As long as you love me (JB)

På forhånd undskylder jeg stave fejl og tegnsætnings fejl.
Sarah har gået i klasse med Justin siden hun startede i 2 g, personligt synes hun han er for meget, dum, irriterende og "oppustet" mest af alt hader hun ham, hun har det fint med sit lille normale liv, eller normalt og normalt for der foregår noget i hendes familie, noget hemmeligt.........
Men på en lejerskole bliver der vendt op og ned på alting, og intet bliver som før....
følg med i As long as you love me.

3Likes
4Kommentarer
1496Visninger
AA

6. Natteløbet- Sarahs synsvinkel

Justin kom over til mig, "så er det bare os to" sagde han, jeg skævede til ham, og gik op for at hente tingene, "jeg skal bare lige hente noget varmt tøj" sagde jeg, Justin nikkede "Jeg venter bare her" sagde han, jeg gik op på mit værelse og trak en stor sweater, og tog en jakke uden på. Jeg tog en dyb indånding, hvorfor lige Justin? jeg magtede det ikke, og havde mest af alt bare lyst til ikke at tage med. Jeg gik ned til opholdstuen hvor Justin ventede, jeg fik øje på ham og gik over i mod ham, "er du klar til at gå?" spurgte han, jeg nikkede og vi gik. hvert hold fik hver deres kort, så ingen skulle den samme vej, det viste sig at mig og Justin skulle ind i skoven. Vi gik i timer, og jeg blev mere og mere træt, vi havde ellers ikke snakket til hinanden, "Indrøm det Justin, vi er faret vild!" vrissede jeg af ham, han vendte sig om og kiggede på mig: " nej nej, jeg tror jeg kan finde vej" sagde han, jeg rystede på hovedet, som det så ud nu, gik vi bare rundt uden at have nogen anelse om hvor vi var.

Vi satte os ned på en træstamme og kiggede på kortet, der kom et vindstød og Justin tabte det, det begyndte at blæse kortet væk, vi farret op og løb efter det, men det var forsent. " godt klaret dit fjols! hvrodan finder vi nu hjem?" vrissede jeg.. "øhm jeg ved det ikke" svarede han, vi kiggede på hinanden, men jeg vendte mig om og begyndte at gå, "Hvad skal du?" råbte han efter mig, "jeg har fået nok!! jeg prøver at finde tilbage, jeg kan ikke holde dig ud" svarede jeg, han løb op på siden af mig "Hey, slap af, det skal nok gå"  jeg kiggede på ham, og mest af alt fik jeg bare lyst til at slå ham, men jeg bed det i mig. Istedet sagde jeg: "hvordan? vi ved ikke hvor vi er, jeg fryser og er træt, og hvordan skal nogen finde os, når vi er midt i en kæmpeskov?" nærmest råbte jeg af ham. Han kiggede på mig med et beddene blik "stol på mig, og hey, vi kan bare ligge os her og sove" sagde han, jeg vendte øjne af ham, men aligevel fulgte jeg efter ham, vi gik lidt og så sagde han "her er perfekt!" vi satte os ned på skovbunden, Jeg var vred, men prøvede at bide det i mig.

"Hvorfor er det du ikke kan li mig" spurgte han, jeg kiggede på ham, jeg blev ret overrasket over det spørgsmål, og vidste ikke helt hvad jeg skulle sig.. "Fordi, du tror du ved alting, og at du er så perfekt, du er ikke bedre end andre" svarede jeg, jeg prøvede på at lyde selvsikker, men jeg var alt andet end det Han kiggede på mig: "Jeg er ikke bedre end andre, jeg har da også været et helt normalt menneske, forskellen på dig og mig er bare at jeg lever min drøm ud" jeg sad lidt, det havde han jo faktisk ret i. Aftnen gik og jeg blev mere og mere træt, mig og Justin havde snakket i timer, og jeg var faktisk begyndt at synes om ham, selv om jeg hadet mig for det.

Jeg frøs helt vildt, "Du fryser jo, ej kom her du kan låne min jakke" sagde han, jeg blev forundret over hvor sød han egentlig var imod mig, iforhold til hvor ond jeg havde været imod ham, jeg rykket tættere på ham, og vi delte hans jakke, senere på aften, lagde vi os ned og jeg lå med mit hoved på hans mave med hans jakke over mig, Jeg forstod ikke hvorfor jeg havde hadet ham sådan? han var jo vildt sød, Justin kiggede mig dybt ind i øjne og spurgte mig: "Hader du mig stadig?" Jeg rystede på hovedet Og svarede: "nej, slet ikke" han smilede, jeg begyndte at blive glad, jeg ville huske den her dag for evigt,  og lige så stille faldt jeg i søvn....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...