The way you really make me feel <3 {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2012
  • Opdateret: 14 jan. 2013
  • Status: Færdig
Dette er forsættelsen på "The way you make me feel <3 1D"
Sara forsvandt bare efter hun havde været ovre hos Niall, men hvad sker der når Harry får afvide hvad der skete med han's kæreste efter velgørenheds showet, og har det ændret Sara? Kan hun komme over det? Og hvad med Manden der gjordere det?


Det er med vilje at der ikke står så meget, da jeg ikke vil afsløre mere! <3

27Likes
38Kommentarer
5828Visninger
AA

5. Aftaler, planer og venner ;=)

Harry's synsvinkel

Jeg vågnede ved at min telefon lå på sengeborderet og ringede, uden at rykke mig strakte jeg min arm ud efter den. Jeg løftede langsomt mit ansigt fra den pude det lå begravet i og kiggede på displayen, da jeg fik øje på navnet satte jeg mig hurtigt op i sengen, og rømmede mig inden jeg trykkede på besvar. "Sara?! Hey hvordan går det?" fail Harry fail! Lad dog vær med at overfalde kvinden før hun får sagt hej eller noget! Jeg bed mig hårdt i læben af fortrydelse af hvad jeg lige havde sagt, hun udstødte et lille grin men blev så overdøvet af et snøft, græd hun? "Hey Harry. Det går super! Hvad med dig?" hun lød glad? Men hvorfor snøftede hun så? Var hun blevet syg? Måske var det ikke et snøft? Måske jeg skulle lade vær med at overanalysere det? "Jeg har det godt, tak fordi du spurgte" tak fordi du spurgte? Jeg fik det til at lyde som om jeg ikke regnede med hun ville spørger! Jeg rejste mig fra sengen og stilte mig foran spejlet "Det var så lidt, Harry jeg har noget jeg skal spørger dig om og du må gerne sige nej" hendes stemme var pludselig helt alvorlig, det gjordere mig lidt nervøs! Jeg ved ikke hvorfor men det gjordere det altså. "Okay, Fyr løs" jeg prøvede at lyde normal og det gik fint,  jeg fik øjenkontakt med mig selv i spejlet, jeg prøvede at sende mig selv et beroligende blik men det hjalp ikke rigtigt. "Jeg bliver udskrevet imorgen" HVAD?! Efter kun 2måneder? Det var da lettere latterligt! Eller er det? Plejer man ikke at være sådan nogle steder i 6måneder eller noget i den retning? "Allerede?" Det røg bare ud af mig! Jeg lagde min hånd op foran min mund, for det kom som et chok for mig selv. Hun sukkede men grinte så let "Ja, min læge sagde at jeg virkeligt har gjordt store fremskridt på de 2måneder jeg har været her og at han tror på at jeg er klar til at komme hjem! Men tilbage til tjenesten: Jeg tænkte på om du ikke ville hente mig? Jeg magter ikke folk der behandler mig som om jeg er skrøbelig, som f.eks min mor gør" jeg stod lidt bare og studerede mig selv i spejlet, så hun ville bare have mig til at hente sig! "du gjordere mig lige totalt nervøs!" jeg tog en dyb indånding og grinte, hun snøftede igen?! "Hvad troede du da jeg ville spørgere om?" jeg kunne høre en lynlås blive lynt i baggrunden, jeg sukkede og gik over imod mit skab "Om jeg ville være med til at røve en bank eller noget" hun begyndte at grine, det var dejligt at høre hende grine rigtigt! Det var længe siden jeg havde hørt det. "For sådan noget gør jeg jo tit" jeg rømmede mig og gjordere min stemme dybere "En gang skal være den første kære Sara" jeg kunne høre at hun var flad af grin, jeg fik en rigtig fed følelse indeni: Jeg havde lige fået min pige til at grine! Okay, Måske var hun ikke min pige! Men det ville hun blive inde længe! Og måske gjordere jeg et lidt stort nummer ud af det! Det var jo ikke første gang jeg fik hende til at grine? Det var nok mere følelsen af at have savnet hendes fantastiske latter! "Det har du ret i Sherrif, men jeg har meget jeg skal have pakket, så jeg bliver nødt til at smutte! Jeg glæder mig til at se dig imorgen" inden jeg nåede at sige noget lagde hun på.

 

 

 

"It's gonna take a lot to drag me away from you! There's nothing 100 men or more could ever do! Just like the rain down in AAAAAFRI-CA" Jeg stoppede med at synge og danse, jeg havde helt glemt at jeg stod ude i køkkenet, jeg havde fuldstændig været i min egen verden. Jeg kiggede langsomt op fra mit brød som jeg var ved at smøre syltetøj på, de andre sad ved spiseborderet og kiggede underligt over på mig men jeg var ligeglad! Jeg havde det Fan-Tas-Tisk! Jeg var helt oppe og køre over det med Sara og jeg havde ikke engang set hende endnu, det ville være en episk dag imorgen. Louis rystede på hovedet "Hvad er der med dig idag? Har du spist noget du ikke kunne tåle?" Jeg tog hurtigt en bid af min mad, jeg havde ikke lyst til at fortælle dem hvorfor jeg var oppe og køre, de ville bare få mig til at se realistisk på det og det havde jeg ikke lyst til. Jeg tykkede langsomt om munden "Har man nu ikke lov til at være glad længere?" jeg sendte Louis en fornærmet grimasse, som bare fik ham til at grine. "Jeg ved godt hvorfor han er sådan der!" Niall sad og pegede på mig med en bolle mens han havde et ondskabsfuldt ansigtudtryk, vidste han det? Men hvordan? Nej det gjordere han ikke! Eller? Før jeg fik tænkt mere over det havde Niall rejst sig og var på vej over imod mig "Han har fået endnu et brev fra Sara" hvad? jeg kiggede overrasket på ham, han ændrede sin grimasse til forvirret "Er det ikke derfor? Men jeg så et brev ligge ovre på sofaborderet igår aftes og..." før han havde snakket færdigt var jeg i løb over imod stue'en, Louis havde gennemskuet hvad jeg var igang med selvom det ikke var skide svært og havde rejst sig. Han nåede over til borderet før mig så jeg stoppede med at løbe, han stod og viftede med brevet "Er det det her du er ude efter?" han sendte mig et flabet blik, jeg gik langsomt over imod ham mens jeg smilede til ham "Louis giv mig brevet" han rystede langsomt på hovedet og begyndte at løbe da jeg næsten var ovre ved ham, jeg nåede at hoppe op på ryggen at ham så han væltede. Han lå på maven på gulvet mens jeg sad på han's ryg og prøvede desperat på at få fat i brevet, men han gjordere det ikke nemt, han gjordere alt for at jeg ikke fik fat i det, han viftede rundt med det som om det var et hvidt flag og han prøvede at skabe våbenhvile. "LOUIS GIV MIG DET" Jeg lagde mig ned på han's ryg for at kunne nå brevet men det virkede ikke, han begyndte at grine "GU' VIL JEG EJ" vent! Den bedste idé kom ind på lystavlen, hvorfor havde jeg ikke tænkt på det før? Uden at tænke mere over det begyndte jeg at prikke ham i siden, han prøvede at vride sig fri "HARRY STOP!" jeg grinte bare samtidig med jeg rystede på hovedet, ikke at han kunne se det men det var ligemeget. "Så giv mig det!" jeg trykkede ham endnu hårdere "OKAY OKAY HER!" Han rakte brevet over imod mig, jeg tog det og klappede ham på hovedet "Se det var ikke så svært" jeg rejste mig og gik lidt væk fra ham. Jeg kiggede på brevet, det var jo ikke Sara's håndskrift! Men den virkede bekendt....Men jeg vidste ikke helt..! Det var min mors! Men hun skrev kun breve når hun kom på besøg, jeg åbnede hurtigt brevet. Jeg elskede min mor og jeg elskede når hun kom på besøg, min mor var en af de vigtigste mennesker i mit liv, vi havde et tæt forhold, men jeg havde ikke lige fået snakket så meget med hende på det sidste pga alt det med Sara osv. Jeg skimmede hurtigt brevet, jeg sukkede "Drenge!" jeg gik hurtigt tilbage til køkkenet med Louis i røven, da jeg kom derud sad Niall med munden fuld og kiggede forvirret på mig, Liam tog en tår af sin kaffe mens Zayn sad og kiggede i et sladderblad, Louis stod ved siden af mig. "Drenge" Jeg sendte dem skiftevis et sukkersødt blik, de kiggede lidt underligt på mig "Jeg har muligvis brug for en lillebitte tjeneste" Zayn rullede med øjnene og kiggede for første gang op på mig "Hvad så Harry?" jeg bed mig i læben og, hvorfor sker sådan nogle ting osse hele tiden for mig? "Jeg har brug for at nogle af jer henter min mor imorgen på london central station" jeg lavede mit tandpastasmil, de udvekslede blikke og kiggede så allesammen på mig igen. "Hvorfor gør du det ikke selv?" Niall kiggede på mig som om jeg var retarderet, jeg kløede mig i panden "Jeg skal noget andet" Louis studerede mig, men lavede så et højt falsk suk mens han pegede på mig "Sara skrev noget i brevet som du skal og Derfor kan du ikke hente din mor!" han kiggede på mig som om jeg var en forrædder, jeg rystede på hovedet "Brevet var fra min mor karlsmart, jeg har bare lovet Sara at jeg ville hente hende imorgen på klinikken" de udvekslede blikke igen, det irreterede mig lidt at de ikke bare kunne sige ja. Liam rejste sig op "Hvis ingen andre har lyst kan jeg da godt hente hende" jeg sendte ham et taknemligt smil, jeg lavede et falsk host "Hun kan alligevel og så bedst lide dig Liam" ikke at det passede det var bare for at drille de andre "Hvad? Hvorfor kan din mor ikke lide mig?" Louis kiggede chokkeret på mig, jeg bed mig i læben for ikke at grine, jeg trak på skulderene "Louis jeg sagde ikke at hun ikke kan lide jer andre, jeg sagde bare at hun bedst kan lide Liam" han så små fornærmet ud, Jeg skulle lige til at sige noget men Louis gav mig Talk-to-the-hand tegnet, jeg grinte bare "Jeg tager med! Efter imorgen vil hun elske mig!" han kiggede beundrende op i loftet som om det var skæbnen. Jeg kiggede over på Niall og Zayn som begge sad og kiggede underligt på Louis "Okay...Vil i to så med over og hente Sara?" please sig ja!! Jeg var så bange for at det ville blive akavet, eftersom vi ikke havde set hinanden i noget tid og sidst vi så hinanden endte det....Mindre godt. De kiggede hurtigt på hinanden og nikkede så "Tak Drenge" 

_____________________________________________________________________________________________

Hey Sorry for et lidt tørt kapitel! Der skal nok komme et "Ordenligt" et snart! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...