The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5832Visninger
AA

14. Forbindelser

Der var gået et par dage siden at vi havde fundet ud af alt det med hende Maj der og vi sad nu på  ´vandfaldet´, jeg sad ved en lille bås og nippede lidt til den kæmpe øl en gammel gris havde sendt over til mig, James sad i den ende og snakkede med en af servetrisserne.

 

Jeg tog min mobil frem da den begyndte at ringe, jeg kiggede hurtigt på displayet og tog den så op til øret "Hey Zayn! Hvordan er det på Tour?!" sagde jeg glad, jeg savnede så meget drengende! Og det at Zayn ringede til mig betød så meget for mig. "Hey Girl! Det er fantastisk! Lige nu er vi i Frankrig! Her er seriøst så fedt! Vi lever af croissanter! og fast food! ikke særligt sundt men det er bare så godt! Hvad går du og laver?" Zayn lød så glad og frisk, jeg fik en dejlig glad fornærmelse indeni! Det var halve rigtige følelser! For min mor havde skiftet mine piller ud med en form for lykkepiller men det var kun indtil at jeg skulle til Irland, så skulle jeg tage en kold tyrker eller hvad man nu kalder det! Jeg rømmede mig "Jeg nyder de sidste dage i London med min gode ven James" sagde jeg stolt men fortrød med det samme at jeg havde sagt det for Zayn vidste jo ikke noget om alt det der! "Forlader du London?" spurgte han forvirret, jeg bed mig forsigtigt i læben "Ja eller nej! Faktisk forlader jeg England, jeg skal over til Irland og bo på sådan en klinik der kan hjælpe mig med alle mine problemer" sagde jeg stille, jeg var en smule bange for hans reaktion men så igen han kunne jo bare lade vær med at spørger! Zayn sukkede "Sara, selvom det er trist at du flytter, så er jeg glad på dine vejene fordi du har brug for det!" sagde han støttende, jeg kunne høre noget larm i baggrunden, en dør der blev smækket og Zayn der hilste på nogle.

"Jeg snakker med Sara, vil du sige hej?" spurgte Zayn personen i baggrunden, Zayn rømmede sig "Sara? Vil du sige hej til Louis?" spurgte Zayn mig glad, SELVFØLGELIG! Jeg nikkede selvom han ikke kunne se det "Ja da" sagde jeg glad og tog en tår af min øl. "Sara! JEG SAAAAAAVNER DIG!" råbte Louis ind i telefonen, jeg grinte "Louis! Jeg savner osse dig! Hvordan går det?" spurgte jeg og sendte et smil til James, der signalerende at det ikke var Maj han lige havde snakket med. "Det går super! Det er så fedt at være på tour! Du skulle seriøst komme ned og besøge os! Selvom det ville være lidt underligt efter det med Harry! Men gør det alligevel!" råbte Louis ind i telefonen, den fyr kendte ikke til normale telefonsamtaler hvor at man SNAKKEDE! Jeg grinte let "Det lyder godt Lou, men jeg tror desværre ikke at jeg kan nå det....For jeg har ret travlt" sagde jeg seriøst, jeg ved ikke hvorfor men det var som om at det var anderledes at sige det til Louis end det havde været at sige det til Zayn, det var som om at jeg ikke havde lyst til at sige det til Louis mens at det havde været fint nok at sige det til Zayn, jeg besluttede mig for at lade vær med at sige det! For hvis han virkelig skulle vide det kunne Zayn fortælle ham det. "Forståeligt nok, jeg ville heller ikke være sindsygt ivrig efter at hænge ud med nogle af Eleanors venner hvis vi havde slået op" sagde han stille men forstående, Louis havde tolket det forkert! Jeg sukkede "Louis jeg ville virkelig gerne se jer men jeg har bare så mange ting i mit hoved ligenu! og desuden Harry og jeg lavede en aftale om ikke at se hinanden det næste stykke tid for at have mulighed for at komme videre!" sagde Jeg bestemt, jeg løg ikke! for det passede jo! Jeg valgte bare at lade vær med at skære det ud i pap. "Jeg forstår men altså jeg tror ikke at Harry ville have et problem med at se dig for han er kommet videre, han var på sin første date siden jeres brud for en uge siden" sagde Louis opmuntrende, det gjorde lidt ondt at vide at Harry var kommet videre, fordi jeg troede at vores forhold betød lidt mere end et par enkle uger! "AV! Hvad skulle det til for?" råbte  Louis til Zayn? Tror jeg? Jeg kunne høre lyden af Zayns stemme men jeg kunne ikke helt forstå hvad han sagde, men jeg gættede mig lidt frem til det "Men jeg kunne mærke på ham at det var rigtigt hårdt! Fordi han savner dig og jeg tror ikke helt at han er kommet sig over dig" sagde Louis og prøvede at overbevise mig, men det var for sent for jeg vidste jo at han kun gjorder det for at jeg skulle få det bedre med mig selv.

James satte sig overfor mig og tog en tør af sin drink, jeg smilte til ham "Louis jeg bliver nødt til at smutte nu, men det var rigtigt hyggeligt at snakke med jer! Hils de andre" sagde jeg hurtigt og lagde på inden han fik indført noget. Jeg lagde min mobil ned i lommen og vendte så min opmærksomhed mod James "Når, hva så? Fandt du ud af noget?" spurgte jeg afventende, James nikkede stolt men sukkede så "Hun kommer først senere, hun har fri indtil at klokken er 17" svarede han og sendte mig et lille smil, jeg kiggede over mod uret som hang over døren "Der er en halv time til" sagde jeg rastløs.

"Når ja, Sara der er noget jeg skal fortælle dig" sagde James pludselig alvorligt, jeg kiggede lidt skeptisk på ham "Okay?" sagde jeg afventende, James tog en dyb indånding "Jeg rejser tilbage til U.S.A når du forlader England" sagde han stille, jeg nikkede forstående "Men jeg troede at du elskede England" sagde jeg uforstående, James trak på skulderene "Det gør jeg men der er ikke så meget arbejde her mere så min chef vil have mig hjem" sagde han og så fornærmet ud, jeg rynkede min pande "Hvorfor siger du ikke bare op og finder noget arbejde her?" spurgte jeg uforstående, James sukkede irriteret "Sara, der er ingen grund til at jeg bliver! Mit arbejde er i U.S.A og du rejser til Irland så der er intet for mig her i England" svarede han bestemt, jeg nikkede og tog hans hånd "Jeg kommer så meget til at savne dig" sagde jeg og sendte ham et smil, han gengældte det "Ikke lige så meget som jeg kommer til at savne dig! På rigtig kort tid er du gået hen og blevet en af  mine bedste venner" sagde han med et sad-smile, jeg bed mig i læben "I lige måde" sagde jeg glad og gav hans hånd et klem, James rømmede sig "Men heldigvis kommer du og besøger mig" sagde han selv sikkert, jeg grinte og nikkede.

"Sara jeg tror måske at Maj lige er kommet ind af døren" sagde James langsomt og slap min hånd,  jeg nikkede og vendte mig om for at se hende. "Hvordan ved du det?" spurgte jeg uforstående, James trak på skulderne "Hun virker lidt.......sådan indelukket på en måde" svarede han og hentydede til at hun gik med bøjet hoved og prøvede at tiltrække sig så lidt opmærksomhed som muligt, mens de andre der arbejdede der var sådan opmærksomhedskrævende på en måde. Jeg nikkede og rejste mig hurtigt fra båsen, jeg gik over imod baren hvor en af de andre piger stod igang med at fylde nogle glas op "Hej! Jeg tænkte på om Maj er på arbejde?" spurgte jeg venligt, pigen kiggede op på mig med et smil og nikkede "Hun er ude bagved, jeg kan hente hende hvis det er, Er i venner eller?" spurgte pigen med det varmeste smil, jeg nikkede "Ja eller vi har kendt hinanden i mange år! men der er noget tid siden at jeg har set hende så..." løg jeg og kiggede den anden vej, pigen nikkede forstående "Ved du hvad! I har sikkert meget at snakke om, du kan bare gå ud til hende" sagde hun og pegede over imod døren ud til privat området.

Jeg slugte den klump jeg havde haft i halsen siden jeg første gang fik øje på hende, for hele 2minutter siden. Jeg gik med hurtige skridt over til døren men stoppede lige inden at jeg åbnede den, jeg tog en dyb indånding og åbnede døren forsigtigt. Da døren gik op skimmede jeg hurtigt rummet og jeg fik øje på Maj, hun stod og var i gang med at rede sit hår. Jeg trådte et skridt ind og lod døren smække bag mig men det var dog ikke så god en idé, fordi den smækkede med et brag og det fik Maj til at vende sig samtidig med at hun for sammen. Jeg løftede mine hænder samtidig med at jeg langsomt gik hen imod hende "Bare rolig! Jeg gør dig ikke noget!" sagde jeg og prøvede at overbevise hende, hun så så bange ud! Jeg havde helt ondt af hende. Hun troede ikke på mig, jeg kunne læse hendes mistroiske blik "Hvad laver du her? Det her er kun for personale!" sagde hun højt og prøvede at virke truende men det virkede langt fra.

Jeg nikkede "Jeg ved det godt! Men jeg er kommet for at snakke med dig, Maj" sagde jeg stille og sendte hende en venligt smil, Maj kiggede forvirret på mig "Hvordan kender du mit navn?" spurgte hun bange, jeg bed mig i læben for jeg vidste at jeg bare var nødt til at springe ud i det. "Mit navn er Sara Von Eric, jeg er kommet for at snakke med dig.......fordi ser du.......Jeg er blevet voldtaget af den samme mand som dig" Jeg prøvede at sige det som om at det var ingenting men helt seriøst! Det gjordere så ondt at sige! Jeg kunne virkelig mærke hvordan at nogle af de følelser jeg havde gemt væk og pillerne havde fået mig til at glemme begyndte at komme tilbage. Maj stod og stirrede grædefærdigt på mig "hvordan ved du at jeg er blevet.....Vold.....vold.....voldtaget?" spurgte hun stille med en lyd af opkast, jeg rømmede mig "Jo ser du: For et par dage siden var jeg inde på politistationen tæt ved hvor jeg bor, jeg skulle identificere en mand…..eller DEN mand der havde ødelagt mit liv ved at voldtage mig! Men han var der ikke! Politiet havde fået forbyttet nogle prøver på laboratoriet så de havde fået fat i den forkerte mand. Så siden at politiet var på bar bund besluttede jeg mig for at tage efterforskningen i egen hånd, så min ven James og jeg tog ud til den sidegade, hvor at……….DET skete. Der var der så denne her klamme gamle mand der vidste en del som fortalte os om dig! Og her er vi så! Eller her er jeg så” sagde jeg hurtigt og tog hurtigt en dyb vejrtrækning for at få mine vejrtrækninger under kontrol.

Maj nikkede samtidig med at nogle få tåre løb ned af hendes kind ”De fanger ham aldrig, han er umulig at anholde” sagde hun opgivende, jeg trak på skulderende og rynkede min pande ”Hvad mener du?” spurgte jeg uforstående, Maj rystede på hovedet ”Han ved hvad han gør og han gør det så godt at han slipper godt fra det” sagde hun og sendte mig et undskyldende blik, jeg bed mig i læben ”Hvordan ved du det?” spurgte jeg og kiggede utålmodigt rundt i rummet, det var som om at Maj kendte manden men så igen så ville han jo være anholdt. Maj tog en dyb indånding ”Jeg kender ham” sagde hun stille mens nogle flere tårer løb ned af hendes kinder, jeg kiggede overrasket på hende ”Hvad? Hvorfor er han så ikke anholdt? Hvordan kender du ham? ” spurgte jeg forvirret, Maj tog en dyb indånding men sank så grædende sammen på gulvet ”Han startede som kunde her på ´vandfaldet´ for 2-3 måneder siden………Han virkede som en høflig ung mand, han flirtede lidt med mig…….men så begyndte han at invitere mig ud……men jeg afslog fordi vi har en regel om at man ikke må gå ud med kunderne………han begyndte at blive mere og mere påtrængende, han begyndte at følge efter mig hjem og ringe til mig om natten…….en dag jeg opdagede at han fulgte efter mig igen, fik jeg nok og begyndte at råbe af ham om at han skulle lade mig være………Det var så den dag han voldtog mig første gang” sagde Maj mens hun tudbrølede, jeg gik over og satte mig overfor hende på gulvet ”Det er jeg virkelig ked af Maj! Det vidste jeg slet ikke” sagde jeg og lagde armende om hende. Maj sad lidt og hulkede ind imod min skulder mens jeg bare nussede hende lidt på ryggen, selvom det lyder rigtigt underligt følte jeg at jeg havde en forbindelse til Maj på en måde, en forbindelse der knyttede os sammen på et punkt. ”Jeg meldte det selvfølgelig til politiet men hans far har en høj status inde i politikredsen….Så min anmeldelse forsvandt og han fik så af vide at jeg havde anmeldt ham hvilket gjorder ham meget vred, fordi at hans far var blevet sur på ham og havde sagt et eller andet” sagde hun og tørrede sine kinder. Jeg rystede på hovedet ”Vi bliver nødt til at gøre et eller andet, så han får hvad han fortjener” sagde jeg med hævn i mine tanker, Maj nikkede ”Men hvordan? Han er ligesom hævet meget over sådan en fattig arbejder som mig” sagde hun stille, jeg kunne mærke en lille knude i min mave, det var en knude der fortalte mig at jeg var nødt til det her, jeg ville ikke lade ham slippe godt fra det! Og desuden jeg havde jo masser af penge!            

 

 

 

 

"Ærligt James, hvad gør vi?" spurgte jeg og begravede mit ansigt i mine hænder, James tog en tår af sin te og kiggede undersøgende rundt i sin egen lejlighed, som om at han prøvede at finde et svar på mit spørgsmål ved at kigge på hans ting "Det ved jeg sgu ikke! Vi er kommet et skridt tættere på at fange ham, men samtidige er der kommet flere skridt at tage" sagde han neutralt, jeg løftede mit ansigt og kiggede skeptisk over på ham "Hvornår er du blevet så filosofisk?" spurgte jeg for sjovt, James trak på skulderne "Det har jeg vel altid været, jeg har bare ikke fået mulighed for at vise det før nu!" svarede han med en rigtig klam stemme, vi begyndte begge at grine. "Men har du ikke nogle forbindelser eller noget du kan udnytte?, du har jo penge nok til den slags" spurgte James og så afventende på mig, jeg bed mig i læben mens at et enkelt navn dukkede op i mit hoved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...