Anna the one (pause)

Anna har aldrig været en del af fællesskabet. Og selv om ingen kan give hende svaret på, hvorfor hun blev stemplet som klassens outsider, så er alle sikker på, at hun aldrig vil finde kærligheden. Men trods de groteske udfordringer Anna kommer i møde, så giver hun aldrig op for sin kærlighed til drengen.
Men hvor meget vil Anna egentlig udsætte sig selv og sine nærmeste for på grund af denne ene dreng?
Og vil hun nogensinde vinde hans hjerte? - og hvis ja, hvad sker der så efter?

11Likes
45Kommentarer
1366Visninger
AA

5. Rundbold

Hele klassen. Dem alle sammen, de løb vildt og ustyrligt udenfor - fulde af energi. Hvor al den energi kom fra, vidste hun ikke? De havde jo været helt stille i engelsk timen og så pludselig farer de alle sammen ud, løber, larmer, skriger. Anna have aldrig fattet de der skrigebananer. Hvad fik de ud af at skrige som gale? Ondt i halsen, hm?

Anna lod sin hånd køre gennem sit brune let filtrede hår igen. I dag bar hun et par sorte shorts og en hvid top i anledningen af den første solrige dag - hun havde piftet det hele op ved at tage en halskæde med et stort guldvedhæng på.

"Nej, hvor er den pæn din halskæde!" Stemmen var fuld af falskhed og had, men det passede nu også meget godt, for stemmen kom endnu en gang fra Kasper. Kasper kom i mod hende med hænderne over hovedet, som om han virkelig interesserede sig for hendes halskæde. De andre drenge, hans følgesvende, stod bag ved ham og fniste tøset.

Kasper kom hen i mod hende, og en halv meter fra hende drejede han sig en smule og gik lige forbi hende og direkte hen til træet bag hende. Han stod og pegede 'imponeret' på træets 'halskæde'. Et plastik bånd i rødt og hvidt, der sad løst om træets stamme. Anna sukkede. Sådan havde Kasper været hele dagen, fuldstændig latterlig og irriterende. Konstant med en sårende bemærkning på tungen og et drillende show. Det var mandag efter skolefesten i weekenden og deres lærer i fysik/kemi havde besluttet at hele klassen skulle spille rundbold i stedet for, fordi det endelig var blevet godt vejr. Anna havde undgået Julius lige fra morgenstunden. Hun havde undgået at komme i gruppe med ham, ved bord med ham eller bare få øjenkontakt med ham. Mon han stadig kunne huske, hvad hun havde sagt? Måske huskede han ikke engang at de havde snakket sammen? Hun håbede det på en måde.

Hun vendte endnu engang sin opmærksomhed på den latterlige Kasper, der stod og grinte op af træet. Hun overvejede kort, om hun skulle give ham igen, men besluttede sig, at det ikke var værd at bruge sin tid på sådan en som ham, så hun fnyste blot afvisende og drejede om på hælene.

 

Nu skulle de spille rundbold, og denne gang havde Anna tænkt sig at deltage. Hun havde ligefrem lagt en plan, for trods hendes forsøg på at undgå, var hun kommet på hold med Julius til rundbold. Og nu var det slut med at gemme sig for ham, havde hun besluttet. Hvis det ikke hjalp at snakke med ham, så måtte hun prøve en anden taktik. At gøre sig fortjent til hans opmærksomhed. Hun ville yde sit bedste til rundbold. Løbe hurtigt, skyde godt og gribe så mange bolde som muligt. Faktisk havde Anna altid været en hurtig løber, så det var mest det hun gik efter at bevise overfor ham.

 

Hele 9.C, samlede sig i en rundkreds med deres fysik og kemi lærer, Bertil.

"Er I klar drenge og piger? Hold 1 starter inde, hold 2 er ude i marken. Alle er indforstået med reglerne, ikke?" Bertil råbte for at overdøve den snakkede niende klasse. Flere af drengene skreg 'ja' til Bertil, og så gik de ellers i gang.

Anna, som var på hold 1, stilte sig i køen som en af de første, men som så mange andre gange kom folk og sprang hende over i køen, de gik lige ind foran hende, uden at bide mærke i, at hun faktisk ikke brød sig om det. Men hun sagde dog ikke noget til hende, for hun vidste, at Julius var blot to pladser bag hende, altså kunne hun få mulighed for at løbe på hans skud, og mon ikke hans opmærksomhed så ville rette sig mod hende.

Hun måtte bare ikke kikse. Ikke i dag.

 

Spillet gik i gang, køen blev mindre og snarts nærmede Anna's tur sig.

"Det er bare en omgang rundbold," mumlede hun til sig selv, da det begyndte at snurre i hendes mave af nervøsitet. Hun måtte ikke fejle nu, hun skulle vise sit talent, ikke?

"Din tur, Anna." Smilede Charlotte, der var opgiver. Anna gengældte hendes smil, overrasket over, at Charlotte rent faktisk havde lydt venligt og smilet på en og samme tid - wow!

Anna greb bold og bat, tog en dyb indånding, tømte hovedet for tanker og skød. Hun skød. Battet ramte bolden med stor kraft og bolden eksploderede af sted. Det var et fantastisk skud! Alle ude på banen løb. Anna vendte sig overrasket om, for at se Julius´ reaktion. Men han... han stod og snakkede med ryggen til? Han havde slet ikke lagt mærke til Anna's gode skud. Anna sank en stor klump i halsen, rystede skuffet på hovedet, men satte så i løb. Hun løb så hurtigt hun kunne rundt om banen, måske ville han lægge mærke til, hvor hurtigt hun løb? Men da hun igen kiggede på ham, efter at have nået til tredje base, stod han stadig med ryggen til. Suk.

 

Anna ventede med at løbe, til det blev Julius´ tur. Hun ville løbe på hans bold uanset hvad. Hendes blik lå kun på bolden i Julius' hånd. Og så, så skød han. Anna spurtede af sted, og hun nåede det i tide, selvom skuddet ikke havde været særlig imponerende. Snart kom Julius ind i køen bag hende lige bag hende. Han stod så tæt på hende, at hun kunne mærke hans åndedræt. Hun stivnede fuldstændig, mens hun blot lyttede til hans vejrtrækning. Åh. Da det blev Annas tur igen, vidste hun at Julius havde fokus på hende. Hun tog battet i den ene hånd, mens hun kastede bolden op i luften. Et stik af nervøsitet ramte hende, og hun ramte ikke bolden. Igen prøvede hun, men hun kunne ligefrem mærke Julius´ blik på hende, og det gjorde det ikke nemmere. Hendes hænder rystede let, men det var nok til at hendes skud blev dårligt. Bolden røg knap nok op i luften og fløj højest seks meter. Anna sukkede, rakte battet til Charlotte og gik over til den første base. Nu kunne det være, hun kunne løbe på Julius´ bold. Så ville han i hvert fald være lige bag hende, måske beundre hendes løb?

Julius´ bold røg langt, virkelig langt og Anna satte straks i løb. Hun løb hurtigere end før og nåede på under tyve sekunder til den næste base. Men på vejen til tredje base løb Julius op på siden af hende.

"Det er nu jeg skal imponere ham", tænkte hun og gav sig fuldt ud. Hun kom hurtigt lidt foran Julius og snart løb de om kap - eller det troede Anna i hvert fald, at de gjorde - til sidste base. De sprang begge ind bag køen igen. Anna pustede og prustede. Og så vendte hun sig om mod Julius og smilte stolt, men han kiggede ikke på hende. Hans blik var vendt på Julia, der stod bag ham i køen. Åh..

 

Ude holdet greb flere bolde, og snart måtte de to hold retfærdigt bytte plads. Hold 1 bevægede sig skuffede ud i marken, mens hold 2 længselsfuldt hoppede ind i kø.

Anna indtog en plads kun et par meter fra Julius midt i marken. Der gik et stykke tid, hvor Anna koncentrerede sig om spillet, løb efter bolden og forsøgte at gribe den, men pludselig blev hendes opmærksomhed ledt over mod Julius, der stod og snakkede med tre piger fra hendes klasse. Charlotte, Mia og Karoline - tre af de populære piger, hvis man skulle sige det sådan. Annas blik blev ved med at hænge på Julius og de tre piger, der stod og snakkede, trods spillet stadig var i gang. Anna glemte til sidst alt om rundbold og fokuserede kun på Julius, der smilte, grinte og pjattede med pigerne.

 

 

Til sidst havde alle mistet interessen for at fortsætte spillet og da der kun var femten minutter tilbage af timen, gav Bertil 9.C ekstra pause. De fleste piger og drenge slog sig ned i grupper på græsset. Anna fandt sig en plads i skyggen, hvor hun hurtigt fandt sin bog frem. Hun slog op på en tilfældig side i bogen og lod som om, hun læste i den. Men hele tiden holdt hun øje med Julius, der nu lå ned på siden sammen med Charlotte, Mia og Karoline. De var lige akkurat tætte nok på, til at Anna kunne høre hvad de sagde.

"Seriøst, du burde altså prøve det en dag!" Råbte Karoline.

"Haha, ja ja Karo!" Grinte Julius og viftede drillende med sin hånd foran hendes ansigt.

"Jeg mener det, det er altså en vild fed café!" Smilede Karoline og skubbede venskabelig hans hånd væk.

"Guud, hvor er her varmt!" Mumlede Charlotte, "jeg tager seriøst trøjen af nuu!"

"Uuuuh, Lotte stripper," fniste Mia drillende, "jeg vil ogsøøøh," grinte Mia og hev hurtigt sin bluse op over hovedet.

Charlotte fniste af Mia, mens hun også hev sin bluse over hovedet, så begge piger kun sad i BH.

Mia's BH var sort og slet ikke ligeså afslørende som Charlottes. Mia havde til gengæld næsten heller ingen bryster, så på den måde var det rimelig naturligt. Charlottes BH havde både blonder og var 'nedringet', og så havde hun oven i købet store bryster. Anna kunne næsten ikke holde ud af se på dem, tænkt at de bare gjorde sådan i offentlighed! Anna var en smule forarget over deres gøre-måde, men blev dog ved med at iagttage de fire kammerater, der sad og snakkede - nu halvnøgne.

Vent, var det virkelig et undrende blik, Anna kunne ane i Julius´ øjne? Synes han også, at de var for meget? Hun håbede det så inderligt. Hun håbede ikke at dette var måden, han blev interesseret i piger på.

Men desværre så det sådan ud. Charlotte lagde sig med på siden, ved siden af Julius, smilede sit charmerende tandpastasmil til ham, mens hun lagde sig i en unaturlig sexet position. Julius så på det nærmeste draget ud, hvilket Anna hadede ham for!

"Jeg vil også ligge ved siden af Julle!" Råbte Mia opmærksomhedskrævende og pludseligt. Julius grinede af hende og trak på skuldrende. Anna så overvejelsen i Mia's øjne - og så... så skubbede hun blidt Julius om på ryggen og lagde sig oven på ham! Hun lagde sig ovenpå ham med hendes bare mave og halv blottede bryster. Anna rynkede brynene og afventede Julius´ reaktion. M-men han så ud til at synes det var sjovt? Han synes det var sjovt, måske ligefrem dejligt, at have to piger kun iført BH for oven liggende omkring sig.

 

 

Mon også han ville finde Anna tiltrækkende på den måde? Mon han ville......

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...