I can't love you (Jason McCann +14)

Rig, smuk og populære ja, en god beskrivelse til den 16 årige Serena, som normalt kommer fra storbyen New York. Men hendes forældre beslutter sig for at flytte til St. George, som er en meget lille øde by i USA. Der bor ikke så mange mennesker der, og der er næsten ingen butikker. Serena er faldet godt til, hun kommer godt ud med alle og alle elsker hende. Men alt går galt, da hun møder den 18 årige Jason McCann til en fest. Hvor de begge gør noget, som de vil fortryde. (jeg har sat aldersgrænsen på 14, da der kan komme kapitler som kan være stødende og voldige)

39Likes
77Kommentarer
4995Visninger
AA

7. En uge senere.

Der var snart gået en hel uge, siden jeg havde set noget til Jason. Jeg savnede faktisk at se ind i hans smukke brune øjne, jeg savnede, at han forførte mig, jeg savnede, at han kyssede og krammede mig, ja, jeg savnede endda også vores sexliv. Jeg syntes ikke, at han kunne være bekendt bare at skride fra mig, han var jo kommet ind i mit liv, så jeg havde jo regnet med, at han blev der. Men ja Jason var anderledes end de fleste drenge, ikke nok med at han var kriminel, mystisk og utrolig lækker, så virkede han forelsket i mig, men jeg kunne jo aldrig vide med ham.

 

Og det telefonopkald? Var det mon grunden til, at han ikke havde opsøgt mig endnu? Fordi han havde travlt med det, som maden beordrede ham til? Måske var det dumt at falde for Jason, han var jo ikke god for mig.

 

Jeg sad i min seng og stirrede ud i luften, jeg havde intet at foretage mig, ikke andet end at tænke på Jason, og hvad han gjorde imod mig. Det var faktisk længe siden, at jeg havde snakket med Lin, Sarah og Tobias? Mine venner. Hmm, Jason forstyrrede mit liv for meget, faktisk så meget at jeg forsømte mine venner, yep, han var ikke god for mig.

 

Jeg rejste mig sukkende op og gik over til mit vindue. Jeg ventede på, at mine forældre skulle komme hjem, men noget sagde mig, at det ville tage længere tid end forventet. Min far var kriminalinspektør på byens politistation, endnu en grund til at jeg ikke burde rende sammen med Jason, det ville dræbe min elskede far. Min mor blev nød til at tage med ham, da de skulle bruge hende til et eller andet, jeg hørte ikke rigtig efter, da de forklarede det til mig.  

Men hvis min far fandt ud at, at jeg rendte sammen med en som Jason, så ville han blive så sur, at han låste mig ind på værelset resten af mit liv. Eller også vil han bruge mig til at lokke ham frem. Hmm, vil jeg nogensinde gøre det imod den dreng? Vil jeg have, at han endte i et fængsel? Nej, så hellere lyve overfor mine forældre, endnu en ting som jeg aldrig gjorde, især ikke overfor mine forældre. Men på den anden side, kunne det være at han ikke vidste hvem Jason var? Det var jo en gammel sag, som aldrig var blevet opklaret?

 

Jeg vågnede fra mine tanker, da jeg så en bil køre ind i indkørslen, det var mine forældre. Jeg var lige ved at løbe glad ned til dem, da jeg ikke havde set dem hele dagen, men jeg løb ikke ned til dem, fordi jeg lige pludselig opdagede noget. Lidt langt bag vores hus var der en stor skov, som mine forældre havde sagt, at jeg aldrig måtte gå ind i, så jeg havde aldrig været inde i den forbudte skov. Jeg kunne se den fra mit vindue, som var på bagsiden af huset. Der var et stort skilt foran skoven, hvor der stod, at den var forbudt at gå ind i. Men det var ikke det, som fangede min opmærksomhed. Jeg klemte mine øjne sammen, i håbet om at jeg kunne se bedre. Jeg kiggede godt ved skiltet, stod der virkelig en person? Eller var det bare min fantasi? Hvis der stod en person, som jeg var 70% sikker på, at der gjorde, så kiggede personen direkte over på mig, skræmmende. Personen lignede faktisk Jason lidt, hans facon og former, mon det var ham? Var det et tegn på, at jeg skulle komme over til ham? Eller stod han bare der for sjovt, og stod han tit der og gloede på mig? Det håbede jeg ikke, for jeg havde tit kommet til at smide alt mit tøj foran vinduet!

 

"Skat vi er hjemme". Råbte min mor til mig. Jeg kiggede væk fra vinduet og over på døren, mine forældre var hjemme! Jeg skyndte mig ud af døren og nedeunder til dem. Jeg gav min mor et kæmpe knus.

 

"Har det været en hård dag uden os?". Spurgte min mor mig. Jeg smilede lidt. "Egentlig ikke, meget stille og rolig". Sagde jeg glad til hende. Men jeg var glad for, at de var hjemme igen. Jeg hadede at være alene hjemme. Min far gik rundt med hænderne omme på ryggen, som om at han var sur eller bekymret over noget?

 

"Hvad er der galt?". Spurgte jeg ham. Han kiggede over på mig og rystede svagt på hovedet, som om at det var noget, som var helt galt.

 

"Lov mig, at du aldrig går ud om aftnen mere, okay?". Spurgte han mig meget bestemt. Jeg kiggede undrende på ham, mens min mor holdte om mig.

 

"Hvorfor?". Spurgte jeg ham.

Han sukkede lidt. Han vidste, at han skulle fortælle mig de, men han var ikke så forfærdelig glad for at skulle bringe mig den dårlige nyhed.

 

"Der er en dreng derude, alle troede, at han var død eller bare flyttet væk fra byen, men han er tilbage, og han er farlig. Der var nogen som så ham løbe væk fra byen i morges". Sagde min far meget bekymret. Jeg havde en klump i halsen, nu vidste han i hvert fald, hvem Jason var.

Vent lidt, i morges! Jason forlod vores hus i morges, så nogen havde opdaget ham, efter han forlod mig.

 

"Han er farlig, for 2 år siden dræbte han 3 mennesker og skadede en ung dreng på hans skole". Sagde han og rystede på hovedet, den var virkelig gal, og det vidste han, for ingen havde fanget Jason før, og der var ingen som kunne.

 

"Jason McCann". Mumlede jeg lavt for mig selv. Men mine ord fik både min mor og far til at kigge skræmt på mig. Jeg vidste ikke, at de kunne høre det.

 

"Hvordan kender du hans navn?". Spurgte min far mig spørgende.

Fuck, hvorfor sagde jeg også hans navn? Højt!

 

"Vi snakkede om ham i skolen, så". Jeg reddede lige mig selv, og de købte den også.

"Men du skal ikke ud om aftenen mere, ikke før vi har fanget den dreng". Sagde han surt. Han lød faktisk som om, at han var bange for Jason, helt utroligt, han var jo bare en dreng?

 

"Gå lige op på dit værelse, vi skal snakke sammen". Sagde min mor smilende til mig.

Jeg nikkede bare. Jeg var rystet over, at de havde fundet Jason. Det kunne være farligt, hvis jeg rendte sammen med ham nu, mest for mig selvfølgelig.

 

Jeg gik op på mit værelse og skyndte mig over til vinduet, 'personen' stod der stadig. Hvis det var Jason, burde jeg tage over til ham og fortælle ham sandheden, han burde vide det. Han burde vide, at politiet vidste, at han var derude.

 

Jeg gik hurtigt over til mit skab og tog en stort hættetrøje, den tog jeg på. Og så tog jeg et par sko på, så jeg kunne gå, jeg kunne virkelig ikke fordrage at gå uden sko.

 

Jeg satte mig op i vindueskarmen og hoppede ned, der var ikke speciel langt, og der var meget græd, så jeg landede blødt. Jeg begav mig til at gå over imod den forbudte sko, man kunne ikke se mig, da jeg havde mørkt tøj op og det var mørkt, så jeg var nærmest usynlig, fedt!

 

Da jeg kom tættere på, kunne jeg tydelig se, at det var Jason. Men hans opmærksomhed var rettet ind mod skoven, så han så mig ikke. Jeg var lige ved at gå helt over til ham, da der kom en anden person over til ham, det fik mig til at smide mig selv på jorden, så de ikke vil opdage mig. De kiggede begge tilbage, de hørte mig sikkert, men de kunne ikke se mig. De vendte opmærksomheden mod hinanden igen. Den ukendte mand var noget ældre end Jason, måske 28? Hvor snakkede han med Jason? Jeg prøvede at lytte efter, hvad de sagde, og det var ikke svært, da der ikke var andre lyde i nærheden.

 

"Du skyder, og jeg holder vagt". Sagde den ukendte mand til Jason.

Jeg lå forvirret og iagttog dem, hvad var det lige han sagde, at Jason skulle? Skyde? Altså med en pistol? Jeg gispede højt, og det var højt nok til, at de kunne høre det....jeg var færdig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...