Uventet Beksed *One Shot*

Stephanie er en pige på 16. Hendes kæreste har lige slået op med hende, efter hun var ham utro. Stephanie sidder på sin computer, da hun pludselig får en uventet besked. 'Hjælp mig!' står der. Hun kender ikke afsenderens adresse, men vil hjælpe. Hvordan vil dette ende?

Det her er mit bud på LOL konkurrencen.

8Likes
12Kommentarer
845Visninger

1. Uventet Beksed

"Mathias! Undskyld! Det var ikke med vilje," græd jeg. "Var det ikke med vilje?! Hvordan kan det ikke være med vilje?! Du var mig fucking utro," råbte han med tårerne løbende ned ad kinderne. "Tilgiv mig! Jeg var fuld," hulkede jeg stille. "Det kan jeg ikke. Det er for hårdt," mumlede han. Med de ord havde han rejst sig og var gået. Her sad jeg helt alene. Regnen ramte hårdt min hud og gjorde mig helt våd. Hvorfor havde jeg også taget med den dreng hjem? Jeg skulle også drikke mig fuld! Jeg havde lovet Mathias, at jeg ikke ville drikke mig fuld denne her gang. Sidste gang jeg drak mig fuld, var jeg også lige ved at gå hjem til en fremmed dreng. Heldigvis havde min veninde reddet mig. Jeg kunne aldrig styre mine egne handlinger, når jeg var fuld. Nogle højlydte hulk forlod mine læber. Det hele var min skyld. Jeg havde mistet verdens bedste kæreste. Jeg måtte virkelig have såret ham. Jeg kunne så det i hans øjne. De lyste af sorg. Jeg hadede mig selv for det! Hvordan skulle jeg nogensinde kunne tilgive mig selv? Det værste var nok, at det ikke var første gang. Det var anden. Første gang var jeg ikke fuld. Mathias og jeg havde været oppe at skændes. Jeg var løbet ud af hans forældres hus og stødte tilfældigvis ind i min forhenværende bedsteven. Vi kom til at kysse, og det udviklede sig. Jeg væmmedes ved mig selv. Jeg var et forfærdeligt menneske. Nogle tordenbrag lød. Jeg kiggede mig bange omkring. Jeg var virkelig bange for torden. Et savn ramte mig. Mathias plejede altid at holde om mig og hviske mig i øret, at det hele nok skulle gå. Jeg rejste mig op og gik med tunge skridt hjemad.

Jeg trådte ind ad døren og gjorde gulvet helt vådt. Jeg tog min våde jakke af og hang den på knagen. Mine sko smed jeg et tilfældigt sted på gulvet. "Lille skat, hvad er der sket," spurte min mor omsorgsfuldt. Jeg ignorerede hende og løb op på mit værelse. Varmen ramte mig og fik mit tøj til at føles endnu mere vådt. Det klæbede sig fast til min hud, så den begyndte at klø. I en hurtig bevægelse havde jeg fået mit tøj af, så jeg kun stod i undertøj. Jeg gik hen til mit skab og fandt noget nattøj. Jeg satte mig i min seng og startede computeren op. Den lille melodi, der altid kom, når computeren startede op, lød. Skærmen blev blå, og lidt efter dukkede min baggrundskærm op. Det var et billede af Mathias. En klump samlede sig i min hals og tårerne samlede sig i mine øjenkroge. Enkelte tårer strøg ned ad mine kinder. "Mathias," mumlede jeg sagt og strøg en finger over billedet. Jeg åbnede internettet op og gik ind på min mail. Min indbakke var helt tom. Jeg åbnede en ny fane og gik ind på gratisspil.dk. Jeg startede et spil Bubble Shooter op. Det gik elendigt. Jeg kunne ikke finde ud af det her spil! Mathias plejede altid at hjælpe mig. Han var god til Bubble Shooter. Pludselig lød en lille lyd. Det var den lyd, der lød, når jeg havde fået en mail. Jeg gik ind på den første fane, hvor min mail var. Rigtigt nok havde jeg fået en besked. Jeg skyndte mig at åbne den. 'Hjælp mig!' stod der. Jeg kiggede på afsenderens adresse. 1234@4321.dk. Hvem var det? Jeg kiggede mine kontakter igennem. Jeg havde ikke denne mailadresse. Jeg gik ind på mailen igen. Skulle jeg svare? Min nysgerrighed tog over, og jeg trykked 'svar'. 'Hvordan?' skrev jeg. Jeg trykkede send og kiggede nervøst på mailen. Hvem var det? Hvorfor havde denne person lige præcis kontaktet mig? Jeg gik ind på Bubble Shooter og spillede videre. Lyden lød igen. Jeg havde fået endnu en mail. Det var fra den ukendte mailadresse igen. 'Bare hjælp mig' stod der. Jeg skyndte mig at svare. 'Hvem er du?' spurgte jeg om. Jeg håbede ikke, at det var en eller anen sindssyg mand eller en fra min skole, der gjorde nar ad mig. Jeg nåede ikke at gå væk fra siden, før endnu en mail dukkede op i min indbakke. Igen var det fra denne ukendte person. 'Ingen' lød mailen. Ingen? Det måtte da være nogle, der drev gæk med mig. 'Okay, er du en, der laver sjov med mig?'. Igen kom svaret med det samme. Denne 'ingen' måtte virkelig gerne ville få mig til at se dum ud, siden denne hele tiden var ved computeren. 'Nej'. 'Hvorfor skulle jeg tro på dig?'. Jeg trykkede på navnet og trykkede blokér. Jeg skulle til at trykke acceptér, da endnu en besked dukkede op i min indbakke. Igen fra 'ingen'. 'Hvorfor skulle jeg såre nogen, når jeg selv lige er blevet såret?' Var 'ingen' lige blevet såret? Måske var det en person, der havde været ude for noget og gerne ville have hjælp, men denne ville gerne forholde sig anonym? Jeg nikkede stille. Det kunne godt være. Jeg trykkede svar og skrev. 'Hvordan er du blevet såret?' Svaret kom hurtigt, men ikke lige så hurtigt som før. Var der sket noget? 'Det er bare min ekskæreste...' Svaret kom lidt bag på mig. Var denne person trist på grund af det samme som mig? 'Det kender jeg godt... Min kæreste slog op i dag.' En tårer trillede ned ad min kind og landede på tastaturet. Den ene tåre blev efterfulgt af endnu en. Jeg snøftede kort og fjerne de tårer, der var på vej ud af mine øjenkroge. Det hjalp ikke at græde. En ny besked kom frem. 'Samme her...' Nogle tårer strøg igen ned ad mine kinder. Jeg var ikke den eneste, der følte denne smerte. 'Hvorfor slog i op?' Måske snagede jeg for meget? Det kunne jo være, at 'ingen' syntes det gjorde for ondt at tænke på eller noget andet? 'Min kæreste var mig utro... Jeg tror jeg tager mit eget liv!' Svaret kom virkelig bag på mig. Var 'ingen' virkelig så såret, at denne ville tage sit eget liv? 'Det må du ikke! Alle vil da komme til at savne dig!' Jeg ville ikke lade det ske. Mine tanker landede på Mathias. Hvorfor skulle jeg også lige være ham utro?! Jeg tog en dyb indånding. Jeg måtte glemme Mathias et øjeblik. Jeg kunne ikke lade 'ingen' tage sit eget liv! Det måtte bare ikke ske. 'Der er intet at leve for. Hvorfor skulle nogen elske mig? Min ekskæreste har allerede vist mig, at det er umuligt at elske mig...' Havde 'ingens’ ekskæreste virkelig såret 'ingen' så meget? 'Jeg har ikke skrevet særlig meget med dig, men jeg synes, du lyder sød.' Jeg håbede virkelig, at jeg kunne hjælpe 'ingen'. Endnu en besked dukkede op. 'Du kender mig ikke' stod der. 'Så lad mig lære dig at kende. Hvad hedder du?' Jeg kiggede lidt på den samtale vi havde gang i. Stakkel person. Jeg gik ind på Bubble Shooter og spillede lidt videre. Lyden lød igen. Jeg havde fået endnu en besked. 'Du kan kalde mig M. Hvad med dig?' Et lille smil formede sig på mine læber. Måske lidt underligt tidspunkt. Min kæreste havde lige slået op, og jeg snakkede med en, der ville tage sit eget liv. Jeg blev bare glad for, at han åbnede sig lidt op. 'Stephanie' svarede jeg. Det virkede lidt underligt, at han kun gav mig et bogstav, mens jeg gav ham hele mit navn. Jeg oprettede en kontakt med M’s mailadresse og kaldte den M. Da jeg gik ind på indbakken igen, havde jeg fået en besked. 'Hvad laver du lige nu?' stod der. Den var fra M. 'Skriver med dig og spiller Bubble Shooter. Dig?' Svaret kom med det samme. 'Skriver med dig og river billeder i stykker med min ekskæreste.' M måtte virkelig være såret, siden M ødelagde sine billeder med sin ekskæreste. 'Hvordan fandt du ud af det?' Jeg håbede ikke, at mit spørgsmål var for meget. Jeg ville ikke gøre M mere såret, end M allerede var. Ingen havde fortjent at lide på denne måde. Eller jo, jeg havde. Jeg havde været Mathias utro hele to gange. Jeg tog en dyb indånding. Tænk ikke på Mathias! Du skal hjælpe en anden lige nu! Endnu en mail dukkede op i min indbakke. 'Hun sagde det til mig. Hun skammede sig over at være sammen med en anden dreng. Det var det, hun sagde. Jeg slog op på stedet, men hun begyndte at undskylde.' Jeg var lidt overrasket over mailen. Den virkede meget bekendt. Nu vidste jeg også at M var en dreng. 'Tog du hende så tilbage?' Det gjorde han sikkert ikke, men det lød sådan i hans forklaring. Svaret kom hurtigt. 'Nej, jeg efterlod hende i regnen.' Igen lød svaret meget bekendt. Jeg kunne ikke sætte en finger på det. Jeg skulle til at skrive til ham, da endnu en besked dukkede op i min indbakke. Den var fra min veninde, Emma. 'Hej søde! Jeg har hørt det med Mathias. Er du okay? Emma' Jeg gad hende ikke lige nu, så jeg undlod at svare. Jeg gik ind på M’s kontakt igen og skrev en besked. 'Hvad er det bedste, du ved?' Jeg ville gerne lede M på andre tanker. Helst glade tanker. 'Det var at være sammen med min kæreste, men nu er hun min eks, og jeg gider hende ikke! Lige nu er jeg bare glad for at skrive med dig. Må jeg egentlig godt spørge dig om noget?' Min idé havde ikke rigtig virket. Han tænkte på hans ekskæreste. 'Ja, bare spørg!' Skrev jeg. Jeg prøvede at lyde glad, selvom jeg langtfra var det. Jeg var ret glad for, at man ikke kunne se hinanden. 'Hvorfor bliver du ved med at skrive til mig?' Jeg undrede mig lidt over hans spørgsmål. Havde han noget imod det? 'Jeg kan bare godt lide at skrive med dig. Skal jeg stoppe?' Svaret kom hurtigt. 'Nej, jeg kan godt lide at skrive med dig!' Jeg grinte stille over hans svar. "Stephanie skat! Der er mad," råbte min mor fra køkkenet. Jeg skyndte mig at skrive det til M. 'Jeg bliver nødt til at gå nu. Jeg skal spise'. Jeg ventede med at gå ned, til M havde svaret. Svaret kom ind i min indbakke. 'Du må ikke gå!' Jeg sukkede stille og svarede. 'Jeg er tilbage om 10 min.' Svaret kom hurtigt. 'Hvis du går, er jeg her ikke, når du kommer tilbage!' Jeg vidste godt, hvad han hentydede til. Det måtte han ikke. Han måtte ikke tage sit eget liv. Jeg skulle til at svare, da min mor kom ind på mit værelse. "Kommer du? Maden står på bordet," spurte hun sødt om. Jeg sukkede og lukkede computeren sammen. Jeg rejste mig og gik med min mor ned.

Jeg skyndte mig op på mit værelse igen. Jeg ville se, om jeg stadig kunne nå det. Det måtte ikke være for sent. Jeg åbnede min mail igen. Jeg havde en ulæst besked. Jeg skyndte mig at åbne den. 'FARVEL' stod der med stor rød skrift. En tåre strøg ned ad min kind. Pludselig slog det mig. Jeg vidste, hvem M var. Hvorfor havde jeg ikke set det noget før? Jeg løb nedenunder og hen til døren. Jeg tog mine sko på, der stadig var helt våde. "Hvad skal du, skat," spurgte min mor bekymret om. Jeg ignorerede hendes spørgsmål og løb ud ad døren. Jeg var ligeglad med min jakke. Den kunne vente. Det regnede stadig, så jeg blev helt gennemblødt. Mit nattøj klæbede sig ind til min krop og gjorde mig helt kold. Jeg løb ind i den have, jeg kendte så godt, og op til det hus, jeg havde været i så mange gange. Jeg bankede på døren. Der var ikke nogen, der reagerede. Jeg bankede hårdere på døren. Der var stadig ikke nogen, der reagerede. Jeg tog i håndtaget. Mærkeligt nok var der ikke låst. Jeg løb ind ad døren og op til hans værelse. Der lå han med sin computer på skødet og helt hvid i ansigtet. Jeg var kommet for sent. Han var død. M var død. Jeg ville så gerne råbe om hjælp, men jeg kunne ikke. Jeg kunne intet. Jeg gik hen til ham og satte mig på hug foran ham. Min mund formede et ord, og denne gang kom lyden med.

”Mathias…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...