1D - Dark Angel (12+) (pause)

Amania Madison er en pige på 17. Hendes veninde, Amber Long, vinder et væddemål og tager Amania med til en One Direction koncert. Her prøver drengene fra One Direction at komme i kontakt med Amania, men hun afviser dem hver gang. Da de kommer hjem flipper Amber ud på Amania og snyder hende med på en hyttetur i sin families sommerhus. Tilfældigvis er Zayn Malik fra One Direction også i huset. Amber efterlader huset låst med mad til to uger....

Følg med, for at vide mer' i Dark angel.



81Likes
128Kommentarer
8662Visninger
AA

11. kapitel 10

Ambers synsvinkel :

 

Omg! Omg! Harry, han krammede mig! Jeg havde alt for travlt med at tænke på drengene til at se, hvordan Amania havde det, men efter hvad jeg lige havde set, var hun i gang med at tage livet af sig selv. Hvordan kunne man hade sådan nogle drenge som dem, men det var Amania, vi talte om. Hun hadede alle drenge. Det var og en af grundene til, at hun aldrig fik en kæreste. Hvis man sammenlignede hende med mig, så havde jeg haft ret så mange flere kærester, end hun havde. Men jeg havde altid ventet på en dreng, og det var Harry. Uha, han var lige til at spise. Jeg håbede, at han var ligeså god, som folk sagde. Uha, for mange tanker, hva’ Amber? Haha. Men gode tanker efter min mening, hvis det var Amanias, var hun nok i gang med at slå sig selv med en ske i hovedet. Ja, før I spørger, så, ja, det kunne hun godt finde på. Det var jo hende, vi talte om. Et smil formede sig på mine læber, og fik en varm følelse frem i mig, men blev fjernet af et chok, da Amania begyndte at skrige og slå til Harry. Jeg kiggede med et underligt blik på hende, mens jeg sendte hende det-var-ikke-pæn-gjort-Amania-blikket, men hun gav mig bare det kolde blik, som hun gav til de andre. Hvorfor var hun dog sådan en lyseslukker, tænkte jeg, og sukkede jeg og grinte.

Harry mumlede et eller og sagde så; "hvis det skal være på den måde". Dernæst satte han sig så på mig, hvilket fik Amania til at himle med øjnene. Dét fik mig bare til at grine.

"Harry, flyt dig," sagde Liam med sin perfekte stemme. Harry gjorde som Liam sagde og satte sig så ned ved siden af mig og Amania.

I det han var i gang med at lægge armen om hende, blev døren smækket op, og en dame kom ind.

"I har ikke mere tid. Følger i med mig," sagde damen, der stod i døren. Hun så stresset ned på papirerne. Jeg blev bare siddende og kiggede trist på hende. "Det skal være nu," sagde hun strengt. Amania havde ikke tøvet med at rejse sig op. Hun fløj nærmest op som lynet. 

"Jamen, jeg har ikke fået deres autograf," jamrede jeg og kiggede meget trist på damen, og så på Niall, som så smilte til mig, og det fik mig bare til at smile bedende til ham.

"Det ordner vi hurtigt," sagde Niall, og det fik mig til at springe inden i. Jeg kiggede på Niall, der smilte til mig, og det fik mit hjerte til at hoppe som besat. Han tog en tusch frem og åbnede den.

"Vend dig om," kommanderede han og smilte til mig, men jeg adlød som en lille soldat. Jeg kunne mærke tuschen mod min ryg og en arm på min skulder. Hvis ikke jeg havde mit ene ben på sofaen, var jeg nok besvimet. Tænk, at jeg var blevet krammet af Harry Styles, og Niall Horan havde rørt mig, men jeg var virkelig ved at falde. Da resten af drengene havde skrevet, var min krop helt færdig. Det var, som om nogle havde taget en nål og revet den igennem min ryg og taget mit hjerte op i halsen på mig. Ikke af smerte, men glæde. Jeg kunne næsten ikke få luft, men tog så og pustede ud,

Da de var færdige. Jeg var lige ved at græde. Det var kun de drenge, der havde den effekt på mig. Selv Amania kunne ikke få mig til det.  Sidst, jeg græd, var, da mine forældre forlod mig, mens de tog til LA og levede livet som stjerner. Forladt og alene blev jeg her i England. Men det havde ikke såret mig. Siden den dag havde jeg ikke grædt. Hvis mine forældre ikke fortjente mine tåre fortjente ingen, bortset fra drengene her, dem. De her drenge, de kunne for mig til at græde, ikke af ulykkelighed, men af glæde, og det var noget specielt.

"Kan jeg også få et billede," spurgte jeg nervøst om, da de var færdig med at skrive på min trøje. De grinte og smilte sødt til mig, som fik mit smil helt op, og jeg tog det som et ja. Jeg rev min mobil om af lommen og gav den til Amania, som sukkede og tog imod den. Jeg stillede mig ved siden af Niall og Liam, mens de andre stod ved siden af. Jeg smilte over hele hovedet. Jeg kunne mærke en tage min hånd og var næsten ved at besvime, da jeg så, at det var Niall, men han slap min hurtigt igen, men nede i min hånd var der et stykke papir, et meget lille et af slagsen. Jeg tog det i lommen og smilte. Det ville virke lidt desperat at kigge på det med det samme, så idéen med at lægge den i lommen var nok god.

Da jeg kiggede imod Niall, smilte han og blinkede til mig. Det fik mit hjerte til at hoppe helt op af glæde. Jeg smilte til ham og formede mine læber til et lille kys Jeg kunne se på ham, at han var tilfreds, og det var jeg også! Men hvad var det han gav mig?

Stod der noget på papiret eller…?

 

  ***

 

Vi havde kørt i noget tid nu, og jeg var virkelig færdig. Jeg kunne ikke vente mere. Jeg må vide, hvad der stod på det papir, og det skulle være nu. Jeg kunne ikke vente længere! Jeg tog hænderne ned i lommen og kunne mærke min mobil og papiret. Jeg tog det op og så på det. Hvorfor skulle Niall give mig det? Argh! Bare tanken om, at han gav mig det, fik mig til at åbne det hurtigt. Jeg åbnede det og læste det. Jeg blev nødt til at læse det to gange, før jeg forstod det. Ikke på grund af skriften, men af chokket.

Amber, jeg ville ikke havde noget imod at møde dig igen ;)

Ring til mig ********

Xoxo Niall ♥

 

Mit hjerte var sprunget ud som en ny sprunget blomst. Jeg kunne ikke få luft. Jeg tog mig sammen og begyndte at få min vejrtrækning i orden efter at holde luften inde af chokket, men nu var jeg helt hypper, men det måtte Amania ikke vide. Ja, hun må ikke vide det her! Hun mente, at One Direction var nogle idioter. Det skulle jeg nok lave om på og med lidt hjælp fra Niall. Det ville måske lykkedes. Måske kunne hun komme til at elske dem?

Okay, det var for meget at håbe, men det skulle nok lykkedes! Det var jeg sikker på!

 

 

-----------------------------------

hey alle læsere sorry at det først er kommet nu men mig og maja har ikke lige haft tid jeg har været på ferie og maja skulle læse ringene herre færdig ;) så tid har vi ikke haft..

den novelle er på sidde et i mest populære FF i denne måned og det er vi meget stolte af så tusind tak til alle der har liket og læst novellen det betyder sygt meget for os! ♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...