1D - Dark Angel (12+) (pause)

Amania Madison er en pige på 17. Hendes veninde, Amber Long, vinder et væddemål og tager Amania med til en One Direction koncert. Her prøver drengene fra One Direction at komme i kontakt med Amania, men hun afviser dem hver gang. Da de kommer hjem flipper Amber ud på Amania og snyder hende med på en hyttetur i sin families sommerhus. Tilfældigvis er Zayn Malik fra One Direction også i huset. Amber efterlader huset låst med mad til to uger....

Følg med, for at vide mer' i Dark angel.



81Likes
128Kommentarer
8658Visninger
AA

12. Kapitel 11

Amanias synsvinkel:

Jeg kunne lige ane Amber tage noget papir frem. Hvad der stod på det, havde jeg ingen idé om. Det eneste, jeg vidste, var, at Amber opførede sig virkelig mærkeligt, efter hun tog det papir frem. Hun havde et lusket smil om læberne, hun havde et fjernt glimt i øjet, hele hendes kropssprog var usikkert. Som om hun gemte på en hemmelighed. Udover det virkede hun underligt lykkelig. Sikkert fordi hun lige havde mødt One Direction. Hendes drøm var gået i opfyldelse! Jubii! For hende, ikke mig. Langt fra. Sikke et kaos. Gud, lov mig, at jeg ikke skal udsættes for sådan noget igen, sagde jeg inde i mig selv og kiggede opad. Den måtte være helt gal med mig! Jeg troede ikke på Gud! Jeg kiggede hen mod Amber, der lige i dét øjeblik også kiggede på mig. Der var noget ved hendes øjne, jeg genkendte. Noget jeg havde set før. Alt for mange gange. Amber lagde vidst mærke til, at jg kiggede hende indtrængende i øjnene og kiggede bange væk. Jeg grinte stille. Det gik op for mig, hvad det blik betød. Noget, som jeg virkelig ikke havde lyst til, at det betød. Hun havde fået en idé. Og den vedrørte mig!

"Hvad tænker du på," sagde Amber lige pludselig. Jeg kiggede forskrækket på hende. Hun grinte underligt og sendte mig et sjovt smil. "Hvad er der galt? Du ligner en, der har set et spøgelse!" Hun begyndte at grine. Hendes latter var høj og gennemtrængende. Hun havde helt klart fået en idé!

"Bare lad være," sagde jeg lavt og regnede ikke med, at hun hørte mig.

"Hvad mener du," sagde Amber forvirret. Hun hørte det åbenbart. Jeg sukkede dybt.

"Ikke noget," mumlede jeg og støttede mit hoved på min hånd. 

"Kedelige dig," brummede Amber. Ro, dejlige ro, tænkte jeg fredsommeligt.

 

***

 

"Hvordan tror du, det smager, hvis man dypper en agurk i sennep," spurgte Amber og kiggede ud i luften, som om hun tænkte.

"Det ved jeg ikke, ret ulækkert," grinte jeg og tog min mobil op ad lommen. Jeg havde fået en SMS.

#Hej skat. Jeg kommer ikke hjem, før klokken 11 i dag, så du må selv lave mad. Vi ses senere, søde. Mor#

Jeg sukkede højlydt. Nu igen! Hun arbejdede altid så meget. 

#Okay, mor. Jeg tror bare jeg sover hos Amber igen#

Jeg vendte mig mod Amber og sendte hende et stort smil. "Min mor kommer ikke hjem før 11," sagde jeg og grinte kort.

"Ja," råbte Amber og rejste sig hurtigt op. Hun lavede et lille hop og løb mod køkkenet. "Pizza," hylede hun og trådte ind i køkkenet.

"Min skal være med peperoni," råbte jeg til hende. Jeg lagde hen over Ambers plads i sofaen og tog fjernbetjeningen. Nu skulle jeg se tegnefilm. Hell yaeh! Og der var ingen Amber til at stoppe mig! Livet styre, jublede jeg for mig selv. Jeg skiftede over på Disney Channel. Så blev det bare ikke bedre! Der var jo Austin og Ally! Jeg smed fjernbetjeningen på bordet og koncentrede mig om fjernsynet. Jeg nåede ikke at ligge der og se TV i særlig lang tid, før det blev slukket. "Amber," sagde jeg irriteret. 

"Tegnefilm? Helt seriøst, Amania," sukkede Amber og rystede stille på hovedet.

"Indrøm det bare! Du elsker tegnefilm," grinte jeg. Hun rystede bare grinende på hovedet. "Hvornår kommer pizzaerne," spurgte jeg og smilte sødt til hende.

"Ti," sagde hun bare og gik ud i køkkenet igen. Hun havde gang i et eller andet, og jeg skulle nok finde ud af, hvad det var. Jeg rejste mig fra sofaen og gik hen til døren, der førte ud til køkkenet og videre over imod ambers værelse.

"Okay, så er der styr på det. Og han har sagt ja? Okay, men så ved jeg det. Vi ses." jeg nåede ikke at høre mere. Hun havde allerede lagt på. Hvem snakkede hun egentlig med? Hvem var 'han'? Spørgsmålene kørte rundt i hovedet på mig. Jeg skyndte mig tilbage til sofaen. Amber skulle jo ikke fatte mistanke. 

"Hvad skulle du," spurgte jeg uskyldigt om. Amber sendte mig et smil og satte sig ved siden af mig. 

"Ikke noget. Skal vi ikke sætte popcorn over og se en god film," spurgte hun om. Hun skiftede emne. Igen et bevis på, at hun skjulte noget for mig. Jeg lod det ligge og nikkede som svar på hendes spørgsmål.

Vi nåede lige at sætte filmen på, da det ringede på døren. Amber løb derud og åbnede døren. Hun kom tilbage med to pizzaer. "Vi skal også have popcorn," sagde Amber og gav mig pizzaern. Hun gik ud i køkkenet, og jeg ville tro, at hun satte popcorn over. Der lød i hvert fald den der raslen, der lyder, når man piller ved papir og plastik. Hun kom tilbage til sofaen igen og tog sin pizza igen. Jeg åbnede min og tog det første stykke ud. 

 

Undskyld kapitlet ikke blev så langt. Jeg skal lige i gang igen... Jeg håber I kan lide det! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...