As long as you love me (JB)

På forhånd undskylder jeg stave fejl og tegnsætnings fejl.
Sarah har gået i klasse med Justin siden hun startede i 2 g, personligt synes hun han er for meget, dum, irriterende og "oppustet" mest af alt hader hun ham, hun har det fint med sit lille normale liv, eller normalt og normalt for der foregår noget i hendes familie, noget hemmeligt.........
Men på en lejerskole bliver der vendt op og ned på alting, og intet bliver som før....
følg med i As long as you love me.

3Likes
4Kommentarer
1458Visninger
AA

7. Natteløbet- Justins synsvinkel

Jeg gik over til hende, "så er det bare os to" sagde jeg, en vildt lam ting at sige.. hun gik og sagde Jeg henter lige mine ting" "Jeg venter bare her" svarede jeg.. Jeg ventede i lang tid og så kom hun endelig ned. "Skal vi gå?" spurgte jeg og hun nikkede bare, hvorfor var hun så sur på mig? Jeg kunne ikk ha det, det sårede mig hundret gange mere når det var hende der var sur. Vi begyndte at gå, og jeg førte an, men jeg kunne ikke rigtigt finde vej og lige pludselig sagde hun: " indrøm det Justin, du kan ikke finde vej" hun var vred, mere end før... "nej nej, jeg tror jeg kan finde vej" vi satte os ned på en træstamme og jeg ville kigge på kortet, men der kom et vindstød, og jeg tabte det. og det forsvandt med vinden, jeg løb efter det, men det var forsent, "godt klaret dit fjols, hvordan finder vi nu hjem" råbte hun, jeg tog en dyb indånding "Jeg ved det ikke" svarede jeg, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige eller gøre, jeg elskede hende, og det her var min store chance, for at få talt med hende, men det var forsent nu. Hun vendte sig om og begyndte at gå, "Hvor skal du hen?" råbte jeg efter hende,

 "jeg har fået nok!! jeg prøver at finde tilbage, jeg kan ikke holde dig ud" svarede hun, jeg løb op ved siden af hende og sagde: " Hey, slap af det skal nok gå", jeg kunne mærke at det skulle jeg aldrig have sagt, hun så på mig, Og råbte: "hvordan? vi ved ikke hvor vi er, jeg fryser og er træt, og hvordan skal nogen finde os, når vi er midt i en kæmpeskov?" Jeg prøvede at få hende til at blive, nu skulle jeg nok bevise at jeg ikke var det fjols, hun troede jeg var. jeg kiggede på hende "Stol på mig, og vi kan bare ligge os her og sove" sagde jeg, jeg blev meget overrasket for hun fulgte bare efter mig, vi gik lidt, og jeg ledte efter det perfekte sted vi kunne sove, efter lidt fandt jeg det "her er perfekt" sagde jeg. Vi satte os, og endelig havde jeg hende for mig selv.. "Hvorfor er det du ikke kan lide mig?" spurgte jeg, ordene fløj bare ud af munden, og jeg blev selv helt overrasket,, flot tumbe, nu havde jeg ødelagt det hele  "Fordi, du tror du ved alting, og at du er så perfekt, du er ikke bedre end andre" sagde hun, hun lød ret usikker, og jeg håbede ikke jeg havde skræmt hende. "Jeg er ikke bedre end andre, jeg har da også været et helt normalt menneske, forskellen på dig og mig er bare at jeg lever min drøm ud" fik jeg sagt, det lød dumt, men det virkede som om at hun overvejede det. Vi begyndte at snakke og tiden gik, det virkede som om, hun ikke hadet mig helt så meget, og jeg nød øjeblikket, jeg havde drømt om at sidde og snakket med hende i lang tid. Jeg kiggede på hende, og hun lignte en som frøs, "Du fryser jo helt vildt, kom du kan låne min jakke" sagde jeg, jeg ville gerne hjælpe, jeg ville gøre alt for hende, hun skulle bare sige til. Hun rykkede tættere og hun sad inden under min jakke, jeg undrede mig over, at hun ikke var lige så vred på mig mere. Vi lagde os ned på skovbunden og hun lagde sig med hovedet oven på min mave. og hun havde taget min jakke over sig, forsigtigt lagde jeg armmen rundt om hende, men hun opdagede ingen ting. Jeg kiggede ned på hende og spurgte" Hader du mig stadig?" jeg blev overrasket over at jeg sagde det, igen ødelagde jeg det hele. Men heldigvis rystede hun på hovedet og sagde: " nej slet ikke" Jeg smilede til hende, og skulle lige til at give hende et kys i panden, men jeg holdte mig tilbage, hun lukkede øjne, det her var den bedste dag, jeg smilede for mig selv, Jeg ville huske den her dag for evigt.... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...