Dancing in the moonlight.

Jeg har altid elsket at danse. Jeg vidste dog ikke at min største drøm ville komme til virkelighed. Men da jeg kom igennem prøverne hos SM Entertainment, endte det ikke. Jeg vidste heller ikke at et reality program kunne ændre mig. At det kunne få mig til at elske, føle savn, føle jalousi, og endda miste min møddom.

7Likes
42Kommentarer
1610Visninger
AA

5. Manageren.

Bolden fløj i en perfekt bue direkte mod kurven, og nogle af drengene begyndte at måbe, og råbe. Det så på et sekund ud som om, det umulige var sket. Ville jeg virkelig få Donghae som min dansepartner? Mit lille håb braste brat, da bolden ramte skærmen og fløj direkte ned igen. "Aish~" Sagde producerne frustreret, og tog sig til hovedet. Jeg rullede med øjnene,  pegede fingre nedad, og lavede et trist ansigt mod kameraet, da jeg huskede at jeg stadigvæk blev filmet. Gud hvor kunne folk nogle gange gøre nogle dumme ting uden at tænke sig om. Jeg blev lidt overrasket over, at producerne dog sagde officielt undskyld til os, foran alle. Et smil bredte sig på min mund. folk var altid så respektfulde og rare ved hinanden. "Det er helt okay. Vi må bare jo nok bare starte forfra med filmingen. Medmindre i får brug for den her del." Før jeg gik hen til Meranii, bukkede jeg en hurtig gang og gav hånd til instruktøren.

Meranii havde et irreterende smil smørret på sit ansigt, da jeg kom hen til hende. "Du siger ikke noget!" Sagde jeg og prøvede at kigge seriøst på hende og løftede fingeren. "Okay, okay!" Forsikrede hun mig, og holdt hænderne op. Vi begyndte at gå over mod bilen. Det var alt for koldt at blive stående ud i blæsten. Da vi var halvvejs åbnede hun alligevel munden og sagde: "Du skulle ha' set dit eget ansigt da Donghae var ved at score." "YAH!" råbte jeg og begyndte at løbe efter hende. Hun skreg og løb med hænderne blafrende i vejret. Et så sjovt syn, at jeg var nødt til at opgive at jagte hende, og stoppe op for at grine. "Oh God. Jeg har squ ik' været heldig med dig unnie." 

Mit humør var ikke fantastisk idag - og det var min kondi heller ikke. Jeg gik resten af vejen hen til bilen, og satte mig ind til Meranii der var ved at pakke vores frokost frem. "Er du sulten?" Hun lod som ingenting. Jeg rystede på hovedet og smilede. "Faktisk, ja." "Omg!" udbrød hun, og tabte næsten boxene med maden i. "Yah. Sid nu stille og lad være med at joke hele tiden. Pabo-yah." Hun grinede bare. Jeg stjal madden fra hende, og åbnede den første box. Derefter den anden. "Lækker frokost du har lavet os der, ajhumma." Sagde jeg og sukkede. Meranii tog boxene fra mig. "Men? Hvor er kimchi'en? Kødet? Grønsagerne? MIN CHOKOLADE?!" Jeg begyndte at grine af Meranii, der lignede en på randen af et mindre nedbrud. "Du er heldig at jeg altid har 'Meranii bestikkelse' med mig overalt." Jeg hev en chokolade bar op af min taske. Meranii rev den straks ud af mine hænder, og fik næsten tårer i øjnene. "Har jeg nogensinde fortalt dig, at jeg elsker dig?" Spurgte hun mig, mens hun allerede var godt igang med chokoladen. Hvis Meranii fik lov, ville hun sikkert gå på en chokolade kur og kun spise chokolade - intet andet, resten af sit liv. "Kun cirka hver gang jeg har chokolade på mig." 

Jeg smilede ad hende, og kiggede ud af vinduet. Fedt, nu begyndte det også at dryppe fra himlen. Bitte små regndråber landede på bilens vindue. Jeg satte min finger mod vinduet, der var helt koldt. Der var blevet helt stille inde i bilen. Hvis jeg lyttede godt efter kunne jeg svagt høre regndråberne der langsomt blev større og større. 

Derfor sprang både Meranii og jeg næsten en halv meter op i luften, da min manager oppa bankede hårdt på vinduet. Meranii, der sad på førersædet, låste dørene op og han satte sig ind på bagsædet. "Det er blevet besluttet at vi kører tilbage til Super Juniors dorm, og filmer at i leger omkring, og derefter får at vide hvem du skal danse med."

"Hvor beslutter i det?" Spurgte jeg nysgerrigt. Min manager kløede sig i nakken. "Vi.. trækker lod." Jeg var lige ved at blive kvalt i min energidrik. "WAE?! Trækker lod? AAHHH." Jeg lavede en sur mund, og kiggede bebrejdende på min manager. Meranii så skræmt på mig. Hun var altid virkelig bange for at jeg skulle gå agurk. Jeg er altid stille og rolig..Måske lidt hyper. "Du er som en tikkende bombe" Siger Meranii altid til mig. Endnu engang blev jeg revet ud af mine tanker, da min manager sagde noget endnu mere skræmmende. -"Og vi har faktisk allerede gjort det.."

Denne gang udbrød både jeg og Meranii et højt: "WAE?!" "Hvem skal jeg danse med?" Mit hjerte begyndte langsomt at banke hurtigere. "Det må jeg faktisk ikke fortælle-" Meranii tog fat i min manager. De var på samme alder, og han gør altid alt hvad Meranii beder ham om. Hun kan være ret god til at overtale. -Det blandet med at hun også er lidt skræmmende. "Fortæl os det." hun så ham direkte i øjnene med sit værste dræberblik. Hun gav slip ham igen, men hendes øjne slap ikke hans. "Så. Fortæl os det."

Han kløede sig i nakken igen. "Well... Din dansepartner er..."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...