The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5896Visninger
AA

15. Ærligheden

Jeg sad på en café ikke så langt fra centrum og ventede på Jack, ja du læste rigtigt Jack! Min gamle bedste ven som havde ødelagt mit forhold til Harry, eller det havde jeg faktisk men det var ham der gjorder så Harry fandt ud af det med pillerne. Jeg tog en tår af min kakao og kiggede over imod døren i det den gik op, ind kom Jack! Han fik hurtigt øje på mig og skyndte sig over til mit bord og slog sig ned på stolen overfor mig.

"Hey Sara, hva så?" sagde han akavet, jeg tog en dyb indåndig "Jeg hader at spørger dig om det her, men jeg har virkelig brug for din hjælp" sagde jeg alvorligt, jeg havde ikke snakket med Jack i tusind år! Og det var ikke fordi at jeg havde været sur på ham for det blev jeg først efter at han havde ringet til Harry, men jeg havde på en måde lukket dem ude ham, Marie og Lucy! Jeg havde ikke haft lyst til at se dem for så var jeg nødt til at fortælle dem hvad der var sket og det var det sidste jeg havde lyst til.

"okay lad mig lige forstå det her rigtigt, du ignorere mine opkald og beskeder! og så en dag ud af det blå ringer du, fordi at du har brug for en tjeneste! Du er bare for meget" sagde Jack og rystede på hovedet af mig, jeg sukkede "Jack tag dig lige sammen! Jeg ville ikke ringe til dig hvis ikke at det var vigtigt" sagde jeg alvorligt, Jack sendte mig et falsk smil "Okay...Fortæl" sagde han irriteret, jeg rullede med øjnene "Jeg har brug for dine familie-forbindelser! Jeg skal have en mand anholdt....." jeg nåede ikke at sige mere før at Jack afbrød mig "Sara, der er denne her lille ting som gør at man kommer i fængsel, han skal ligesom have gjordt noget ulovligt først! Du kan ikke bare få dem du ikke kan lide sat bag tremmer" sagde Jack sarkastisk, jeg sukkede irriteret "Hvor overfladisk tror du at jeg er? Han har gjordt noget ulovligt! Men hans far har kontakter! så han kom ikke i fængsel! Selvom han blev anmeldt" sagde jeg hårdt, Jack tog en dyb indånding "Okay, hvad har han gjort? Og hvorfor rager det dig?" sagde han seriøst, jeg bed mig i læben "Han er voldtægts forbryder" sagde jeg stille, Jacks hårdeblik forvandlede sig til et omsorgfyldt et "Sara, det vidste jeg slet ikke......Er det derfor at du har ignorerede os?" spurgte han trist, jeg nikkede en enkel gang men trak så på skuldrene istedet "Jeg ved det ikke, måske var jeg bange for at i ville dømme mig eller noget så jeg tog bare afstand til jer istedet for at snakke med jer" sagde jeg stille. Jack rejste sig fra sin stol og kom over til mig og hev mig ind i et kram "Det kunne jeg aldrig drømme om! Jeg er så ked af at du var nødt til at gå igennem det alene" sagde Jack og gav mig et ekstra klem inden at han slap mig, jeg sendte ham et smil "Tak Jack, men jeg var ikke alene jeg havde Tracie og James" sagde jeg stille, Jack trak på skuldrene "Nårh ja...Misbrugeren og Forever alone!" sagde han og grinte lidt, jeg kiggede fornærmet på ham "Jack, Jeg undskylder at jeg cuttede kontakten med jer og alt det for jeg savnede jer helt vildt! Men James er ikke forever alone! han er en af mine rigtig gode venner! Og jeg syntes at det er nederent at du sidder og bagtaler ham" sagde jeg og forsvarede James, jeg elskede Jack helt vildt højt men drengen manglede så meget situationsfornemmelse! James havde været der for mig da ingen andre var og alligevel disser Jack ham! Not cool.

"Sorry Sara! Han er sikkert fin nok men han virker bare ret alene! Men jeg har altså osse kun set ham sådan en eller to gange! Jeg kan godt lide idéen om at du ikke forsvarede Tracie" sagde Jack og sendte mig et ægte Jack smil. Jeg trak på skulderne "Så snart jeg stoppede med hendes piller blev hun sur på mig og jeg har ikke overskud til hendes endeløse drama" sagde jeg og sendte ham et smil, Jack nikkede forstående og satte sig på sin stol igen "Okay, lad os komme tilbage til emnet" sagde Jack alvorligt.

 

 

 

"Hej Maj, min ven Jack har nogle ´familie´-forbindelser! Eller det vil sige at hans onkel er en højt stående politiker og hans moster er advokat! Men jeg spurgte ham om hjælp til at smide svinet om bag tremmer og han sagde at han ville se hvad han kunne gøre! Er det ikke fedt?" spurgte jeg Maj igennem telefonen og vendte mig imod jack, som sad på gulvet og aede Sammy. Jeg kunne høre Maj snøfte "Jo, det er helt vildt fedt" sagde Maj stille, jeg kunne høre at hun græd men hun prøvede at skjule det for mig, jeg tog en dyb indånding "Hvad sker der?" spurgte jeg omsorgfuldt, jeg fik det helt dårligt over at hun græd! Det må være den der forbindelse jeg havde til hende! Fordi normalt hvis jeg snakkede i telefon med nogle der græd ville jeg bare tænke ´wft´! Men med Maj føltes det som om at det var en af mine rigtig tætte veninder der var ked af det. "Jeg kan ikke klare det mere..Hver gang jeg ser en der ligner ham det mindste går jeg i panik......Jeg kunne ikke arbejde igår fordi at der var en mand der havde den samme t-shirt som ham! En fucking T-shirt Sara! ikke andet end det! Jeg kan ikke mere Sara!" sagde Maj samtidig med at hun brød sammen. Mit hjerte sank samtidig med at jeg kunne mærke tårene presse sig på "Maj, Du kan ikke bare give op! Tænk på alt det han har gjort imod os! Du kan ikke bare lade ham slippe godt fra det! Vi bliver nødt til at kæmpe for det men han vil få som han fortjener" sagde jeg opbakkende, Maj snøftede "Du har sikkert ret men jeg bliver nødt til at tænke over det! Jeg er så tæt på at give op" sagde hun med gråd i stemmen, hvad? Give op? Det er jo ikke som om at han ligesom ville stoppe med at teroser hendes liv bare fordi at hun giver op?! Ej seriøst hun kunne ikke bare give op! Og hvad fanden mente hun med det? "Maj! Du bliver nødt til at tage dig sammen! Det hjælper ikke at tude over det hele tiden! Jeg ved godt at det er hårdt men i stedet for at græde skulle du måske tage dig sammen og ikke hele tiden snakke om at give op!" sagde jeg vredt, okay hårdt! I know! men ellers ville hun ikke forstå det! Eller måske ville hun hvad ved jeg? Jeg kender hende for helvede ikke! Men jeg magtede ikke høre på det mere. "Bare glem det" sagde Maj fornærmet men stadig grædende, jeg kiggede fustreret over på Jack samtidig med at jeg kunne høre Maj smække røret på "Nogen er vist lidt mut" sagde Jack forstående, jeg kiggede ned på min telefon igen da den begyndte at ringe "Harry?" 

 

 

 

 

Harrys synsvinkel

Jeg lå på en massagebriks i Frankrig side om side med resten af drengende, der havde været nogle små uenigheder i bussen pga. Zayns nye venskab med Sara! Jeg havde taget ham i at snakke i telefon med hende og jeg synes at det var lidt underligt men ellers var jeg enlig ret ligeglad men han troede ikke på mig da jeg sagde at jeg ikke havde noget imod det, så Zayn var begyndt at opvarte mig med at lave mad til mig, hentet ting til mig, givet mig gaver, gjort ting for mig osv. Det var ret fedt i starten at have tjener på men til sidst forvandlede velsignelsen sig til en penstilens, så jeg prøvede at vise Zayn at jeg var kommet videre ved at tage på blind date med en pige Niall kendte, men det gik Zayn amok over og sagde at det var hjerteløs osv. Det havde så fået mig til at flippe ud at han havde noget imod at jeg kom videre, så der havde været ret underlig stemning den sidste tid.

"Jeg magter det ikke mere! Zayn, Harry bliv gode venner nu!" befalede Louis, Zayn rejste sig en smule op så han støttede sin vægt på sine albuer samtidig med at han kiggede vredt over imod mig, jeg ignorerede det bare og blev liggende med mit hoved ned i hullet på massagebriksen så jeg lå og kiggede på gulvet samtidig med at jeg fik fantastisk massage. "Drenge tag jer lige sammen" sagde Liam bedene, Okay....Then I'll go first! "Zayn jeg forstår ikke hvorfor du flipper ud over at jeg tager ud på en blind date! Vil du da ikke have at jeg kommer videre?" spurgte jeg irriteret, Zayn rullede med øjnene "Jo selvfølgelig vil jeg have at du kommer videre! Men jeg forstår bare ikke hvorfor du ikke kan vente lidt!" sagde Zayn vredt, jeg løftede mit hovedet for at kigge over på ham "Hvad skal jeg vente på?" spurgte jeg forvirret, Zayn ignorerede mig, hvilket gjordere at det gik op for mig Zayn havde lige snakket over sig selv.

"Zayn?" spurgte jeg afventende, Zayn tog en dyb indånding "Sara, du skal vente på Sara" sagde han stille, jeg satte mig op og kiggede over på min massør som stoppede med at massere mig "Voulez-vous nous excuser un instant" sagde jeg til hende og sendte hende et smil, hun nikkede og gik ud sammen med de andre massører, Niall kiggede uforstående på mig "Hvad sagde du til hende?" spurgte han forvirret, jeg sendte ham et smil "Jeg spurgte bare om hun ville have os undskyldt" svarede jeg og lagde min opmærksomhed tilbage til Zayn.

"Zayn, Hvorfor vil du have mig til at vente på Sara?" spurgte jeg alvorligt, jeg vidste virkeligt ikke hvad jeg skulle sige til det, fordi at jeg selvfølgelig elskede Sara rigtigt højt men jeg var nødt til at komme videre! Jeg kunne ikke gå og vente på at hun ligesom vågnede op! "Hun lader sig endelig indlægge på en klinik, jeg tror at det er et psykiatrisk-afdeling eller noget i den stil! Så hun får det bedre og så kan i have det som før voldtægten fandt sted" sagde Zayn med en overbevisende mening i sin stemme, jeg rystede på hovedet "Zayn for helvede! Jeg elsker Sara så højt du ville ikke tro det! Og det er fantastisk at få at vide at hun får den hjælp som hun har brug for! Men helt ærligt alt det der er sket det var bare for meget, vores forhold blev stableret på nogle forkerte grundlag og det gjordere at det gik i stykker! Og Zayn hvis det her handler om din dårlige samvittighed kan du godt droppe det, for seriøst der er ingen andre end dig der skylder skylden på dig!" sagde jeg hårdt, Zayn trak på skuldrene "Men tænk idet mindste over det" sagde han insisterende, jeg rystede på hovedet "Zayn, du har ingen idé om hvor meget jeg har tænkt på det, det har været det eneste i mit hoved det sidste stykke tid! Jeg har virkelig prøvet at overbevise mig selv om at det er for det bedste at det er slut men helt ærligt jeg tror ikke en skid selv på det! Hvis jeg kunne ville jeg have hende tilbage men jeg vil ikke lade mig selv blive såret på den måde, aldrig nogensinde igen" sagde jeg hårdt mens at jeg kom på benene og begyndte at gå ud med hurtige skridt, jeg havde lige brug for at tænke det her igennem for jeg var selv overrasket over mine følelser. 

 

 

 

 

 

Der var gået nogle timer med en masse tænkeri, jeg var nødt til at snakke med hende og jeg var ligeglad med om det brød vores aftale, jeg havde den sygeste trang til at se hende men det ville være imod alt hvad jeg prøvede på. Jeg trykkede hurtigt hendes nummer ind på min mobil, jeg havde slettet det et par gange men jeg kunne det i hovedet så det hjalp nok ikke så meget. Jeg trykkede på ´kald op´ og tog mobilen op til øret, den ringede ikke særlig langt tid før hun tog den.

"Harry?" spurgte hun sikkert overrasket over at jeg ringede til hende, jeg sank den kæmpe klump jeg havde i halsen "Hej Sara, Undskyld at jeg ringer men..." Hun afbrød mig midt i min sætning "Du skal ikke undskylde jeg er glad for at du ringer" sagde hun høfligt præcis som jeg huskede hende, Jeg tog en dyb indånding "Hvordan har du det?" spurgte jeg forsigtigt, Sara grinte let "Fint nok....Eller jeg kan ikke lyve for dig Harry!" sagde hun som om at hun var irriteret over det, noget sagde mig at hun havde løget for Zayn? Men hvad ved jeg! "Så lad vær! Hvad sker der? Du kan godt fortælle mig det, jeg har ikke tænkt mig at dømme dig" sagde jeg opbakkende, Sara sukkede forsigtigt "Okay, men det er en længere historie!" sagde hun opgivende, jeg grinte "Jeg har masser af tid" sagde jeg ærligt.

 

 

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hej! Ikke så langt I know! Men har været syg idag, så fik lige en lille mulighed for at skrive! Jeg lover at næste nok skal være længere! <3 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...