As long as you love me (JB)

På forhånd undskylder jeg stave fejl og tegnsætnings fejl.
Sarah har gået i klasse med Justin siden hun startede i 2 g, personligt synes hun han er for meget, dum, irriterende og "oppustet" mest af alt hader hun ham, hun har det fint med sit lille normale liv, eller normalt og normalt for der foregår noget i hendes familie, noget hemmeligt.........
Men på en lejerskole bliver der vendt op og ned på alting, og intet bliver som før....
følg med i As long as you love me.

3Likes
4Kommentarer
1489Visninger
AA

3. Lad mig nu være!!

Min veninde Lily, kom løbende i mod mig, og gav mig et kæmpe kram.

"Hej Sarah!" nærmest hvinede hun, jeg gengældte hendes kram, og sammen gik vi over til de andre. Vi kom over til min veninde Taylor og hun fik et stort kram, hun sad sammen med hendes kæreste Andrew, vi blev også mødt af min anden veninde Kristen, som sædvanligt sad Justin nede i den anden ende om ringet af piger, han troede rigtigt han var noget, jeg kunne seriøst ikke tage ham.. Personligt synes jeg bare han var alt for meget..

Toget kom og Lily og mig satte os sammen, og overfor sad Taylor og Andrew, som sædvanligt var de utrolig fraværende, for tiden levede de lidt deres eget liv, først var jeg vildt irriteret over det, men nu har jeg bare lært at leve med det.

Efter en times tid, rejste jeg mig op for at gå på toilet, jeg bad Lily, om at holde min plads, og ellers begyndte jeg at gå der ud ad, Justin rejste sig også, og skyndte sig over til mig... "hva så Sarah??" sagde han, det irriterede mig grænseløst, det gjorde han altid, jeg forstod ikke hvorfor han overhovedet begyndte at snakke til mig.. "mm" svarede jeg, kort og tomt. "hvorfor snakker vi egentlig ikke så meget sammen??" spurgte han, jeg tog en dyb indånding og svarede: "fordi jeg ikke kan li dig, jeg har sagt det før, så hvorfor lader du mig ikke bare være??! jeg er ikke en af de der totalt falske piger som er totalt, uh jeg elsker Justin, fordi han er berømt, jeg er ikke en beliber eller hvad fanden du kalder det, så lad mig være i fred!" nærmest råbte jeg, jeg nåede ikke at tænke mig om, det fløj nærmest bare ud af min mund.. Han så såret ud, men vendte sig om og gik.. 

Jeg fik lidt dårligt samvittighed, men jeg tog mig sammen og gik ud og tissede... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...