The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5804Visninger
AA

11. Lettelse

 

Harrys synsvinkel

”Jeg har aftalt med Sara at vi skal snakke sammen når hun er ædru, så vi skal mødes på stranden lidt senere, jeg venter bare på at hun skriver” sagde jeg og ventede på en reaktion fra drengende, men de sad bare og nikkede. ”Hvad tror du så der sker?” spurgte Louis seriøst hvilket var underligt, han plejede at fjolle og grine men det var dog lidt rart lige nu. ”Jeg ved det ikke, hun har tydeligvis brug for en form for hjælp, men jeg ved bare ikke hvordan jeg skal hjælpe hende” sagde jeg og tog en tår af vandet der stod på køkkenborderet. Zayn sad og kiggede ned på sine hænder, der lå foldet på borderet ”Zayn er du okay?” spurgte jeg og sendte ham et opmuntrende smil da han kiggede op på mig, Zayn trak på skulderene ”Jeg føler bare lidt at det er vores skyld” sagde han stille og sendte mig et falsk smil. Jeg kiggede uforstående på de andre ”Hvad mener du?” spurgte jeg og hævede mine øjenbryn. Zayn kiggede undskyldende på mig ”Hvis nu at vi havde givet dig lov til at gå med hende…den aften, så ville hun ikke ………” Zayn nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham ”Zayn! Lad nu vær med at sidde og skylde skylden på dig selv bare for at give skylden til nogle! Det der skete var noget forfærdeligt noget, men det er ikke nogle af jeres skyld! Hvis der er nogle som skal have skylden så giv den til ham der voldtog hende! Det er den mand der har ødelagt hende” sagde jeg højt og rejste mig fra stolen, drengende virkede meget overrasket over mit udbrud. Zayn kiggede på mig med skræmte øjne, som om han ikke vidste hvad jeg kunne finde på, jeg gik over til ham ”Rejs dig op!” jeg kunne ikke lade vær med at spille videre på den, de havde brug for opmuntring og når de alle fire var så seriøse og kedelig var lækre Mr. Styles nødt til at træde til. Zayn rejste sig tøvende op ”Harry undskyld hvis jeg har trådt over en grænse! Det var ikke min mening” sagde Zayn og sendte mig et fortrydende blik, jeg trak på skulderne og lagde så hurtigt mine arme om ham, hvilket vist kom som en stor overraskelse for ham, fordi han tog sine hænder op foran sit ansigt idet jeg bevægede på mig. ”Du er dejlig Malik! Jeg elsker når du bliver bekymret” sagde jeg med en tøset stemme hvilket fik os alle til at grine. Liam rømmede sig ”Jeg troede du skulle til at slå ham! Jeg var helt parat til at rejse mig op og hive jer fra hinanden” sagde han og åndede lettet ud, jeg slap Zayn og smilte til Liam ”Det tror jeg også at Zayn troede” jeg gengav den bevægelse Zayn havde lavet med hænderne for at beskytte sit ansigt, de andre begyndte at grine igen. ”Harry du ringer” sagde Niall og skubbede min telefon som lå på borderet over imod mig, jeg tog den op ”Det er bare en besked!” sagde jeg og gik ind på den, beskeden var fra Sara ”Når jeg skal af sted nu! Vi ses” sagde jeg og gik hen imod døren.

 

 

 

Jeg stod på stranden og ventede på Sara, jeg vidste ikke hvorfor men trafikken havde været så nem! Jeg gik lidt frem og tilbage indtil jeg fandt det perfekte sted, det var et lille ødet område med virkelig god udsigt over havet og det der gjorder dette sted så perfekt var at der var så fredfyldt, det eneste man kunne høre var vandet og så nogle gange nogle få måger, jeg satte mig ned i sandet og nød udsigten. ”Harry?” jeg behøvede ikke at vende mig om for at vide at det var Sara, men jeg kiggede alligevel bagud og blev mødt af en smilende Sara. Sara satte sig ned i sandet ved siden af mig ”Harry…Jeg er ked af alt det her rod…Kan vi ikke starte forfra?” spurgte Sara med en trist stemme selvom hendes ansigt var smilende. Jeg rystede på hovedet ”Det ved jeg ikke….Har du taget en af de der piller i dag?” spurgte jeg selvom jeg godt kendte svaret. Sara nikkede stille ”Ja men det er ikke fordi jeg er afhængig af dem, jeg kan bare virkelig ikke klare tanken om ikke at være glad” sagde hun med en irriterende glad stemme. Mit blik var klistret fast på havet, jeg havde ikke lyst til at se på Sara fordi jeg vidste at jeg ville blive irriteret over hendes glade ansigt, hvilket ville være virkelig underligt normalt ”Babe du har brug for hjælp men ved ikke hvad jeg kan gøre for at hjælpe dig” sagde jeg og kiggede ned på mine hænder. Sara tog en dyb indånding ”Jeg har ikke brug for hjælp, jeg er jo rask og glad” sagde Sara og rystede på hovedet. ”Sara jeg kan ikke mere, jeg er ked af det men jeg kan ikke mere! Du kan jo ikke engang selv se at der er noget galt der” sagde jeg ligeud. Sara nikkede ”Det er okay, jeg forstår” sagde hun neutralt og tog min hånd, hun flettede vores fingre sammen. Jeg sad bare lidt og kiggede på vores hænder ”Jeg vil gerne hjælpe dig men jeg ved ikke hvad jeg kan gøre” sagde jeg igen og gav hendes hånd et klem. Sara hostede lidt men tog sig så sammen til at sige noget "Harry, måske er problemet at vi har forskellige syn på det med pillerne" sagde hun stille, jeg havde lyst til at tage hende i min favn og prøve at overtale hende til at indse at pillerne er noget shit, men det er noget Sara selv må indse og vi er ikke sammen længere, måske er det meningen at vi ikke skal være sammen ellers skal vi bare ikke være sammen lige nu,  men hun ved at jeg elsker hende og jeg ved at hun elsker mig. Jeg nikkede "Ja, men Sara jeg tror osse bare at ´vi´ ikke fungere mere" sagde jeg undskyldene, Sara grinte og nikkede "Du har nok ret! Skal vi ikke aftale at de næste 5måneder tager vi ikke kontakt til hinanden ligemeget hvad?" spurgte hun håbefuldt. Jeg sukkede "Det er nok det bedste så vi kan komme videre med hver vores liv, men jeg vil aldrig glemme dig Sara" sagde jeg og kyssede hendes hånd, hun lagde sit hoved på min skulder "Jeg vil heller aldrig glemme dig Harry, du vil altid have en stor plads i mit hjerte" sagde hun og tog en dyb indånding. Jeg vidste at det var sidste gang at jeg ville sidde sammen med Sara Von Eric på denne her måde, jeg burde føle mig trist og sur men sjovt nok var den eneste følelse jeg havde lettelse.

 

 

"Jeg har piiiiiiiiiizzzzzzzzzzza!" Råbte jeg mens jeg åbnede hoveddøren, jeg fik øje på drengende, Eleanor og Danielle der sad i sofa'en og så en film. "Godt at nogle spiser ordenligt mad!" sagde Niall sarkastisk og rejste sig fra sofa'en, Danielle begyndte at grine "Niall jeg spurgte bare om du havde lyst til at jeg lavede en salat til dig! Det er ikke jorderens undergang" sagde hun og lænede sig tilbage i Liams favn. Niall kom over og tog 2 af de 3 pizzabakker jeg havde, jeg gik over og satte mig i sofa'en ved siden af Zayn, jeg stilte pizza bakken på borderet og åbnede den "Hey Haz! Hvordan gik det? Fik i snakket?" spurgte Zayn og sendte mig et smil. Jeg tog et pizza stykke og tog en bid mens jeg nikkede, Zayn så rigtig tilfreds ud, så jeg valgte ikke at fortælle dem hvad der skete ligenu. Jeg tog min mobil op af lommen med den ene hånd og gik ind på facebook, jeg ændrede min forholds status til singel og skrev en kommentar: ´Sometimes you want the best for the one you love, but sometimes they just don't know what that is! And that's why it went wrong`, jeg trykkede på ´post´ og med det samme blev mine nofitikationer bombet med kommentare og få likes. Jeg gad ikke at tjekke dem ligenu så jeg gik videre til twitter, jeg trykkede på: ´compose new tweet´, jeg sad lidt og tænkte over hvad jeg skulle skrive da jeg kom på en god idé: ´Yeah, it's true! Sara and I broke up! I'm fine but it still sucks! But you know what they say: If you love someone you got to set them free´ jeg trykkede tweet og lagde min telefon væk. Jeg kiggede på fjernsynet for første gang "Hvad ser vi?" spurgte jeg intereseret, Niall begyndte at grine "Twilight! Vi holder Twilight marraton!" sagde han med en sarkastisk stemme, jeg nikkede og tog min mobil frem da den begyndte at ringe "Hello?" sagde jeg og rejste mig, de andre sad rigtigt og kiggede nysgerrigt på mig "Harry har i slået op?" stemmen var ikke til at tage fejl af! Jeg grinte lidt "Du arbejder hurtigt Wesley!" sagde jeg og sendte de andre et smil, Ed grinte "Ja sgu da! Jeg sidder i en bil på vej til et interview i Norge! Så jeg tjekker min twitter og så kommer dit grimme ansigt op på startsiden! Hvad sker der lige for det?" spurgte han sarkastisk, jeg sukkede "Well.....Vi havde nogle problemer så.....you know!" sagde jeg og sendte ham et falsk grin, jeg kiggede lidt ned i gulvet mens jeg kunne høre ham tage en dyb indånding "Sådan noget er noget lort! Men er du okay potter?" spurgte han bekymret, jeg nikkede "Ja det var bare ikke meningen at det skulle være sådan" sagde jeg og begyndte at gå lidt frem og tilbage, Ed grinte og rømmede sig "Når jeg kommer til London skal vi ud og score nogle rigtige babes!" nærmest råbte han ind i telefonen, jeg begyndte at grine "Jeg er så meget på!" sagde jeg med en dybere stemme, Ed sukkede lettet "Så er det en aftale! Men Harry min bil er fremme så jeg smutter nu!" jeg grinte "Okay vi ses min ven!" sagde jeg glad og lagde på. Jeg gik over og satte mig i sofa'en igen "Har i slået op?" spurgte Eleanor bekymret, Louis kiggede overrasket på hende "Nej min skat! De skulle bare........." Louis stoppede da han så at jeg sad og nikkede, de kiggede allesammen over på mig nu. Jeg rømmede mig "Vi var enige i at det ikke fungerede mere, så vi besluttede os for at ende det som venner" sagde jeg og kiggede afventende rundt på dem, Zayn lænede sig hen imod mig "Hvorfor løg du for mig før?" spurgte Zayn såret, jeg bed mig i læben "Jeg løg ikke, du spurgte om vi fik snakket og det fik vi! Og du spurgte hvordan det gik og jeg syntes det gik godt, vi var kørt fast og jeg føler mig bare lettet nu" sagde jeg med et opmundrende smil, Zayn trak på skulderene "Hvis du er glad er jeg glad" sagde han og lænede sig tilbage, Liam sukkede trist "Skal jeg hente Champangen?" spurgte han irriteret, jeg grinte lidt og rystede på hovedet "Ikke for min skyld, jeg er ikke ked af det. Det var et forhold der ventede på at gå i stykker" sagde jeg og kiggede grinende på ham, han så lidt forvirret ud "Okay, men du ved godt at du er nødt til at komme med en offentlig bekræftning af brudet" sagde han forsigtigt, jeg sukkede "Jeg har skrevet det på både facebook og twitter! Det var derfor at Ed ringede" sagde jeg og tog endnu et stykke pizza.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Hey! Har ikke rigtig haft så meget tid! Så derfor et ikke så langt kapitel til jer! Håber i syntes det er okay! <3    

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...