Anna the one (pause)

Anna har aldrig været en del af fællesskabet. Og selv om ingen kan give hende svaret på, hvorfor hun blev stemplet som klassens outsider, så er alle sikker på, at hun aldrig vil finde kærligheden. Men trods de groteske udfordringer Anna kommer i møde, så giver hun aldrig op for sin kærlighed til drengen.
Men hvor meget vil Anna egentlig udsætte sig selv og sine nærmeste for på grund af denne ene dreng?
Og vil hun nogensinde vinde hans hjerte? - og hvis ja, hvad sker der så efter?

11Likes
45Kommentarer
1356Visninger
AA

3. Skolefest

Anna kiggede sig omkring, hun var allerede forvirret af den høje musik, al pynten og de mange festpåklædte mennesker. Men en følelse af spændthed fylde hende alligevel, trods fester ikke altid var noget for hende.

"Hva' så? Kan jeg byde dig på en drink? Eller vil du hellere have en bog, du kan læse i?" Jokede Jonathan, da han kom forbi med et fad fyldt med drinks. Han lugtede allerede af alkohol ud af munden, hvilket tydede på, at han havde drukket hjemmefra.

"Jeg tror, jeg vælger en drink, tak," mumlede hun og rakte ud efter et af de elegante champagne glas, men hurtigt var drengen væk igen, suk. Det med bogen havde hængt der siden 5. klasse, hvor Anna havde foretrukket at læse en bog i stedet for at spille høvdinge bold med resten af klassen. Anna blev næsten ikke stødt af sådan kommentarer mere, de var så vante.

Nu hvor hun ikke havde fået noget glas, begyndte hun at slentre over mod bardisken. De andre piger og drenge stod i små grupper og snakkede. Få mennesker var allerede over ved baren hvor der blev serveret små mængder alkohol. Resten var sodavand. Skolen havde efter flere klager fra eleverne lovet at servere en smule alkohol til skolefesten hvor de fire 9. klasser på skolen. Det var utroligt at med så mange 9. klasses spor, havde Anna ikke fundet en eneste ven. De fleste outsidere fra de andre klasser var enormt kedelige. Var Anna også kedelig? Hun vidste det ikke. En ting var i hvert fald sikkert, hun følte sig ikke fortjent med rollen som outsider, hmpfr.

 

Baren nærmede sig snart og Anna satte tempoet lidt op.

"Skal du have noget?" Spørgsmålet kom overraskende til Anna, og hun stirrede hurtigt frem for sig. Hun var på den korte tur hen til baren faldet ind i sine egne tanker. Oh my..

Det var Emiel fra parallel klassen, der stirrede spørgende på hende. Han var helt bestemt lækker, præcis som de andre piger i hendes klassen sagde om ham, men for Anna, var han bare endnu en af de personer, der kun snakkede til hende, når det var allermest nødvendigt, suk.

"En rød sodavand, tak," mumlede hun.

"Undskyld hvad?!" Råbte han for at overdøve musikken.

"En rød sodavand!" Råbte Anna og pegede illustrerende på den røde sodavandsflaske.

"Nååårh, alright Anne!" Råbte Emiel tilbage, mens han tog proppen af flasken.

"Anna! Jeg hedder Anna," rettede hun ham.

"Whatever," råbte han tilbage og rakte hende sodavanden. Typisk. Han var også ligeglad med, hvad hun hed. Anna skulle lige til at tage sin første tår af flasken, da den pludselig blev snuppet ud af hendes hånd.

"Hallo!" Råbte hun og vendte sig om. Arg. Det var Kasper, Kasper den ledeste orm fra hendes klasse. Ham der konstant skulle give hende en led kommentar i hovedet.

"Taaaak!" Råbte han, mens han løb med hendes sodavand i hånden hen mod hans drengevenner, der alle gav ham high-five, da han kom hen til dem. Wauw! Anna's mave vendte sig i ren irritation.

Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Men hvis hun ikke gjorde noget nu, havde hun tabt igen. Så havde de vundet over hende. Gjort hende til grin, trampet på hende. Mon snart de ville tilintetgøre hende? Tanken gjorde hende svimmel.

Anna bed sig i læben, overvejede sine muligheder. Der var ikke særlig stor sandsynlighed for, at hun ville kunne vriste sodavanden ud af Kaspers hånd igen. Han var for stærk. De andre drenge havde ikke noget drikkelse i hænderne, så hun kunne heller ikke gengælde dem.

Med en beslutsomhed som aldrig før, gik Anna overmod baren igen. Hun ignorerede Emiel der igen stod bag disken, men tog en grøn sodavand fra disken og marcherede direkte hen til Kasper. Hun tænkte ikke, hun gjorde bare. Hun vidste ikke, hvor hun fik modet fra. Hun plejede aldrig at gøre modstand eller at sige fra, men nu?

"Fuck dig, Kasper. Fuck jer alle sammen helt af helvede til!" Råbte hun. Hun havde åbnet flasken og stod nu og hældte alt indholdet ned i hovedet på Kasper.

"Og jeg tror vidst nok, at den sodavand tilhører mig, ikke?" Råbte hun til sidst, kastede den nu tomme grønne sodavandsfalske hen mod de andre modbydelige drenge og hev så hendes røde sodavand ud af den meget, meget forbavsede Kasper. Hun vendte sig hurtigt om og løb ind i menneskemængden, før han overhoved nåede at reagere.

Hun fandt den nærmeste sideplads, satte sig hurtigt ned og begyndte så at grine. Hun grinede for første gang i meget lang tid. Åh, hvor havde han godt af det! Selvom hun vidste, at han ville hævne sig på hende, så var det det hele værd! Tænkt at hun havde gjort det! En skøn følelse af tilfredshed bredte sig straks i hendes krop, det var næsten ligeså godt som lykke, det her!

 

 

Anna smilede et lille beklemt smil og tog en slurk af sin sodavand. Hun undersøgte lokalet for alle de mennesker der var der. Med en følelse af velbehag rejste hun sig op, glattede sin kjole og nippede igen til sin sodavand. Hun begyndte at gå stille og roligt rundt mellem de små grupper af mennesker. Sådan plejede hun altid at gøre til fester. Aldrig kunne hun finde på at slutte sig til en af de sladder-grupper - never.

Alligevel gik hun tættere på den gruppe, hun vidste indeholdte nogle af Julius´ bedstevenner og veninder.

"Hahaa, så I hvad hun skrev på facebook?"

"Ja man! Det var fucking cool!"

"Jeg tænkte bare sådan omg, da jeg så det!"

De fleste af deres samtalekommentarer var ligegyldige for sådan en som Anna, men da en pludselig kommentar kom ud af luften, stoppede Anna op og stirrede mod gruppen.

- "Hey, der er Julius jo! Kom mates!" Det var Julia, en af Julius´ gode veninder, der sagde det. Hele gruppen opløste sig ved at løbe over mod døren. Hun blinkede et par gange med øjnene, det snurrede rundt i hendes hoved, tænk at han var her nu! Anna stod stadig stirrende med hjertet helt oppe i halsen, da Julia gik forbi hende med et undrende blik.

"Hvad fuck stirrer du på?" Var hendes eneste kommentar, og så var hun skredet sammen med de andre. Anna himlede med øjnene af Julia, lige nu kunne ikke engang sådan en kommentar ødelægge hende. Hun tog en dyb indånding, knugede sin sodavand til sig og vendte sig langsomt om. Hun blinkede med øjnene, som om hun aldrig havde set noget lignende. Men det havde hun faktisk heller ikke. Der midt i kredsen af mennesker kunne hun se ham. Han havde aldrig set bedre ud end nu. Hans sorte bukser sad perfekt på ham, hans blå skjorte stod åben, så hans grå T-shirt kom til syne. Men det var ikke det, der var det bedste. Hans blå øjne gnistrede, hans smil funklede og hans læber bevægede sig charmerende, når han snakkede. Åååh. Anna oplevede endnu en gang den vilde følelse af at være.... forelsket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...