The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5811Visninger
AA

17. Maj Ivans, Gleen Thomas og Sara von Eric

Jeg vågnede med den sygeste hovedpine og den ondeste kvalme, jeg satte mig forsigtigt op i sengen og kiggede rundt hvilket fik mig til at udbryde i en lav latter, rundt omkring på madrasser på gulvet lå der en masse slidte mennesker og sov alkoholen ud af deres ømme kroppe.

Jeg rejste mig forsigtigt fra sengen for ikke at vække Lucy som osse lå i den, jeg trådte over de forskellige mennesker på gulvet og nåede over til døren. Jeg lukkede den forsigtigt efter mig og gik ned mod Abreys køkken, hvor min taske med ting som jeg skulle bruge på min sidste dag i England stod.

For enden af trappen lå Sammy i sin hunde kurv, jeg satte tempoet op og i løbet af ingen tid var jeg nede hos ham. Jeg bukkede mig ned over ham og gav ham et kys på snuden, før jeg smuttede ud i køkkenet.

Da jeg endelig stod ude i køkkenet med min taske havde jeg store problemer med åbne den, lynlåsen havde sat sig fast....Typisk! Jeg havde virkelig ikke overskud til det nu! Jeg havde slemme tømmermænd og jeg ville bare have min pille! Jeg hev hårdt i lynlåsen hvilket gjorde at tasken gik i stykker, men nu var den da åben! På en måde! Jeg roede lidt rundt i tasken for at finde min toilettaske, OMG! Hvor fuck er den henne?! Når der! Jeg fik hurtigt lynede den op og der lå den! Min lille æske med min sidste pille! nogensinde! Jeg tog æsken og drejede den op.

Da jeg havde slugt pillen begyndte min mobil at vibrere og det kunne høres fordi den lå på borderet, jeg samlede den hurtigt op for at se hvem det var, selvfølgelig! min mor! Jeg trykkede på besvar og tog den op til mit øre "Hej Mor" sagde jeg træt og ventede på hendes forklaring for ringe til mig så tidligt efter en fest, klokken var trods alt kun 10! "Skat, godt du tog den! Politiet har ringet, de sagde at de gerne ville se dig dernede så hurtigt som muligt"

Okay! hvorfor? Skal de da have min forklaring igen? "Hvorfor?" spurgte jeg forvirret, jeg kunne høre min mor sukke "Det kan jeg ikke fortælle dig, du er nødt til at tage derned" sagde min mor bestemt, ´Det kan jeg ikke fortælle dig, du er nødt til at tage derned´ ?? Vidste hun da godt hvad det handlede om? "Kan ikke eller vil ikke?" spurgte jeg forvirret, min mor rømmede sig "Tag nu bare derned min Skat" sagde hun bestemt, jeg tog en dyb indånding "Jeg forstår bare virkeligt ikke, hvorfor du ikke bare kan fortælle mig det" prøvede jeg, jeg vendte mig om da jeg kunne høre trin bag mig og der stod Jack "Jeg bliver nødt til at gå nu min skat! Vi ses men tag derned så hurtigt som muligt" sagde min mor og lagde på.

Jeg rullede med øjnene og lagde min mobil ned i lommen på mine joggingbukser "Dårlig samtale?" spurgte Jack og gik over imod køleskabet, jeg sukkede "Det kan man godt sige! Det var min mor, hun sagde politiet havde sendt bud efter mig" sagde jeg sarkastisk, Jack grinte og åbnede køleskabet "Hvorfor? Har du gjort noget?" spurgte han forvirret og tog en vand ud af køleskabet.

Jeg satte mig ved køkkenborderet "Nej, jeg tror det handler om ham der......" hentydede jeg for ikke at skulle sige hans navn, da det gav min myrekryb! Jack nikkede forstående "Skal jeg tage med dig?" spurgte han omsorgsfuld, det var ret sødt af ham at tilbyde det! Jeg plejede altid at tage James med, men måske ville det være godt med lidt forandring? Jeg nikkede "Det må du gerne! tak Jack" sagde jeg og sendte ham et taknemligt smil, Jack grinte lidt "Det var da så lidt! Men hvis vi tager afsted nu, skal vi nok lige vække en af de andre og fortælle at vi skrider" jeg nikkede mig enig.

 

 

 

 

 

 

 

En halv time senere sad vi inde på et kontor, på politistationen.

En betjent eller jeg genkendte ham med det samme! Det var den samme betjent som var der den dag hvor jeg skulle identificere ............you know! Hvad var det han hed......Peter, nej vent han hed bare Pete! Når men Pete satte sig ned overfor Jack og jeg, han havde et seriøst udtryk klistret på sit ansigt.

"Sara, jeg har en meget trist nyhed" sagde Pete forsigtigt, jeg kiggede afventende på ham "Okay?" sagde jeg som hentydning til han skulle forsætte. Pete tog en dyb indånding "Vi anholdte Gleen Thomas igår klokken 12"  jeg nikkede uforstående, hvorfor fortalte han mig det her? Det var jo en lukket sag! Var det ikke? Nu forstår jeg hvorfor folk altid klager over politiet! "Vi afhørte ham i et par timer, men da klokken var 18 var vi af forskellige grunde nødt til at lade ham gå" forklarede Pete, hvad?! HAVDE DE LADET HAM SLIpPE!

"Mener du fordi hans far er rig?" spurgte jeg irriteret, Pete kiggede foravet på mig "Sara, jeg forstår godt hvorfor du er vred over det, men der er mere du har brug for at vide" sagde Pete undskyldende, jeg løftede mine øjenbryn "Så forsæt" befalede jeg.

Pete nikkede og forsatte "Så igår ved midnat skete der noget............Maj Ivans opsøgte Gleen Thomas på hans bopæl, Miss Ivans gjorde så det at hun trak en pistol og skød først Mr. Thomas to gange ved brystkassen og derefter skød hun sig selv ved tindingen" forklarede Pete forsigtigt.

Jeg havde det som om jeg lige havde fået en mavepuster! Maj var her.... ikke mere.....Det var alt sammen min skyld! Hvis jeg ikke havde sagt de ting til hende igår, havde hun ikke forladt festen! Så ville hun måske stadig være i live........men så igen...hun levede jo ikke! Hun var her bare..."Så Maj....er væk?" spurgte jeg med en rystende stemme, Pete nikkede hvilket fik resten af min krop til at ryste "Både Maj og Gleen døde igår" sagde han stille, jeg rystede på hovedet "Der er noget du har misforstået.....Maj døde for noget tid siden....Gleen drabte hende da han voldtog hende første gang......Han fratog hende, hendes lyst til at leve" sagde jeg stille mens tårene løb ned af mine kinder.

"Sara, vi ved Maj ringede til dig mens det skete" sagde Pete neutralt, hvad? Jeg rystede på hovedet "Jeg har ikke snakket med hende....Eller det tror jeg ikke! Jeg var fuld igår så jeg ved det ikke" jeg tog min mobil op af min lomme, da jeg låste den op så jeg at der var 3 ubesvarede opkald: Et fra Maj, Et fra min far og Et fra min mor.

Jeg ringede til min telefonsvarer, i håb om at Maj havde lagt en besked! Jeg havde brug for at vide om det var min skyld! Jeg trykkede på medhør og lagde mobilen på borderet "En ny talmeddelelse, modtaget i nat klokken 24:02" Jack tog min hånd, hvilket gjorde mig lidt tryggere men jeg rystede stadig, jeg kunne ikke fatte at det rent faktisk var sket! I min verden fandtes der ikke mord, våben osv. Det var noget man havde opfundet til `CSI Miami´ og sådan nogle programmer!

"Hej Sara, Det er Maj! Du havde ret! Jeg har brug for at komme over de her ting, Men når jeg ser hvor langt du er kommet, ved jeg at jeg aldrig vil være i stand til at være ligeså stærk som dig og bare ligesom glemme det! Eller jeg ved godt at du ikke har glemt det, men du lader det ikke styre dit liv og det er meget længere end jeg nogensinde vil komme! Så derfor har jeg truffet et valg, det er måske ikke det klogeste valg men det er noget der er nødt til at ske! Jeg har brug for vide at han ikke vil gøre det imod andre, jeg har brug for at han fortryder det han har gjort og jeg har brug for at du klare den! Jeg vælger at gøre det her for at lade dig leve videre, jeg har ikke en chance så derfor er det dig der skal komme igennem det her! Og jeg ved at du vil klare den, for du er så modig og stærk! Og du behøver ikke føle dig alene for du har dine venner, husk det! Lad vær med at skubbe dem væk som jeg gjorde!" Man kunne hører det jeg gik udfra var Maj der bankede på Gleens dør "Maj Ivans? Hvad laver du her?" spurgte en stemme som fik mig til at ryste endnu mere, det var HAM! Jeg fik et kæmpe chok da man kunne høre 2 pistolskud og lidt efter et tredje! 

 

 

 

 

Liams synsvinkel 

"Vi har en halv time inden det der interview! Og jeg vil sove så lad vær med at skrue højt op for tv'et" sagde Zayn bestemt og smed sig i en sofa, som stod ovre i hjørnet. Vi andre sad i en lang sofa foran det store tv, vi befandt os i en lille fransk by og det ville tage en time at komme tilbage til vores hotel så derfor havde vi fået tildelt et lille rum med to sofaer (En i hjørnet og en foran det store tv) som vi kunne bruge vores fritid i.

Louis tændte fjernesynet og skruede op mens han kiggede over imod Zayn, som satte sig op og sendte ham dræberøjne "Louis" sagde han truende, Vi andre tre sad bare og kiggede på Zayn mens vi grinte "Hvad laver Sara i fransk tv?" spurgte Niall forvirret, hvilket fik os andre til at vende os om mod tv'et.

Det var en international-Tv-Station hvor de forskellige landes nyheder blev vist! Sara var åbenbart med i Englands, det var ret stærkt gået eftersom det var hendes sidste dag i England. Vi nåede ikke rigtigt at se det med Sara for nu var det Irlands tur! "Er du sikker på det var Sara?" spurgte Zayn alvorligt og joinede vores sofas armlænd, Niall nikkede "Helt sikker" sagde han seriøst, Harry rømmede sig "Det var jo ikke Sara!" Niall nikkede overbevisende "Jeg Lover at det var Sara! Jeg Sværger! I ved jeg aldrig lyver" sagde Niall, Louis rømmede sig "Det kommer nok igen om en halv time! Så kan vi se hvad det handlede om" sagde Louis prøvende, vi nikkede os alle enige med ham. Vent.....! Kan man ikke spole tilbage på sådan et tv med en box? "Louis?" sagde jeg stille, hvilket fik Louis til at kigge afventende på mig "Kan man ikke spole tilbage på fjernbetjeningen?" spurgte jeg, Louis studerede fjernbetjeningen lidt "Jo det tror jeg godt!" sagde han og trykkede på en knap, som fik programmet til at køre baglæns.

"Godt tænkt Liam! Så skal vi bare finde England!" sagde Louis glad, Niall smilede taknemligt til mig "Stop! Der stod England!" sagde han pludselig da han kiggede på tv'et igen.

Louis trykkede ´play´ og frem kom en kendt engelsk tv-vært! "En nyhed der har taget England med storm er da en ung kvinde ved navn Maj Ivans, i nat tog en ung mands liv og derefter sit eget. Det er dog kun overfladiske detaljer!" sagde værten og vendte sig imod et andet kamera. "Det har jo intet at gøre med Sara" sagde Harry forvirret, Niall nikkede bare hen imod tv'et "Følg nu bare med!" befalede han.

"En som man nok ikke havde regnet med var indblandet i sådan en sag er Sara von Eric! I husker hende nok som Ex-kæresten til en af Englands mest eftertragtet fyrer! Men det vil vores egen politichef Brian Hielf fortælle mere om" Da tv-værten havde afsluttet sin sætning kiggede jeg over på Harry, han sad som forstenet! "Harry er du okay?" spurgte jeg omsorgsfuldt, Harry nikkede stille.

"Brian? Kan du fortælle os hele historien?" spurgte tv-værten og 3 sekunder efter så man politichefen "Altså det der er sket er at Gleen Thomas som den drabte hedder, var anholdt for at have voldtaget Maj Ivans og Sara von Eric! Men han blev af nogle forskellige grunde løsladt igår aftes! Ivans havde så været til fest hos von Eric, hvor at pigerne så var kommet op og skændes over noget i sammenhængen med Thomas! Ivans besluttede sig så for at tage det i egen hånd, så ved midnat tog hun hjem til Thomas hvor hun først skød ham to gange ved brystkassen og derefter rettede hun pistolen mod sin tinding og affyrede et sidste skud" forklarede politichefen, måtte de overhovedet fortælle sådan nogle ting? Som navne og detaljer?! 

"Var han skyldig i voldtægten?" spurgte tv-værten, Politicheften rømmede sig "Det vides endnu ikke" svarede han, tv-værten nikkede sarkastisk "Er Sara von Eric medskyldig?" spurgte Tv-værten, politichefen rystede på hovedet "Det kom frem at Maj Ivans havde ringet til Sara von Eric og lagt en besked på hendes telefonsvare under forløbet, men de ting der blev sagt under opkaldet gjorde der klart at det var noget Maj Ivans havde været alene om at planlægge" svarede politichefen ærligt, Tv-værten nikkede "Hvad skal der så ske nu?" spurgte Tv-værten, politichefen rømmede sig igen "Sara von Eric er blevet tilbudt krisehjælp men hun har takket nej tak til det, da hun skal til Irland og bo på en klinik! På den måde får hun den hjælp, hun har brug for" svarede politichefen mens at man så nogle billeder af Sara og Jack forlade politistationen, vi sad lidt og var bare helt stille! For vi var alle sammen forbavset over det der var sket.

"Det der må han da slet ikke udtale sig om!  Det er jo privat!" sagde jeg vredt, det var virkeligt nederent at han bare gav ud af Saras private oplysninger! Zayn lagde en hånd på min skulder "Måske har han fået lov?" jeg kiggede op på Zayn forvirret "Men høre det ikke under krænkelse af privat livets fred?" spurgte jeg ham, Zayn trak på skuldrene "Hun er jo på en måde kendt, så det er jo lidt noget andet" forklarede han, jeg trak på skuldrene "Måske" svarede jeg bare.

"Skal vi ringe til Sara?" spurgte Louis venligt, Niall, Zayn og jeg kiggede afventende på Harry som begyndte at nikke "Jo lad os gøre det" sagde han og tog sin mobil frem, han trykkede hendes nummer og satte den på højtaler.

Hun tog den ikke? Den blev bare ved med at ringe! Det var forståeligt nok, hun havde det sikkert virkeligt forfærdeligt lige nu! 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...