Den skrigende smerte

Livet er hårdt. Alle må da kunne føle det.. ikke?
Livet er en bombe der tikker. Mon din bombe snart stopper med at tikke?
Det er der kun én der ved. Dig selv.
Men hvis du ikke ved det så må skæbnen vel føre dig frem? Mod lykke eller smerte?...

0Likes
0Kommentarer
815Visninger
AA

2. Del 1

 

”Ding, dong!”

Jeg hører dørklokken ringe. Et smil breder sig på mine læber. Et skævt smil.

Typisk far at komme en time for sent. Døren bliver åbnet ind til mit værelse, og et mørkt muskuløst hoved stikker frem.

”Hej smukke. Har du pakket dine ting?”

Jeg skal bo hos far i et halvt år. Bare mig. For jeg er enebarn. Min mor og far blev skilt, da jeg var 7. De er stadig gode venner. De kan bare ikke leve sammen. Far er en hyggefis, der elsker at forkæle mig, imens mor er en meget feminin dame, der hader penge frådseri. Jeg elsker dem begge lige højt. Men af og til er det lidt hårdt. At leve med to forældre, der lever to forskellige steder. Mor bor i Los Angeles, mens far bor i Forks, en lille by i Washington.

”Ja far. Tasken har været pakket i flere dage.”

Min far kigger drilsk på mig. Han kender mig. Jeg er altid spændt på at se ham igen.

”Godt. Kommer du ikke ud til os?” siger han med et smil.

”Jeg kommer nu far!” når jeg at råbe til ham inden han smutter ud af døren.

Jeg rejser mig fra min seng og går hen imod skrivebordet. Jeg tager min dagbog op. Jeg ligger den ned i tasken efterfulgt af en blyant og et viskelæder. Jeg griber fat i tasken og løfter den op af gulvet. Langsomt går jeg hen imod døren. Jeg åbner den langsomt da den altid knirker højlydt. Ude i gangen står min far, mor og mors nye mand, Sky. De ligger ikke mærke til mig. De er midt i gang med en snak, og som sædvanligt må jeg ikke blande mig.

Jeg har en mærkelig følelse. Som det her er forkert. Som om det hele vil gå galt. Jeg tænker efter da jeg går igennem gangen. Jeg stopper op ved et af billederne der hænger på den mørke stenmur. På billedet er der kun 2 ting at se. Ellers er der sort. Kuld sort. En rød blodplet ligger på noget der skulle ligne et gulv. Ved siden af ligger en ligbleg pige. Men blodet kommer ikke fra hende. Det er ikke til at se hvor blodet høre til. Men en ting er sikkert. Der er ingen tegn på at det er den lille hvide piges blod.

Billedet liver op foran mig. Pigen er død. Hun er en blanding mellem gennemsigtig og hvid. Hun ligger med håret spredt ud rundt om hendes ligblege hoved. Hendes øjne er lukkede som om hun sover, men hendes mund er åbnet. Som var hun blevet skræmt for vid og sans. En afskyelig stank stikker igennem den lydløse vind, der føres igennem rummet fra det åbne vindue. Blodpletten tørrer langsomt ud på det sorte stengulv.

”Alice! Kom nu, i skal helst gerne nå frem inden solnedgang.”

Jeg bliver vækket af min mors råb. Jeg går hurtigt ud til hende igen. Jeg rækker tasken til far og vender mig så imod mor.

”Farvel, mor. Jeg elsker dig.” Siger jeg da jeg giver hende et kram og et kys på kinden.

 Jeg vender mig mod Sky og giver også ham en krammer.

”Farvel, Sky. Hold øje med holdet imens jeg er væk. De skulle nødigt tabe flere fodboldkampe.”

Jeg giver et lille grin fra mig da jeg går igennem døren, ud til den stikkende hede. Fars røde Mazda holder midt i gården. Jeg nyder det jeg ser. Den gamle skrotbil har han haft lige siden jeg var 2. Det er nu 10 år siden.

”Sæt du dig ind, så smider jeg din taske ind bagved.” Siger far der allerede står henne ved bilen.

Jeg trasker hen imod bilens fordør, åbner den og sætter mig ind på det varme sæde.

På vej hen til flyet er der meget stille. Normalt er mig og far ikke så meget sammen. Det er mindst 2 år siden jeg sidst så ham. Dengang var jeg tit på ferie hos ham. Men med tiden er jeg blevet ældre og har mere at tage fra. For eksempel går jeg på en meget fornem skole hvor jeg har meget høj karakter på grund af mit gode talent med at finde logikken i de fleste ting meget hurtigt. Jeg er anfører for byens sejeste pigefodboldhold og har masser af veninder. Det er ikke det nemmeste at tage fra. Allerhøjest i en uge. Men et halvt år er svært at finde plads til. Men mor og Sky skal på turné med Skys band The rocket. De kommer først hjem om et halvt år fordi de skal spille flere koncerter i den største halvdel af de lande de skal igennem.

 

Far kører ind i indkørslen. Han stiger ud og går om til bagagerummet. Jeg stiger selv ud og går om for at tage min taske. Da jeg har fået en taske i hvert hånd går jeg hen imod døren. Jeg åbner den langsomt op og stikker hovedet ind. Lige foran døren i højre side går der en trappe op til den næste etage. Mit værelses etage. Jeg går langsomt ind ad døren imens jeg kigger spændt op. Jeg går op ad trappen med langsomme og forsigtige skridt. Da jeg kommer op er der 3 døre foran mig. Jeg åbner den første dør til venstre og træder ind i et arbejdsværelse. Der er skrivebord, klaver og meget andet. Væggene er dækket af billeder, plakater, og ja selv diplomer er til at se på den fulde væg. Jeg lukker døren i og åbner langsomt den næste. Dette rum er et badeværelse. Jeg træder derind og ser at far allerede har tømt det ene af de to skabe og en hylde, til mig. De blå og hvide toner skinner ud gennem sprækken der bliver mindre og mindre da jeg lukker døren.

Det næste rum må værre mit. Jeg åbner døren op og går ind midt på værelset. Far har overhovedet ikke rørt det. Når ja. Lige ud over at støve af og gøre rent. Det kan man både se og dufte. Her dufter dejligt af friske sommerblomster.

Men at flytte rundt på tingene eller male væggene har han ladt mig afgøre. Jeg pakker de vigtigste ting ud deriblandt billeder, tøj, min dagbog, computer og så videre..

Far træder ind ad døren med et smil på læben.

”Hvad så All? Skal vi tage ud og kigge på maling når du er klar? Vi kan også lige tjekke møbelforretningen. Hvis du altså vil?” Siger far med et smil.

Jeg kigger smilende på ham og går hen for at give ham en krammer.

”Værelset er rigtig flot, men det kunne være dejligt med lidt opfriskning.”

Jeg går tilbage til sengen og tager sengetøjet af. Jeg kigger drilsk på ham med et grin.

”Far altså. Vi skal vidst også kigge på sengetøj. Helt ærligt. Spejdermand. Det er jeg altså blevet lidt for gammel til.” Siger jeg med et grin.

Far smiler undskyldende tilbage inden han går ud af døren.

Jeg kigger på de lyseblå væge inden jeg går ned til far.  Vores tur efter maling, møbler og sengetøj til mit værelse gik rigtig godt. Jeg har planlagt at male én væg hvid mens de andre væge bliver dækket af et fint tapet med en masse tætte blomster. Sengen får et lag olie så den holder den gyldenbrune farve. Vi har fået et tøj skab, skrivebord, bogreol og en kommode med hjem.

Med tiden får vi det hele indrettet så mit værelse bliver smukt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...