I can't love you (Jason McCann +14)

Rig, smuk og populære ja, en god beskrivelse til den 16 årige Serena, som normalt kommer fra storbyen New York. Men hendes forældre beslutter sig for at flytte til St. George, som er en meget lille øde by i USA. Der bor ikke så mange mennesker der, og der er næsten ingen butikker. Serena er faldet godt til, hun kommer godt ud med alle og alle elsker hende. Men alt går galt, da hun møder den 18 årige Jason McCann til en fest. Hvor de begge gør noget, som de vil fortryde. (jeg har sat aldersgrænsen på 14, da der kan komme kapitler som kan være stødende og voldige)

39Likes
77Kommentarer
4991Visninger
AA

4. Jason, en dum 'farlig' dreng.

Jeg vågnede op, og jeg fandt ud af, at jeg befandt mig i en fremmed seng. Mine øjne kiggede direkte ind i en væg, jeg satte mig op, og jeg fandt ud at, at jeg var nøgen. Jeg ville væk, og det skulle være med et samme. Men der var helt mørkt, og jeg kunne næsten ikke se noget. Jeg kravlede ud af sengen, den var lidt underlig.
Jeg gik over til døren, hvorefter jeg tændte noget lys. Til min store overraskelse, lå der en dreng i sengen.

Jeg fandt chokeret mit tøj på gulvet og tog det på. Men hvordan skulle jeg komme ud? Hvis jeg gik ud af døren, ville folk komme ind, og se en nøgen dreng, det var faktisk synd for ham. Jeg sukkede og gik over til ham jeg ruskede lidt i ham, da han ikke vågnede af det, gjorde jeg det hårdere.

"Ja, jeg er vågen, skrid så". Sagde han surt, han åbnede hans øjne og kiggede forskrækket på mig.
"Hvem fanden er du?". Spurgte han mig forvirret.

"Jeg kunne spørge dig om det samme". Sagde jeg grinende.
Han kiggede dumt på mig og rejste sig op, jeg kiggede hurtigt væk, da jeg helst ikke vil se den.

"Har du aldrig set sådan en før?". Spurgte han mig med et grin.
Jeg kiggede dumt på ham.
"åbenbart". Sagde jeg sukkende.
Han kiggede undrende på mig.

"Du ved ikke hvad der skete i går?". Spurgte jeg ham.
Han rystede på hovedet.
"Jeg er ret sikker på at vi havde sex". Sagde jeg, men jeg var faktisk ikke sikker, da jeg ikke kunne huske så meget.
Han grinende lidt.
"Synd, jeg ikke kan huske det". Sagde han og blinkede til mig.

Imens vi talte, havde han fået tøj på. Han gik over til et vindue og åbnede det.

"Hvad laver du?". Spurgte jeg ham.
Han kiggede dumt på mig.

"Hvad ser det ud som om". Spurgte han mig.
Han kravlede ud af vinduet, og uden at tænke mig om, kravlede jeg med. Der var mærkeligt nok et stige lige uden for, den kravlede jeg ned af.

"Følger du efter mig?". Spurgte han mig.
Jeg kiggede undrende på stigen.

"Hvad laver den der?". Spurgte jeg ham, og ignorere hans spørgsmål.
"Den har jeg stillet der". Sagde han surt og gik.

"Hvorfor gik du ikke bare ind af hoveddøren?". Spurgte jeg ham, da jeg gik ved siden af ham.
"Og hvorfor kravlede du ud gennem vinduet?". Spurgte jeg ham.
Han grinede lidt.
"Er det her et forhør?". Spurgte han mig.
Han begyndte at gå stærkere, hvilket jeg syntes var irriterende.

"Nej, men jeg ville gerne vide det". Sagde jeg.
Han satte farten lidt ned, tak.

"Okay, jeg var ikke velkommen der". Sagde han surt.

"Hvad mener du med det?". Spurgte jeg ham.

"Du ved ikke hvem jeg er?". Spurgte han mig.
Jeg rystede på hovedet.

"Okay, men jeg er bare en, som folk holder sig fra". Sagde han.
"Men hvad lavede du så der?". Spurgte jeg ham.
Han grinede lidt.
"Aner det ikke, jeg var vel skæv, og havde brug for noget på den dumme". Sagde han grinende.

Jeg kom pludselig i tanke om, hvem der gav ham det.
"ad". Sagde jeg temmlig højt.
Han stoppede op og kiggede på mig.

Han smilede skævt til mig, hvem var han?

Han gik tættere på mig og placeret hans hænder på mine hofter, han var så tæt på, at jeg kunne mærke hans vejrtrækninger.
"Du burde lade mig være". Sagde han.

"hvorfor?", Spurgte jeg ham.
Hans greb blev strammere, og jeg stønnede lidt, da det gjorde ondt.
Han grinede over det.

"Jeg er farlig". Sagde han og kom tættere på mig, jeg kunne mærke hans læbespids på min, så tæt var vi.

"Så farlig kan du heller ikke være". Sagde jeg, jeg var måske lidt bange for ham, men kun fordi han gav mig en grund til at være det, han blev pludselig helt underlig.

"Hør, jeg er Jason McCann, gå hjem og google mit navn". Sagde han og gav hårdt slip.
Jeg ville helst hjem, men mine ben fulgte ham. Han var mystisk, og jeg var nysgerrig.

Han kunne høre at jeg fulgte efter ham, og det passede ham overhoved ikke. Han vendte sig hårdt om, og han så sur ud.

"Smukke tag hjem, Jason vil ikke lege mere". Sagde han med en klam stemme.
Jeg kiggede dumt på ham.

"Jeg er ikke bange for dig, og jeg kommer aldrig til at være det". Sagde jeg bestemt til ham. Jeg vendte mig om og begyndte at gå hjemad, jeg bad til gud om, at han skulle lade mig være.

En hånd tog hårdt om min skuldre og fik vendt mig om. gud, hørte ikke min bøn!

"Hør her, smukke, jeg kan gøre dig bange". Sagde han.
"Jeg er Jason McCann, alle er bange for mig". Sagde han meget selvsikkert.
Et lille grin kom ud fra mine læber, og det passede ham overhoved ikke

"Hør Jason, jeg er ikke bange for dig". Sagde jeg, jeg lød ikke bange, men selvsikker. Han skulle ikke tro, at han kunne løbe om hjørner med mig.

Han tog igen fat om min hofter, denne gang hårdere. Han rykkede sig tættere på igen.
"Jeg vil gøre alt, for at du bliver bange for mig". Sagde han med en fræk stemme ind i mit øre.

"Bare prøv". Sagde jeg med en fræk stemme, som fik hans øjenbryn til at løfte lidt. Han skulle ikke tro, at han var den eneste som kunne spille det her spil.

Hans ene hånd bevægede sig ned under min kjole, jeg kunne mærke hans kolde hånd på mit inderlår, men det skulle han ikke have lov til. Jeg prøvede at fjerne hans hænder, jeg regnede med at det var nemt, og at han bare lod mig gøre det. Men nej, det var umuligt
Han skubbede mig op af et træ, hvor han begyndte at grine en fræk latter.

"Er du bange nu?". Spurgte han mig.
Jeg bed mig i læben, han skulle ikke vinde, jeg kunne også spile det her spil.

Han kørte hans hånd næsten helt op og så ned igen, det gjorde mig nervøs.

"Hvad vil du gøre nu?". Spurgte han med et skævt smil.
Jeg kiggede ham ind i øjene, mens hans hånd kørte op af mit lår, længere og længere op.
Jeg begyndte at blive bange for at han skulle voldtage mig, han kunne se frygten i mine øjne, og han grinende bare af det, der var kun 1 ting af gøre.

Jeg tog rundt om hans nakke, og jeg placerede mine læber på hans, og jeg gav ham et ordentlig omgang snav. Han fjernede hans hænder fra det forkerte sted og holdte blidt om mine hofter, han kyssede med på snavet, og det føltes faktisk som om, at han kunne lide det, og jeg fik min chance, jeg skubbede til ham, så han faldt ned på jorden.

Jeg løb lidt væk, men jeg vendte mig om igen, kan skulle lige have en kommentar.

"Og du skulle være farlig". Sagde jeg med en latter som betød sejre, jeg kiggede en ekstra gang på ham, før jeg gik hjemad. Han hadede mig fordi han ikke fik lov til at gøre som han ville.

Jeg skulle bare hjem, uden at min forælde opdagede det, og så skulle jeg en tur på nettet, og søge på Jason McCann.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...