The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5832Visninger
AA

7. Gotta love my Mother!

Harrys Synsvinkel

Vi sad alle 7 ved spiseborderet og ja? Spiste den middag vi alle havde været med til at lave, jeg sad imellem Sara og min mor som havde gang i en samtale henover hovedet på mig. "Så Sara dit talent er sport?" min mor tog en tår af sit vand, Sara grinte let "Det kan man vel godt sige" Man kunne godt høre på Sara at hun var lidt overrasket over spørgesmålet, min mor rømmede sig "Hvilken er sport er din yndlings?" hun sendte Sara et interesseret smil, Sara smilte "Fodbold" hun tøvede lidt med at sige det. Jeg kunne se at Sara følte sig udtilpas hvorfor vidste jeg ikke, men jeg tog hendes hånd under borderet og flettede vores fingre "Ej! Jeg hørte noget i radio'en om at de havde en rigtig god fodbold skole i U.S.A! Hvis du ikke ved hvad du skal næste år når du er færdig på din skole, så syntes jeg du skal tjekke den ud!" Min mor lød helt begejstret på Saras vejene, Min mor opførte sig underligt og jeg forstod ikke hvorfor? Sara rystede på hovedet "Jeg tror ikke jeg ville være i stand til at forlade mit liv her" Sagde Sara med en selvtilid i stemmen, Hun gav min hånd et klem da hun sagde liv, det gjordere mig lidt stolt at hun hentydede til at jeg var en del af hendes liv, selvom jeg egentligt godt vidste det. "Jeg tror du ville have godt af at komme væk fra det, når man tænker på de sidste måneders hændelser" sagde min mor med en stolt stemme, jeg vidste at Louis og Liam havde fortalt min mor om voldtægten, selvmordsforsøget, Abreys død osv. Jeg sendte min mor et strengt blik "Mor!" jeg signalerede at det hun lige havde sagt det var ikke okay, jeg vendte mit blik mod Sara og skulle til at sige noget men hendes mobil begyndte at ringe, hun tog den hurtigt frem "Den her bliver jeg nødt til tage" og med de ord rejste hun sig fra borderet og gik ind ved siden af, drengende sad bare og kiggede over på mig mens de var mussestille. Jeg satte mine albuer op på borderet og begravede mit ansigt i mine hænder "Mor....Du kender hende ikke, du har ikke ret til at sige hvad hun har eller ikke har godt af" min stemme var lille og stille men stadig seriøst, min mor rejste sig fra stolen og gik op af trappen med lange hurtige skridt og videre ind på mit værelse, som hun havde fået tildelt og smækkede døren efter sig. "Drenge jeg tror i har hentet den forkerte mor på stationen, for den uhøflige, dramatiske kvinde deroppe er ikke min søde, sjove, kærlige mor som jeg kender" jeg løftede mit ansigt fra mine hænder og lod dem istedet for støtte under min hage "Måske har hun bare en dårlig dag" sagde Niall med håb i stemmen, han sendte mig et opmundrende smil, jeg trak på skulderene "Det håber jeg! For ellers bryder hun sig ikke om min kæreste og det tror jeg ikke jeg ville kunne håndtere" jeg nåede lige at snakke færdigt før Zayn begyndte at hoste helt vildt meget, jeg kiggede bekymret over på ham, han sendte mig et underligt blik om at jeg skulle vende mig om, da jeg så gjordere det fik jeg øje på Sara og der gik det op for mig at Zayn havde prøvet at advarer mig. "Kan din mor ikke lide mig?" Saras stemme var lille og skrøbelig, jeg rejste mig fra min stol og gik over til hende "Jo selvfølgelig kan hun det! Jeg ved bare ikke lige hvad der er med hende idag" jeg smilte opmundrende til Sara og hev hende hen til mig så vi stod helt tæt "Du ved godt jeg elsker dig præcis som du er ikke?" jeg kiggede hende direkte ind i øjnene, som viste en masse blandede følelser, hun bed sig i læben og brød ud i et smil "Jeg elsker ....." Før hun fik talt færdigt pressede jeg mine læber imod hendes, hele min krop vibrerede det var den bedste følelse i verden! Hendes læber mod mine det var alt der talte ligenu, det mindede mig om hvor meget jeg egentlig elskede hende. Jeg kunne mærke at jeg var ved at bryde ud i det største smil, så jeg besluttede mig for at trække mig ud af kysset, jeg lagde istedet min pande mod hendes og kiggede ind i hendes store smukke brune øjne, jeg kunne se at der var noget hun brændte for at sige "Hvad er der galt Babe?" jeg trådte et skridt fra hende for at vise at jeg var bekymret, hun sendte mig et akavet smil "Jeg bliver nødt til at gå nu" hun tog et skridt over imod mig og plantede et kys på min kind "Vi ses drenge" hun sendte dem et smil, jeg kunne nemt se at det var falsk men jeg sagde ingenting, jeg blev bare stående.           

 

 

 

Efter episoden med min mor igår havde jeg besluttet mig for at tale med hende om det, så jeg havde taget pause for forberedelserne til aftenens koncert og taget hende med ud og spise frokost, hun havde bare ladet som ingenting hele dagen. Jeg tog en tår af mit vand mens jeg kiggede neutralt på hende, jeg sank langsomt vandet men tog mig så sammen "Mor? Hvad skete der igår? Kan du ikke lide Sara?" jeg satte glaset og kiggede afventende på hende, hun tog en dyb indånding og rystede på hovedet "Jeg kan godt lide Sara men hun er en meget trist pige og...." jeg lod hende ikke afslutte hendes sætning "Det tror jeg osse du ville være, hvis du havde været det samme igennem! Men hun er begyndt at være mere glad" det lød måske lidt som om jeg prøvede at overtale min mor, hun trak på skulderene "Det kan godt være Harry, jeg syntes bare jeres forhold er bygget op på et trist grundlag. Jeg er sikker på at du kan finde en der vil bringe meget mere glæde ind i dit liv" hun lagde sin hånd ovenpå min hånd der lå på borderet, jeg kløede mig i panden med den anden "Det kan godt være mor, men hun ville ikke være Sara og jeg tror på at Sara vil blive glad igen en dag og den dag vil jeg være der som hendes støttende kæreste" jeg sendte hende et overbevisende smil, hun sukkede opgivende "Ved hun hvor heldig hun er at have dig?" hun løftede det ene øjenbryn, jeg rømmede mig "Det er mig der er den heldige! Vent....Betyder det at vi har din velsigelse?" jeg var nødt til at bide mig i læben for at skjule mit kæmpe smil, hun grinte lidt "Du siger det som om i skal giftes! Jeg vil ikke stå i vejen for min babys lykke og hun gør dig tydeligvis lykkelig! Men du kan godt ringe noget mere hjem, det har du været rigtigt dårlig til siden i mødtes!" hun løftede sin pegefinger og pegede på mig, jeg rejste mig fra stolen og gik over og krammede hende "Tak mor! Det skal jeg nok!" jeg kyssede hende på kinden, hun hev mig ned og sidde på hendes skød som om jeg var en baby "Jeg elsker dig Harry" hun lagde sine arme om mig, det gik op for mig at grunden til hun havde været sådan var fordi hun savnede mig, og Sara havde taget det meste af min tid så det var jo klart hun var sådan lidt "Jeg elsker osse dig Mor! Jeg er glad for at du er her" jeg gengældte krammet.

 

 

 

"Så dig og din mor har fundet ud af det?" Liam stod med en mikrofon i hånden og kiggede på mig, jeg nikkede og kiggede over mod min mor som stod sammen med resten af drengende "Hun sagde det ikke men jeg tror bare hun var lidt jaloux på Sara fordi hun fik al min opmærksomhed" jeg tog min mikrofon som jeg havde ligget på gulvet mens jeg havde rettede på mit tøj, han nikkede "Det er foreståeligt nok!". "Når ja Liam! Hvordan går det med Danielle og Eleanor? Er deres rejse fed?" jeg strakte mig allesteder i kroppen for at gøre mig klar til generalprøven, Danielle og Eleanor bedre kendt som fremtidige Mrs. Payne og Mrs. Tomlinson var ude og rejse sammen, det var vist noget med at Danielle var på noget tour-agtigt noget for at danse rundt omkring i verden og hun havde spurgt Eleanor om hun ville med så de kunne gøre det til en venindetur, de havde været væk i snart 7 måneder. Liam kiggede ned i gulvet "Jeg ved det ikke, Jeg har ikke snakket med Danielle siden vi besluttede at gå hver til sit" selvom Liam var lidt nede over det kunne jeg ikke andet end at smile, for jeg vidste at når de så hinanden igen, ville det gå op for dem at de ikke kunne leve uden hinanden og de ville finde sammen igen, eller okay! Det var i hvert fald min teori! Men hvis det ikke skete ville et sødt par gå tabt! Men så er det godt at den krølhåret engelske amor havde en lille overraskelse i ærmet! "Yeah sorry dude! Jeg havde lige glemt det! Er du okay?" Jeg lagde min hånd på hans arm, han kiggede op på mig og grinte "Hvor er du nederen! Du har stadig den idé om at vi vil finde sammen igen!" han rystede på hovedet af mig, jeg tog mine hænder op for at vise at jeg overgav mig "Nej, da! Hvorfor tror du det!" jeg bed mig i læben og prøvede at kigge væk, han gav mig en lille blød lussing "Dit smil fortalte mig det!" han vendte rundt og gik over imod de andre, jeg grinte lidt og gik så efter "Liam det passer jo ikke!" jeg smilte i det jeg hørte Saras navn i en samtale "Harry? Kommer Sara i aften?" Min mors stemme lød bedene, jeg rystede på hovedet "Det var meningen men hun aflyste" jeg smilte til de andre, min mor kiggede lidt rundt som om hun tænkte sig om "Skat? Vil du ikke ringe til hende og spørger om hun ikke har lyst til at komme aligevel? Jeg skylder hende vist en undskyldning" hun sendte mig et trist smil, hun vidste at jeg ikke kunne lide at se hende trist! Jeg nikkede "Jo selvfølgelig" jeg tog min mobil op af lommen og gik lidt væk. 

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey <3 Jeg skal til Bornholm på lørdag! og kommer først hjem tirsdag! Men jeg vil skrive når jeg har mulighed for det! Så det er et mysterium om hvornår næste kapitel kommer! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...