Skønne ondskab

Et forvirrende digt om den skønne ondskab, der hersker.

1Likes
8Kommentarer
1353Visninger
AA

1. Skønne ondskab

Jeg blev givet til dig af en, som elsker dig

Nu står jeg til pynt i din vindueskarm, mens jeg vogter over dig, holder øje med dig

Sørger for, at ingen kommer for tæt på

 

Der er noget med dig og mig

Du kommenterer mig, snakker til mig sommetider

men kun når vi er alene, selvfølgelig

Men kommer du for tæt på mig, ser du mine torne, og stikker dig

derfor holder jeg afstand

for så du hvor spidse og giftige mine torne er,

ville du straks vende om

Du ville gå tilbage til livet i sorg, til dengang, hvor ulykken skete,

og du mistede hende, som gav dig mig

Jeg er nu din eneste trøst, fordi du ved, du fik mig af kærlighed

Hvad du ikke ved er, at inde bag min fortryllende skønhed gemmer sig en labyrint af mystik

og en jalousi så stor, at den kunne fylde adskillige galaxer.

 

Du tror, jeg er harmløs

At jeg stråler endnu, fordi jeg er givet af kærlighed

Det er ikke sandt

Jeg stråler, fordi jeg er magisk,

fordi min trang holder mig i live

Jeg længdes efter at elske,

men jeg ved, at dette kun er et uopnåeligt ønske

Jeg vil aldrig nogensinde være i stand til at elske

Jeg holder af dig, men jeg ved, at det ikke kan måle sig med den måde,

hun elskede dig

I var som skabt for hinanden,

og netop derfor hader jeg hende

Jeg hader hende af hele mit ikke-eksisterende hjerte

Jeg har en tilståelse

Det var mig, der sørgede for ulykken,

den frygtelige ulykke

For jeg kan fortrylle

Jeg kan få folk til at tro, de elsker mig

-og det gik godt

Lige indtil hun dukkede op

Mine fortryllelser kan ikke konkurrere med ægte kærlighed

Dét, som var mellem jer

Derfor slog jeg hende ihjel

Du undrede dig godt nok også over, at jeg blev mørkere og tørstigere

Nu ved du hvorfor

 

Når du læser dette, vil jeg være død

Jeg vil ligge visnet i din vindueskarm

For nok kunne min trang holde mig i live længe, men uden folk til at tilbede mig,

dør jeg

Du var SÅ omhyggelig, med at passe og pleje mig lige efter ulykken

Da troede jeg, det blev os to

Men så blev du atter normal

Du begyndte på en normal hverdag, tog nye piger med hjem

Du glemte at passe mig

 

Men når du kommer hjem, vil jeg ligge død

Du vil finde sorgen i dig selv,

vil gå tilbage til den sørgmodige tid

Det har du godt af!

Og jeg vil komme tilbage

Du vil aldrig nogensinde blive fri for mig

Men når jeg kommer tilbage, vil jeg ikke længere være et minde om hende,

men en skyldfølelse, som aldrig slipper dig

Vi ses, når du mindst venter det

 

- din Rose

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...