel :) Håber at det redder nogle lidt sløve kapitler! <3 ;)

 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...