The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5813Visninger
AA

4. kan hun eller kan hun ikke?

Harry's synsvinkel

Der var gået et par dage siden Sara og mit break-up, jeg havde ikke drukket mig fuld siden den dag/aften, jeg ved ikke helt om det var de slemme tømmermænd eller den smule fornuft's skyld men jeg havde det fint nok tage i betragtning med tingende. Drengende og jeg var ude i byen for at få noget frisk luft og bare slappe af, men eftersom vi var ret kendte var vi nødt til at have diverse hatte, solbriller og hættetrøjer for at det var muligt. "Jeg ved ikke hvad der skete men lige pludselig stak hun bare den anden pige en flad! Det var så sindsygt" Zayn var igang med at fortælle om en oplevelse, han havde haft med to kvindelige fans dagen før. "Hvad gjordere du så?" Niall fulgte ivrigt med, mens vi andre bare lyttede "Jeg spurgte hende om hvad hun havde gang i, og så begyndte hun at undskylde og tude" Zayn var helt oppe og køre over at fortælle historien. "Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at vide hvad de tænker!" Niall grinede og rystede på hovedet "Osse mig Niall, Osse mig" Liam lagde sin arm rundt om Niall's skuldere. "Hvor er vi egentlig på vej hen?" Louis stoppede op og kiggede rundt, jeg trak på skulderene "Det ved jeg ikke? Jeg troede bare vi gik" jeg kiggede på Liam som så meget koncentreret ud, det så ud som om han skulle til at sige noget men så stoppede sig selv, sådan blev han ved et par gange "Liam har du noget du vil sige?" Jeg smilte opbakkende til ham, han sukkede "Jeg tror vi er faret vild, vi må holde øje med gadeskiltene" vi stod alle sammen og kiggede op på bygningerne for at se om der stod noget, men det gjordere der ikke "Hvorfor spørger vi ikke bare den der mand?" Louis pegede på en mand, der stod op af en taxa og læste i et sladderblad. Uden at udveksle et ord, gik vi alle over imod manden, han kiggede op og smilte "Harry Styles! Lang tid siden" han smilte til mig og smed bladet ind af taxa'ens åbne vindu "Ja det er! Godt at se dig Kazal!" jeg gav ham hurtigt hånden, de andre kiggede uforstående på mig "Drenge det er min yndlings taxa-chaffør: Mohamed Kazal, Kazal det er Louis, Zayn, Liam og Niall" jeg pegede på dem, i den rækkefølge jeg sagde deres navne. Kazal smilede til dem "Hvad kan jeg gøre for jer drenge?" jeg grinte og sukkede "Vi er på en måde faret lidt vild! Så vi tænkte på om du kunne fortælle os hvor vi er" jeg kiggede mig forvirret rundt for at vise at vi var totalt lost, han grinede "Jeg ved ikke hvad denne her gade hedder, men hvis i går ned der og foresætter til enden af gaden, kommer i ud på Oxford street" han's telefon begyndte at ringe, så han tog den hurtigt op af lommen "hallo? Jeg er der om lidt" han lagde på og åbnede døren til sin taxa, jeg smilte til ham "Det var hyggeligt at se dig igen Kazal" jeg gav ham hånden og skulle til at gå "I lige måde Harry! Når ja jeg er forresten ked af at høre det om din kæreste" han sendte mig et opmundrende smil, hvordan vidste han at vi havde slået op? Sikkert det der sladderblad, han læste i før! "Det var åbenbart ikke meninge at vi skulle være sammen" han lignte et stort spørgesmålstegn "Hvad snakker du om Harry? Er i ikke sammen?" jeg kiggede tilbage på de andre for at se om de havde forstået hvad han mente, men det havde de tydeligtvis ikke. "Nej, vi har slået op. Var det ikke det du hentydede til?" det her var virkelig en underlig samtale! Jeg stod og snakkede med en Mand som vidste et eller andet, fordi han læste de der sladderblade. "Nej, jeg hentydede til det her" han vendte sig om og tog bladet, han rakte det over imod mig. Jeg læste højt "Sara Von Eric! Harry Styles fra One Direction's kæreste er blevet spottet på en klinik for mennesker med psykiatiske problemer, igang med at tjekke ind" Jeg tog bladet og bladrede op på siden. Jeg besluttede mig for at læse brødteksten højt "Sara Von Eric som har været sammen med Harry Styles i 3 måneder er blevet indlagt på en psykiatisk klinik, vi har snakket med en kilde tæt på som siger at der er flere årsager til indlæggelsen af den 17årige skønhed! Her har vi samlet et par af dem:" jeg gad ikke læse det hele, så jeg læste bare de små overskrifter op "Voldlig kæreste, Presset fra fasne, Manipulerende krøltop, Selvmords forsøg" jeg havde lyst til at rive bladet i stykker, græde og finde Sara for at snakke med hende om det her, men jeg besluttede mig for at lægge det til sidde, jeg havde ikke brug for mere negativt i mit liv lige nu. Jeg kiggede på et billede af mig og Sara fra velgørenheds showet "Den gang alt var perfekt mellem Harry og Sara" are you kidding? Det var måske lidt over en uge siden! Hvor meget sker der lige på en uge? Dumt spørgesmål! Der var og så et billede af Sara og en anden fyr "Er det her den skulder som Sara  bruger til at græde ud ved? Når kæresten bliver voldelig" voldelig? Voldelig? Voldelig! Der var et sidste billede, det var to billeder der var sat sammen: Et af mig hvor jeg sad på en trappe og snakkede i telefon, det var den dag hvor vi havde slået op! Det andet var af Sara: hun kom ud af vores lejlighed i ført sin gala kjole, det må have været efter hun lød grædende væk fra Niall? Altså lige efter voldtægten! I mellem billederne var der et knust hjerte og der stod: "Har det at date en af verdens mest eftertragtede personer været for hårdt for stakkels lille Sara?" jeg lukkede bladet og gav Kazal det igen. Jeg smilte hurtigt til ham og satte så kurs mod Oxford street, med drengende efter mig "Harry er du okay?" Louis tog fat i min arm så jeg blev nødt til at stoppe, jeg rystede på hovedet "Men det bli'r jeg" jeg smilte til ham og kiggede over på Niall "Niall, har du snakket med Sara?" han rystede på hovedet, han sendte mig et lille smil "Det ville jeg ikke gøre imod dig, Haz" jeg sendte ham et taknemligt smil, selvom jeg faktisk ville ønske han havde ligenu, så han kunne fortælle mig hvad der foregik.   

 

 

Vi stod og ventede på at Liam skulle låse døren op, låsen drillede så det tog noget tid. "Taadar!!" Liam skubbede døren ind efter han havde låst op, for at få det til at virke fedt, men det gjordere det ikke. Vi gik bare ind en efter en, idet jeg passerede dørkammen spottede jeg et brev med mit navn på ligge på gulvet, det der gjordere dette brev spiecelt var at jeg kunne genkende Sara's håndskrift. Jeg samlede brevet op og åbnede det:

"Hej Harry , Jeg tilgiver dig, jeg forstår godt hvorfor du var sådan, det er osse nok mere dig der skal tilgive mig! Jeg troede at den eneste måde du kunne være glad, på var hvis vi gjordere det forbi for så ville du glemme mig, og du ville tænke mere på dig selv, din karriere, din familie, dine venner og drengende. Du behøver ikke være min ven, jeg har selv svært ved at forestille mig, at være venner med dig især når jeg elsker dig så højt som jeg gør, men bare det at du er i mit liv betyder så meget! Harry, jeg skriver dette brev på en klinik, en klinik der vil hjælpe mig med at få det bedre. Jeg prøvede at tage mit eget liv, jeg ved ikke helt hvorfor, nok mest for at få denne her følese væk fra min krop, jeg føler mig klam, beskidt og død hele tiden sådan har jeg haft det lige siden voldtægten, det er osse grunden til jeg ikke kan klarer når folk rør mig, jeg føler mig endnu mere klam når du rør, jeg føler jeg har været dig utro, jeg har dårlig samvittighed over det. Undskyld....Jeg elsker dig Harry"

Okay? Der var meget i det brev der var blandet sammen! Men jeg forstod det! Noget jeg ikke forstod var dog det med at være venner? Hun skrev at hun selv har svært ved at se os som venner, men at det betød meget at jeg var i hendes liv! Og hun hentydede og så flere gange at hun gerne vil være sammen med mig igen! Gjordere hun ikke? Jo! Og oven i det var hun begyndt at betro sig til mig! Det gjordere mig rigtigt glad, men jeg ville selfølgelig ønske at hun havde gjordt det fra starten. "DRENGE!" de stoppede alle med det de var igang med og kiggede på mig "Læs lige det her brev" jeg rakte det over imod dem, Niall kom over og tog det, lidt efter stod resten af drengende og læste med over han's skulder. "Er i færdige?" jeg kiggede afventende på dem, de nikkede "Syntes i og så at det lyder som om hun vil have mig tilbage? Men så alligevel ikke? Hun lyder lidt forvirret?" de kiggede på hinanden og begyndte så at nikke i takt, jamen okay da? "Hvad gør jeg?" jeg trådte et skridt tættere på dem og tog brevet "Du skriver et nyt brev!" Louis begyndte at lave et ´ondtvidenskabs mands´ grin, det var lidt underligt men jeg fandt hurtigt noget papir og noget at skrive med frem, jeg satte mig ned og begyndte.

____________________________________________________________________________________________

Jeg har ikke lige fået den tjekket for stavefejl! Så skriv hvis der er noget i ikke forstår! <3       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...