What Makes You Beautiful (1D) 1+2.

(fortsættelsen af 1 under samme navn, dette er bare 1 & 2)

9Likes
1Kommentarer
920Visninger
AA

1. Alle de første / 1 Del.

Minderne hang der stadig, de havde forduftet sig med tiden,

men de var der stadig.

Hver nat drømte jeg om hende,

hun stod foran mig,

med sit perfekte udseende,

det søde englehår,

smilehullerne,

de klare blå øjne og den velformede mund,

som jeg altid havde drømt om at røre.

Bare ét kys, ville forandre alt.

Nej, hvad snakkede jeg om, Harry,

hun er ikke dig værd,

hun er enhver drengs drøm,

og hvad med de andre?

Når de ser hende, nej, Harry, nu stopper du.

Hun er din bedsteveninde?

Harry, du er så dum, lad nu være med at tænke mere på det.

- Harry Edward Styles.

 

Caitlins synsvinkel.

Jeg hoppede ind på det glatte badeværelses gulv og ind under det varme vand, jeg lod det løbe ned af min følsomme hud.

Det var rart bare at stå der, men uret tikkede og jeg måtte ud igen.

Jeg slukkede det varme vand og hoppede ud på håndklædet, jeg havde lagt på badeværelses gulvet, så rakte jeg ud efter det lyseblå "Valeur-agtige" håndklæde, og svøb mig ind i det.

Varmen bredte sig ind i mig som små stråler, de trængede sig ind i hver krog og gav en dejlig varm følelse.

Jeg tørrede håret, og glattede det, før jeg lagde et tykt lag Make-up, noget lyserødt shine-lipgloss og noget halvt lyserødt øjenskygge.

Jeg lod et smil brede sig på de lyserøde fyldige læber, og kørte en hånd igennem det halvvåde hår. Jeg hev et par stramme lyseblå jeans ned fra skabet og fandt en rød-hvid stribet bluse, og en hvid undertrøje til. Så tog jeg gstreng og en bh på, før jeg hoppede i tøjen. Jeg betragtede mit spejlbillede lidt, før jeg gik ud af badeværelsesdøren. Min mor var taget på arbejde, hun arbejdede som kontordame, hun havde lagt en 2 hundrede krone sedl på vores køkkenbord. Jeg havde ikke lyst til morgenmad, så jeg snuppede et rødt æble fra frugtskålen istedet.

Æblet var virkeligt surt, og det røg i skraldespanden.

Så løb jeg op på 2.Sal, og ind på mit værelse, da min mobils kendte ringetone genlød i stuen.

Jeg nåede ikke se hvem det var, og trykkede straks 'Besvar', og lagde den op til øret.

"Hey, det' Caitlin." Det sagde jeg altid, lidt pinligt for de ved jo nok godt det er mig, når de selv har ringet.

"Caitlin?, gud hvor har jeg savnet din stemme, jeg har savnet dig!" Det var Harrys stemme, den havde ikke ændret sig ret meget, ihvertfald ikke i mine øre!

"Harry?" Jeg stivnede, havde lyst til at hoppe og skrige som en af 1D's fans, men lod være, jeg ved han værdsætter sine venner for ikke at være fans, men jeg må nu indrømme at jeg ER en af de der 'Directioners'.

Jeg kunne han grinte "Nej da,?", jeg grinte "Harry, jeg har savnet dig!!" Jeg mente det virkelig, han var min bedsteven, og det er ikke helt nemt at være Bedsteven med en dreng fra One Direction, de havde aldrig tid!

"Det ved jeg" Et smil smurte sig på mine læber, han var så sød når han prøvede at være seriøs "Hvad skal du iaften?" Hvad mener han? Hvad jeg skal? "Ikke meget, sove tror jeg? Mor kommer først hjem næste uge, hun er taget til Konferrencemøde i Tyskland." Jeg havde faktisk intet at lave, kedeligt!

"Okay, godt godt. Jeg .. Har travlt, men vi ses bare!" Biiiiiiip, han havde lagt på, jeg lagde mig ned i min seng med mobilen i hånden, jeg havde virkelig savnet ham, sådan rigtig meget!

Klokken slog 12, og jeg måtte løbe ned i stuen, tag jakke, sko, hue og vanter på, jeg skulle skynde mig ud til bussen, så løb ud af døren, låste den og løb så ned til busstoppestedet.

Bus 388 køre helt ned til Lyngby Centeret, så jeg hoppede ind, viste mit buskort og satte mig ned.

 

----------

En ældre dame kom ud, jeg smillede "Æhm, bor Caitlin her?" Jeg var vist gået forkert - Ups..

"Caitlin, er hun ikke flyttet længere ned?" Damen smilte, jeg var ret forvirret.

"Okay, ehm, tak.." Fedt nok, Caitlin er flyttet..

Jeg fandt mobilen frem og tastede hendes nummer, " Hej det' Caitlin.." Lød der fra røret, jeg smilte ved lyden af hendes stemme.

"Hej søde, ehm, vi ville have overrasket dig, men vi ved ikke hvor du bor.." det lød så latterligt da jeg sagde det, men hun grinte "Ej Harry, det er ikke sjovt, jeg bor i nummer 3.." Jeg hørte hun lagde på, og så lød en stemme bag os - Der stod hun, smuk og slank..

Hun smilede, hendes læber skinnede svagt lyserød, hun ventede vist på bussen, for hun stod ved busstoppestedet og ventede.

Jeg satte i løb, over gaden og hen til hende " Caiiiit" Jeg knugede hende hårdt ind til mig, hun duftede dejligt, sådan - Virkeligt dejligt, hun krammede med, og det føltes somom tiden gik istå.

Drengene kom efter "Hey, Harry, du tager altid de lækre" Det var Niall, han puffede håret og "gjorde sig til" for Cait, hun smilede og grinede bare.

"Kom drenge, vi går ind til mig." Hun smilede og vendte sig om, for at åbne døren.

Hun åbnede døren og gik ind, med os andre i hælene, jeg sørgede for hele tiden at holde øje med drengene - Man ved jo aldrig?

Hun satte te over, fandt et fa cookies og bød os velkommen.

Hun var så smuk, så yndig og lækker.

Jeg faldt lidt ind i min egen verden, Cait stod foran mig med de hvide tænder "Harry jeg elsker dig, som mere end en bedsteven.." Hun kyssede mig, HEY nej, Harry det er en drøm!

"Harry??" Cait stod foran mig, hun kiggede ind i min øjne og viftede med en hånd foran mig.

"Ja, ja jeg ..eh.. tænkte bare lige på noget.." Jeg smilte, prøvede at lyde overbevisende.

"Jaja, men vil du eller..?" Hun smilede lidt frustreret, jeg tænkte, ville hvad? "Hvad vil jeg?" Jeg smilte "Med ud og spise dit fjols!" Hun grinte, og tog min hånd "Nårrh, ja, det .. øhm, jada!" Jeg fattede intet, spise, jaja, men hvad, hvem, hvor?

"Kom nu bare, jeg er sulten!!" Nialler var altid sulten, han blev altid sidst færdig når vi spiste. {Efter de har spist..} Vi var lige kommet hjem til Caitlin, kl. var snart 7, vi sad på sofaen inde i Caitlin's stue, den var hyggeligt indrettet. "Truth or dare Caitlin?" Det var Nialler der spurgte, han er den barnligste. " Truth!" Caitlin smilede bare, hun så rundt og ventede spændt. " Hvis du skulle vælge én fra gruppen at date, hvem ville det så være?" Mig, mig, mig, sig Harry, det er ikke spor svært? "Hm, harry er min bedsteven og jer andre kender jeg endnu ikke særligt godt, men jeg syntes Liam er ret lækker" Hun rødmede, LIAM!? En vrede blusede sig op i mig, jeg var skuffet. Liam grinede " Som du ønsker, skal vi tage ud og spise imorgen?" Liam flirtede tydeligvis allerede med Caitlin. ...

Liam havde inviteret mig på date, til Noma, som man plejer at skulle reservere bord til mindst et halvt år før. Men nej, hvis man er kendt kan man få hvad man ønsker. Jeg anede ikke hvad jeg skulle have på, men det endte med at jeg fandt en lårkort sort silke kjole, og lavede slangekrøller i det lyse hår, fandt nogle tynde stiletter og et par store øreringe og så var jeg klar. Liam havde også pænt tøj på, det var en sort smoking med blåt slips og en hvid inderskjorte der var pænt strøget. Han lagde armen om livet på mig da vi gik hen til hoveddøren og forbi Niall og Harry der sad i min sofa og spillede wii. Harry havde et stramt smil og hans øjne lyste af jalousi mod Liam, det var tydeligt at han hadede ham allerede. Jeg fik en dårlig mavefornemmelse og havde mest lyst til at tage dem begge med, men jeg fortsatte og så bare ned på de sorte stiletter. "Skal vi gå?" Liams blik landede på mig, og jeg nikkede som svar, jeg ville med glæde spise med lækre Liam, men Harrys ansigt var stadig i mit hovede. Jeg rystede det ud af mig og gik med Liam ned til den gule taxi der holdt udenfor døren, dog havde jeg håbet på en limousine men den havde fået for meget opmærksomhed, så en taxa med Liam var fint. Da vi nåede Noma blev vi pænt budt indenfor. ~ Efter de har spist og er kommet hjem..~ Der var en lidt trist og trykket stemning da Liam & Jeg gik indenfor hånd i hånd, Harry så ikke på mig. Jeg så istedet på Liam, smukke & søde, rare Liam. "Det har været hyggeligt, men må jeg ikke lige snakke lidt med Harry?" Jeg så sødt på Liam der nikkede, så gav jeg ham et kram før han gik ud af stuen og ind på gæsteværelset. " Harry? " Jeg lagde min hånd på hans ryg og aede ham stille imens han stirrede koldt ned i hans knæ. " Hvad er der galt? " Jeg bøjede nakken og så på ham, med et forstående blik.

Drengene larmede allerede inde på værelset, og et smøret grin sniede sig ind på mine læber da de med fuld skrue sang I Want, " Give you this, give you that" de skrålede derud af.

Så blev der banket på døren, ind kom Niall og Zayn, de smilede " Skal vi ikke se nogle film?" De smilede glade begge to, anede ikke at vi var seriøse "Bare gå, jeg kommer." Det var Harrys stemme, han sad stadig forbøjet ned mod sine knæ.

 

Jeg vidste det var forkert, men jeg ville ikke skuffe nogen så jeg gik ind og klemte mig mellem Louis og Zayn, Liam så skuffet ud men satte cden ind. Jeg bed mig i læben, fokuserede ikke på filmen, mine tanker var ved Harry. Da filmen var slut gik jeg ind til Harry og fortsatte, satte mig i samme stilling som før. " Cait? ", han så op fra sine knæ og kiggede mig i øjnene. " Jeg er stadig vild med dig.."

HAHAHA, nu er i nok nysgerrige hva?

Men jeg mangler lige nogle likes, så i for mere når i er så søde at dele den på fb, like, blive fan af mig (forfatter), har skrevet en kommentar & føje den her novelle til jeres favoritter.

I må også meget gerne lave et link til jeres novelle, og hvis i så er blevet fan af mig, har føjet & liket mig, gør jeg self. det samme med din novelle ;)

--

"You've understand why i want you so desperately, right now im looking at you and i cant believe, you dont know, you're beautiful, oh oh oh, that was makes you beautiful!" De sang, og det lød godt, men de måtte godt stoppe nu "Hvor i søde, men vi er et offentligt sted, og et par teenage tøser og en paparazzi har vist spottet jer, toilettet er dér, kom!" Så lød blitz og en flok skrigende teenage piger, imens vi flygtede allesammen ind på pige toilettet og låste døren "Det har i aldrig sunget til mig!" Niall vendte ryggen til drengene og buede mundvigene ned "And iiiiiiiiiiiiiiiiii will always love youu!" Nu sang jeg hvilket ikke lød nær så godt! Men Niall smilede, det dér søde irske Niall smil, drengene tav og gloede på mig "Shit! Jeg glemte min mobil ude på bordet!" Louis så ked af det ud, og siden de ikke kunne hente den, måtte jeg gøre det "Jeg henter den!" I et par hurtige spring fik jeg mast mig ud af døren, pigerne skreg og maste men jeg slap ud af deres massen og nåede hen til bordet da jeg mærkede et bind for mine øjne, jeg sparkede både forud og bag ud men ramte ingen da der blev taget i mine ben og arme og nogen puttede mig ind i en bil.

---

Caitlin havde været væk i en halv time, spørgsmålet var bare hvor hun var? Kunne nogle syge fans have kidnappet hende? Ligesom da nogle fans brød ind på Justin Biebers værelse? Det kunne være sandsynligt!

Måske krævede de en pengesum, eller noget andet, det er ikke nemt at vide, men de giver hende nok ikke ligefrem med det samme.

"Der er nok nogle der har kidnappet hende.." Hviskede jeg og følte det var min skyld, Harry sukkede dybt "Det må du ikke engang sige.." Harry bøjede sig ned, og lænede panden mod marmor væggen "Måske kan hun bare ikke komme forbi vores fans?" Louis prøvede som gruppens leder, eller 'storebror' altid at rede problemet, at berolige os andre til ikke at blive bange, men det plejer altid at hjælpe, bare ikke idag, overhovedet. jeg skulle ud af den dør, om det så gik galt.

I et hurtigt spring fik jeg døren op og smuttede ud gennem menneskemængden der straks skreg, de skreg mit navn, nogle af dem, andre kiggede hånende på mig, ligesom altid.

Halvdelen af gruppens fans, vil have mig ud, de syntes ikke jeg passer i gruppen, men drengene insisterede, jeg ville ikke ødelægge deres - eller min egen drøm, for de fortsætter ikke bandet uden mig, det nægter de.

Det hjalp på humøret at slippe ud, eller sådan næsten, et par tøser omringede mig stadig skrigende, og rakte kuglepen og papir op foran mig, de fik selfølgelig en autograf og et kram, jeg ville ikke svigte de få fans jeg alligevel har fået samlet sammen.

Jeg fik et chok da Caitlin ikke var her, og på pladsen hvor jeg før havde lagt min mobil, lå en sammenkrøllet seddel, som jeg ærligt talt ikke havde lyst til at folde ud, og læse, men puttede den alligevel i min lomme.

Vores manager havde reddet drengene, og vi sad nu hjemme i vores lejlighed, uden Caitlin.

"Jeg smutter i seng," Mumlede jeg stille og bevægede mig mod døren, drengene så chokeret på mig "Vi har jo ikke spist?" "Umh.. Jeg er ikke sulten.." Jeg smed mig straks i sengen, men før jeg lagde mig til at sove gennemlæste jeg sedlen, og en tåre ramte puden før jeg faldt i søvn.

--

Nogle syge fans havde altså kidnappet mig, ind i en bil, på vej langt væk..

Vi havde nok kørt en time, eller to, ihvertfald alt for lang tid.

Gad vide hvad drengene lavede?

Ledte de overhovedet efter mig?

Min eneste chance ville være at drengene ikke ringede, før jeg var alene ihvertfald.

Endelig stoppede bilens motor og en pigestemme lød "Nårh lille ludertøs, gad vide om drengene kommer og redder dig?" En fnisen lød, jeg kunne tydeligt høre hvem det var.

Tiffany Bray, Harrys ekskæreste, der altid har hadet mig, forståeligt Harry hadede hende, det var der egentligt intet mærkeligt i "De er sikkert ligeglad med dig!" Hun grinte igen "Hvad har jeg gjort dig?" Jeg havde faktisk altid været sød ved hende, så hun kunne ikke hade mig af en bestemt grund, men jalousi kunne det være?

Jeg er egntligt ikke særlig pæn, blå øjne, blond hår, som så mange andre, mellem højde - 1.69, og lidt buttet, omkring de 43 kilo, hvilket jeg selv syntes er alt for meget, min drømmevægt er 37 kilo, ligesom Angelina, min bedsteveninde, som er lavere og meget flottere end mig!

"Hvad du har gjort hekseunge? Du har taget Harry fra mig, men nu du er ude af hans verden, kan han jo få mig istedet, ikke?" Hun grinte og hev mig hårdt i håret "Nu kan du sidde her, i min låste bil og hygge dig, godnat!" Hun gik ud af bilen og en klik-låse lyd lød i den tavse stilhed.

Jeg ville nok ikke komme ud foreløbig, eller ville jeg?

Jeg ringede snøftende til Harry, der straks tog den, med en ultra bekymret stemme "Hvor er du!? Vi har ledt efter dig over alt!! Klokken er 22.50 Caitlin!" Han brød sammen i gråd og snøftede "Jeg-jeg ved ikke hvor jeg er, din misfoster eks-kæreste har låst mig inde i hendes bil, jeg ved forhelvede ikke hvor jeg er!" Harry gispede "Tiffany??" Han råbte ind i telefonen, imens jeg stille snøftede videre "Ja." Jeg så rundt men kunne ikke se adressen eller nummeret ved hendes store hvide hus, med baghave og det hele "Jeg ved hvor hun bor, jeg er der om under et kvarter!" Han lød stresset og inden jeg nåede at sige farvel og ligge på, så jeg Tiffanys hævnfulde øjne igennem ruden, hvor hun nok havde holdt øje med mig..

Hun kom løbende hen til bilen "Caitlin, jeg dræber dig!"

Hun låste bildøren op og lukkede den efter sig da hun bandt sit halstørklæde af og puttede det om mit hovede "Det passer dig godt, men måske skulle vi stramme det lidt?" Hun strammede det, og jeg gurglede forsøgende efter vejret "Måske skulle vi vente til Harry og de andre kommer? Så de kunne se dig lide? Se dig blive kvalt?" Jeg hostede og mærkede en hovedpine da alt svimlede omkring mig, hun strammede halstørklædet da jeg i et sidste forsøg åbnede øjnene for at se om de var her, og dér var håbet, Harry kom løbende da Tiffany strammede rebet mere, han smadrede ruden med det samme, og greb fat i mig, men det føltes som om det var forsent, jeg gispede efter vejret en sidste gang og besvimede derefter.

 

 

 

(de kom i en lang køre alle sammen, sorry ! ;)

Minderne hang der stadig, de havde forduftet sig med tiden,

men de var der stadig.

Hver nat drømte jeg om hende,

hun stod foran mig,

med sit perfekte udseende,

det søde englehår,

smilehullerne,

de klare blå øjne og den velformede mund,

som jeg altid havde drømt om at røre.

Bare ét kys, ville forandre alt.

Nej, hvad snakkede jeg om, Harry,

hun er ikke dig værd,

hun er enhver drengs drøm,

og hvad med de andre?

Når de ser hende, nej, Harry, nu stopper du.

Hun er din bedsteveninde?

Harry, du er så dum, lad nu være med at tænke mere på det.

- Harry Edward Styles.

 

Caitlins synsvinkel.

Jeg hoppede ind på det glatte badeværelses gulv og ind under det varme vand, jeg lod det løbe ned af min følsomme hud.

Det var rart bare at stå der, men uret tikkede og jeg måtte ud igen.

Jeg slukkede det varme vand og hoppede ud på håndklædet, jeg havde lagt på badeværelses gulvet, så rakte jeg ud efter det lyseblå "Valeur-agtige" håndklæde, og svøb mig ind i det.

Varmen bredte sig ind i mig som små stråler, de trængede sig ind i hver krog og gav en dejlig varm følelse.

Jeg tørrede håret, og glattede det, før jeg lagde et tykt lag Make-up, noget lyserødt shine-lipgloss og noget halvt lyserødt øjenskygge.

Jeg lod et smil brede sig på de lyserøde fyldige læber, og kørte en hånd igennem det halvvåde hår. Jeg hev et par stramme lyseblå jeans ned fra skabet og fandt en rød-hvid stribet bluse, og en hvid undertrøje til. Så tog jeg gstreng og en bh på, før jeg hoppede i tøjen. Jeg betragtede mit spejlbillede lidt, før jeg gik ud af badeværelsesdøren. Min mor var taget på arbejde, hun arbejdede som kontordame, hun havde lagt en 2 hundrede krone sedl på vores køkkenbord. Jeg havde ikke lyst til morgenmad, så jeg snuppede et rødt æble fra frugtskålen istedet.

Æblet var virkeligt surt, og det røg i skraldespanden.

Så løb jeg op på 2.Sal, og ind på mit værelse, da min mobils kendte ringetone genlød i stuen.

Jeg nåede ikke se hvem det var, og trykkede straks 'Besvar', og lagde den op til øret.

"Hey, det' Caitlin." Det sagde jeg altid, lidt pinligt for de ved jo nok godt det er mig, når de selv har ringet.

"Caitlin?, gud hvor har jeg savnet din stemme, jeg har savnet dig!" Det var Harrys stemme, den havde ikke ændret sig ret meget, ihvertfald ikke i mine øre!

"Harry?" Jeg stivnede, havde lyst til at hoppe og skrige som en af 1D's fans, men lod være, jeg ved han værdsætter sine venner for ikke at være fans, men jeg må nu indrømme at jeg ER en af de der 'Directioners'.

Jeg kunne han grinte "Nej da,?", jeg grinte "Harry, jeg har savnet dig!!" Jeg mente det virkelig, han var min bedsteven, og det er ikke helt nemt at være Bedsteven med en dreng fra One Direction, de havde aldrig tid!

"Det ved jeg" Et smil smurte sig på mine læber, han var så sød når han prøvede at være seriøs "Hvad skal du iaften?" Hvad mener han? Hvad jeg skal? "Ikke meget, sove tror jeg? Mor kommer først hjem næste uge, hun er taget til Konferrencemøde i Tyskland." Jeg havde faktisk intet at lave, kedeligt!

"Okay, godt godt. Jeg .. Har travlt, men vi ses bare!" Biiiiiiip, han havde lagt på, jeg lagde mig ned i min seng med mobilen i hånden, jeg havde virkelig savnet ham, sådan rigtig meget!

Klokken slog 12, og jeg måtte løbe ned i stuen, tag jakke, sko, hue og vanter på, jeg skulle skynde mig ud til bussen, så løb ud af døren, låste den og løb så ned til busstoppestedet.

Bus 388 køre helt ned til Lyngby Centeret, så jeg hoppede ind, viste mit buskort og satte mig ned.

 

----------

En ældre dame kom ud, jeg smillede "Æhm, bor Caitlin her?" Jeg var vist gået forkert - Ups..

"Caitlin, er hun ikke flyttet længere ned?" Damen smilte, jeg var ret forvirret.

"Okay, ehm, tak.." Fedt nok, Caitlin er flyttet..

Jeg fandt mobilen frem og tastede hendes nummer, " Hej det' Caitlin.." Lød der fra røret, jeg smilte ved lyden af hendes stemme.

"Hej søde, ehm, vi ville have overrasket dig, men vi ved ikke hvor du bor.." det lød så latterligt da jeg sagde det, men hun grinte "Ej Harry, det er ikke sjovt, jeg bor i nummer 3.." Jeg hørte hun lagde på, og så lød en stemme bag os - Der stod hun, smuk og slank..

Hun smilede, hendes læber skinnede svagt lyserød, hun ventede vist på bussen, for hun stod ved busstoppestedet og ventede.

Jeg satte i løb, over gaden og hen til hende " Caiiiit" Jeg knugede hende hårdt ind til mig, hun duftede dejligt, sådan - Virkeligt dejligt, hun krammede med, og det føltes somom tiden gik istå.

Drengene kom efter "Hey, Harry, du tager altid de lækre" Det var Niall, han puffede håret og "gjorde sig til" for Cait, hun smilede og grinede bare.

"Kom drenge, vi går ind til mig." Hun smilede og vendte sig om, for at åbne døren.

Hun åbnede døren og gik ind, med os andre i hælene, jeg sørgede for hele tiden at holde øje med drengene - Man ved jo aldrig?

Hun satte te over, fandt et fa cookies og bød os velkommen.

Hun var så smuk, så yndig og lækker.

Jeg faldt lidt ind i min egen verden, Cait stod foran mig med de hvide tænder "Harry jeg elsker dig, som mere end en bedsteven.." Hun kyssede mig, HEY nej, Harry det er en drøm!

"Harry??" Cait stod foran mig, hun kiggede ind i min øjne og viftede med en hånd foran mig.

"Ja, ja jeg ..eh.. tænkte bare lige på noget.." Jeg smilte, prøvede at lyde overbevisende.

"Jaja, men vil du eller..?" Hun smilede lidt frustreret, jeg tænkte, ville hvad? "Hvad vil jeg?" Jeg smilte "Med ud og spise dit fjols!" Hun grinte, og tog min hånd "Nårrh, ja, det .. øhm, jada!" Jeg fattede intet, spise, jaja, men hvad, hvem, hvor?

"Kom nu bare, jeg er sulten!!" Nialler var altid sulten, han blev altid sidst færdig når vi spiste. {Efter de har spist..} Vi var lige kommet hjem til Caitlin, kl. var snart 7, vi sad på sofaen inde i Caitlin's stue, den var hyggeligt indrettet. "Truth or dare Caitlin?" Det var Nialler der spurgte, han er den barnligste. " Truth!" Caitlin smilede bare, hun så rundt og ventede spændt. " Hvis du skulle vælge én fra gruppen at date, hvem ville det så være?" Mig, mig, mig, sig Harry, det er ikke spor svært? "Hm, harry er min bedsteven og jer andre kender jeg endnu ikke særligt godt, men jeg syntes Liam er ret lækker" Hun rødmede, LIAM!? En vrede blusede sig op i mig, jeg var skuffet. Liam grinede " Som du ønsker, skal vi tage ud og spise imorgen?" Liam flirtede tydeligvis allerede med Caitlin. ...

Liam havde inviteret mig på date, til Noma, som man plejer at skulle reservere bord til mindst et halvt år før. Men nej, hvis man er kendt kan man få hvad man ønsker. Jeg anede ikke hvad jeg skulle have på, men det endte med at jeg fandt en lårkort sort silke kjole, og lavede slangekrøller i det lyse hår, fandt nogle tynde stiletter og et par store øreringe og så var jeg klar. Liam havde også pænt tøj på, det var en sort smoking med blåt slips og en hvid inderskjorte der var pænt strøget. Han lagde armen om livet på mig da vi gik hen til hoveddøren og forbi Niall og Harry der sad i min sofa og spillede wii. Harry havde et stramt smil og hans øjne lyste af jalousi mod Liam, det var tydeligt at han hadede ham allerede. Jeg fik en dårlig mavefornemmelse og havde mest lyst til at tage dem begge med, men jeg fortsatte og så bare ned på de sorte stiletter. "Skal vi gå?" Liams blik landede på mig, og jeg nikkede som svar, jeg ville med glæde spise med lækre Liam, men Harrys ansigt var stadig i mit hovede. Jeg rystede det ud af mig og gik med Liam ned til den gule taxi der holdt udenfor døren, dog havde jeg håbet på en limousine men den havde fået for meget opmærksomhed, så en taxa med Liam var fint. Da vi nåede Noma blev vi pænt budt indenfor. ~ Efter de har spist og er kommet hjem..~ Der var en lidt trist og trykket stemning da Liam & Jeg gik indenfor hånd i hånd, Harry så ikke på mig. Jeg så istedet på Liam, smukke & søde, rare Liam. "Det har været hyggeligt, men må jeg ikke lige snakke lidt med Harry?" Jeg så sødt på Liam der nikkede, så gav jeg ham et kram før han gik ud af stuen og ind på gæsteværelset. " Harry? " Jeg lagde min hånd på hans ryg og aede ham stille imens han stirrede koldt ned i hans knæ. " Hvad er der galt? " Jeg bøjede nakken og så på ham, med et forstående blik.

Drengene larmede allerede inde på værelset, og et smøret grin sniede sig ind på mine læber da de med fuld skrue sang I Want, " Give you this, give you that" de skrålede derud af.

Så blev der banket på døren, ind kom Niall og Zayn, de smilede " Skal vi ikke se nogle film?" De smilede glade begge to, anede ikke at vi var seriøse "Bare gå, jeg kommer." Det var Harrys stemme, han sad stadig forbøjet ned mod sine knæ.

 

Jeg vidste det var forkert, men jeg ville ikke skuffe nogen så jeg gik ind og klemte mig mellem Louis og Zayn, Liam så skuffet ud men satte cden ind. Jeg bed mig i læben, fokuserede ikke på filmen, mine tanker var ved Harry. Da filmen var slut gik jeg ind til Harry og fortsatte, satte mig i samme stilling som før. " Cait? ", han så op fra sine knæ og kiggede mig i øjnene. " Jeg er stadig vild med dig.."

HAHAHA, nu er i nok nysgerrige hva?

Men jeg mangler lige nogle likes, så i for mere når i er så søde at dele den på fb, like, blive fan af mig (forfatter), har skrevet en kommentar & føje den her novelle til jeres favoritter.

I må også meget gerne lave et link til jeres novelle, og hvis i så er blevet fan af mig, har føjet & liket mig, gør jeg self. det samme med din novelle ;)

--

"You've understand why i want you so desperately, right now im looking at you and i cant believe, you dont know, you're beautiful, oh oh oh, that was makes you beautiful!" De sang, og det lød godt, men de måtte godt stoppe nu "Hvor i søde, men vi er et offentligt sted, og et par teenage tøser og en paparazzi har vist spottet jer, toilettet er dér, kom!" Så lød blitz og en flok skrigende teenage piger, imens vi flygtede allesammen ind på pige toilettet og låste døren "Det har i aldrig sunget til mig!" Niall vendte ryggen til drengene og buede mundvigene ned "And iiiiiiiiiiiiiiiiii will always love youu!" Nu sang jeg hvilket ikke lød nær så godt! Men Niall smilede, det dér søde irske Niall smil, drengene tav og gloede på mig "Shit! Jeg glemte min mobil ude på bordet!" Louis så ked af det ud, og siden de ikke kunne hente den, måtte jeg gøre det "Jeg henter den!" I et par hurtige spring fik jeg mast mig ud af døren, pigerne skreg og maste men jeg slap ud af deres massen og nåede hen til bordet da jeg mærkede et bind for mine øjne, jeg sparkede både forud og bag ud men ramte ingen da der blev taget i mine ben og arme og nogen puttede mig ind i en bil.

---

Caitlin havde været væk i en halv time, spørgsmålet var bare hvor hun var? Kunne nogle syge fans have kidnappet hende? Ligesom da nogle fans brød ind på Justin Biebers værelse? Det kunne være sandsynligt!

Måske krævede de en pengesum, eller noget andet, det er ikke nemt at vide, men de giver hende nok ikke ligefrem med det samme.

"Der er nok nogle der har kidnappet hende.." Hviskede jeg og følte det var min skyld, Harry sukkede dybt "Det må du ikke engang sige.." Harry bøjede sig ned, og lænede panden mod marmor væggen "Måske kan hun bare ikke komme forbi vores fans?" Louis prøvede som gruppens leder, eller 'storebror' altid at rede problemet, at berolige os andre til ikke at blive bange, men det plejer altid at hjælpe, bare ikke idag, overhovedet. jeg skulle ud af den dør, om det så gik galt.

I et hurtigt spring fik jeg døren op og smuttede ud gennem menneskemængden der straks skreg, de skreg mit navn, nogle af dem, andre kiggede hånende på mig, ligesom altid.

Halvdelen af gruppens fans, vil have mig ud, de syntes ikke jeg passer i gruppen, men drengene insisterede, jeg ville ikke ødelægge deres - eller min egen drøm, for de fortsætter ikke bandet uden mig, det nægter de.

Det hjalp på humøret at slippe ud, eller sådan næsten, et par tøser omringede mig stadig skrigende, og rakte kuglepen og papir op foran mig, de fik selfølgelig en autograf og et kram, jeg ville ikke svigte de få fans jeg alligevel har fået samlet sammen.

Jeg fik et chok da Caitlin ikke var her, og på pladsen hvor jeg før havde lagt min mobil, lå en sammenkrøllet seddel, som jeg ærligt talt ikke havde lyst til at folde ud, og læse, men puttede den alligevel i min lomme.

Vores manager havde reddet drengene, og vi sad nu hjemme i vores lejlighed, uden Caitlin.

"Jeg smutter i seng," Mumlede jeg stille og bevægede mig mod døren, drengene så chokeret på mig "Vi har jo ikke spist?" "Umh.. Jeg er ikke sulten.." Jeg smed mig straks i sengen, men før jeg lagde mig til at sove gennemlæste jeg sedlen, og en tåre ramte puden før jeg faldt i søvn.

--

Nogle syge fans havde altså kidnappet mig, ind i en bil, på vej langt væk..

Vi havde nok kørt en time, eller to, ihvertfald alt for lang tid.

Gad vide hvad drengene lavede?

Ledte de overhovedet efter mig?

Min eneste chance ville være at drengene ikke ringede, før jeg var alene ihvertfald.

Endelig stoppede bilens motor og en pigestemme lød "Nårh lille ludertøs, gad vide om drengene kommer og redder dig?" En fnisen lød, jeg kunne tydeligt høre hvem det var.

Tiffany Bray, Harrys ekskæreste, der altid har hadet mig, forståeligt Harry hadede hende, det var der egentligt intet mærkeligt i "De er sikkert ligeglad med dig!" Hun grinte igen "Hvad har jeg gjort dig?" Jeg havde faktisk altid været sød ved hende, så hun kunne ikke hade mig af en bestemt grund, men jalousi kunne det være?

Jeg er egntligt ikke særlig pæn, blå øjne, blond hår, som så mange andre, mellem højde - 1.69, og lidt buttet, omkring de 43 kilo, hvilket jeg selv syntes er alt for meget, min drømmevægt er 37 kilo, ligesom Angelina, min bedsteveninde, som er lavere og meget flottere end mig!

"Hvad du har gjort hekseunge? Du har taget Harry fra mig, men nu du er ude af hans verden, kan han jo få mig istedet, ikke?" Hun grinte og hev mig hårdt i håret "Nu kan du sidde her, i min låste bil og hygge dig, godnat!" Hun gik ud af bilen og en klik-låse lyd lød i den tavse stilhed.

Jeg ville nok ikke komme ud foreløbig, eller ville jeg?

Jeg ringede snøftende til Harry, der straks tog den, med en ultra bekymret stemme "Hvor er du!? Vi har ledt efter dig over alt!! Klokken er 22.50 Caitlin!" Han brød sammen i gråd og snøftede "Jeg-jeg ved ikke hvor jeg er, din misfoster eks-kæreste har låst mig inde i hendes bil, jeg ved forhelvede ikke hvor jeg er!" Harry gispede "Tiffany??" Han råbte ind i telefonen, imens jeg stille snøftede videre "Ja." Jeg så rundt men kunne ikke se adressen eller nummeret ved hendes store hvide hus, med baghave og det hele "Jeg ved hvor hun bor, jeg er der om under et kvarter!" Han lød stresset og inden jeg nåede at sige farvel og ligge på, så jeg Tiffanys hævnfulde øjne igennem ruden, hvor hun nok havde holdt øje med mig..

Hun kom løbende hen til bilen "Caitlin, jeg dræber dig!"

Hun låste bildøren op og lukkede den efter sig da hun bandt sit halstørklæde af og puttede det om mit hovede "Det passer dig godt, men måske skulle vi stramme det lidt?" Hun strammede det, og jeg gurglede forsøgende efter vejret "Måske skulle vi vente til Harry og de andre kommer? Så de kunne se dig lide? Se dig blive kvalt?" Jeg hostede og mærkede en hovedpine da alt svimlede omkring mig, hun strammede halstørklædet da jeg i et sidste forsøg åbnede øjnene for at se om de var her, og dér var håbet, Harry kom løbende da Tiffany strammede rebet mere, han smadrede ruden med det samme, og greb fat i mig, men det føltes som om det var forsent, jeg gispede efter vejret en sidste gang og besvimede derefter.

 

 

 

(de kom i en lang køre alle sammen, sorry ! ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...