Dancing in the moonlight.

Jeg har altid elsket at danse. Jeg vidste dog ikke at min største drøm ville komme til virkelighed. Men da jeg kom igennem prøverne hos SM Entertainment, endte det ikke. Jeg vidste heller ikke at et reality program kunne ændre mig. At det kunne få mig til at elske, føle savn, føle jalousi, og endda miste min møddom.

7Likes
42Kommentarer
1608Visninger
AA

2. Super Junior.

Døren åbnede sig, og hurtigt satte min manager sig ind i bilen. Han lukkede døren så hurtigt efter sig, at jeg ikke nåede at se hvor vi var. "Okay. Godt du kom, produceren var lige ved at droppe dig. Men det glemmer vi hurtigt, okay?" Jeg nikkede bare, og så mærkeligt på ham. Ud af hans lomme, tog han et sort bånd, og gav mig det i hånden. "Tag det her på, og vent på mit tegn, så stiger du ud, og bla bla. Okay?" Igen nikkede jeg, og prøvede at lade være med at grine. På det seneste havde han været meget stresset, og hver gang han skulle forklare mig noget, endte alle sætninger med "Okay?" Han skyndte sig ud igen, og jeg hørte ham råbe: "To minutter folkens, så er hun klar!"

Jeg slog Meranii, som stadig ikke var vågen, hårdt på låret. Det fik hende til at vågne. "AV!" Udbrød hun, og satte sig hurtigt op. Lige da hun skulle til at sige noget, tog jeg bare bindet for øjnene, og kunne høre at hun forblev stille, da det faldt hende ind at vi allerede var der. Min manager råbte på mig, kunne jeg svagt høre. Men før jeg fik lov at stige ud, rettede Meranii hurtigt på min jakke, og strøg en hånd gennem mit hår. "Hwaiting!" Jeg knyttede min hånd som svar, og hoppede straks ud af døren, da den blev åbnet. Selvom det var svært at finde ud, tog en person fat i mig, og førte mig frem med det samme, jeg kom op at stå. Mit smil var ægte. Nu startede det; Mit første reality program. Vi skulle vist filmes næsten hele tiden, i det næste stykke tid. Ingen redigering, og ingen klipning. Så hvad end jeg ville gøre eller sige, måtte jeg ikke gøre det forkert. 

Omkring mig kunne jeg mærke folk, men de var helt stille. Så stille at man skulle tro de alle holdt vejret. Dog kunne jeg også høre bilerne der kom kørende ud på vejen, et stykke væk. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg befandt mig, men var også helt ligeglad. Pludselig stoppede min fører. En dør blev låst op, og en varmlig duft ramte mine næsebor, da vi trådte indenfor. Nervøst undslap et grin min mund, og jeg hoppede forsigtigt op og ned af spænding.

Da jeg blev efterladt, tog jeg straks bindet af mine øjne. Utroligt nok, blev jeg mødt af ingenting. Jeg stod helt alene i et stort hus. Selv da jeg råbte hej, var der intet svar. Jeg stillede mine sko, og begav mig ind i det store hus. Selvom jeg stadig ingen ide havde om hvem der boede her, smilede jeg bare, da der var kameraer overalt. Da jeg kom ind i stuen, blev jeg forskrækket da jeg pludselig så at fjernsynet var tændt. Jeg kiggede rundt i stuen, men der var ingen mennesker. Tøvende skruede jeg lidt op, i det samme da en Super Junior sang begyndte at spille. Hvilken kanal jeg var på havde jeg ingen ide om, men skærmen var helt sort, så det måtte være et radio program. Deres nye sang "From U" Lød nu i hele rummet. Jeg smilede for mig selv. -Det var en rigtig sød sang. 

På en stol, eller i sofaen turde jeg ikke sætte mig, så jeg satte mig på gulvet. Jeg lod som om ingen kameraer var der, og begyndte at synge med på sangen, mens jeg lavede en lille sød dans til. Da døren blev lukket op, og ti personer gik uvidende ind i deres hus, blev de forskrækket da de hørte at fjernsynet var tændt. Med det samme lagde de også mærke til kameraerne. Jeg rejste mig op, og smilede oprigtigt. Leeteuk, Kangin, Ryeowook, Yesung, Kyuhyun, Shindong, Siwon,  Eunhyuk, Sungmin og Donghae smilede tilbage da de så mig. Jeg slukkede hurtigt for fjernsynet og bukkede dybt for at vise respekt, da de alle var ældre end mig. "Hvad laver du her?" Spurgte de alle, og så smilende på mig. "Giv mig kram først." Sagde jeg og lavede et aegyo ansigt, da jeg gav dem alle et hurtigt kram. Da jeg nåede til Donghae tøvede jeg dog et halvt sekund. Jeg endte dog med at give ham det største kram. Jeg anede ikke hvorfor, men pludselig syntes jeg mit hjerte bankede en smule for hurtigt. "Det her er "Welcome home?", og jeg skal bo hos jer!" Sagde jeg, stak mine hænder i vejret og drejede rundt, mens jeg pustede min kinder op. "Wae?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...