Dancing in the moonlight.

Jeg har altid elsket at danse. Jeg vidste dog ikke at min største drøm ville komme til virkelighed. Men da jeg kom igennem prøverne hos SM Entertainment, endte det ikke. Jeg vidste heller ikke at et reality program kunne ændre mig. At det kunne få mig til at elske, føle savn, føle jalousi, og endda miste min møddom.

7Likes
42Kommentarer
1671Visninger
AA

3. Donghae.

"Er det her skjult kamera?" Spurgte Eunhyuk grinende, og vinkede til et kamera. For mit ene øre kunne jeg høre alle Eunhyuks fans der skreg af det mindste han gjorde. Det her skulle nok få en masse seer. Jeg rystede på mit hovede, og smilede et varmt smil til ham. Eunhyuk var kendt som "Anchovy" og blev tit drillet med at han lidt ligner en chimpanse. Dog kunne jeg sagtens se at han var flot. Han var virkelig veltrænet, og var kendt som Super Juniors bedste danser. Jeg glædede mig allerede til at tvinge ham til at træne med mig. "Ani." Svarede jeg og rakte tunge. Vi begyndte alle og klappe, men inderst gik jeg en smule i panik. Hvad skulle vi gøre nu? Vi havde fået absolut ingenting at vide.

Senere på aften sad vi og spiste mad, som vi havde bestilt fra Kentucky fried Chicken, da jeg ikke gad lave mad. Drengene tog for sig, og de fik mig dog også lokket mig til at spise fire kyllinge lår. Ved at halv-fodre mig, og holde mini taler om hvor vigtigt det var at spise. Jeg grinede nervøst af alt hvad de sagde, og tog imod kyllingen de fodrede mig med, men til sidst fik jeg nok. Jeg var stopmæt, da jeg afslog mere mad. Jeg pustede mine kinder op, mens jeg surmulede, og holdt mig for maven. "Jeg kan ikke spise mere!" Insisterede jeg, men kunne ikke lade være med at smile.

Efter maden gik alle kameramænd, og efterlod os med de overflødige kamera. Jeg var begyndt at savne Meranii, da hun altid var god til at bringe samtaler på bordet. Det var efterhånden gået op for mig, at selvom vi havde det rart og afslappet sammen, kunne det være lidt akavet at være helt alene med en masse drenge. I deres hus. Især om aftenen. Det var meget klemt, at sidde 11 personer i deres sofa, men heldigvis var den stor, så vi kunne lige være der. Den var okay gammel, og lidt slidt men dejlig blød. En svag duft af Eau de Cologne eller en slags mandelig deodorant, kom fra den. Men det var en hyggelig lugt, på en mærkelig måde kunne jeg lide den. Jeg satte mig i skrædderstilling, og lod mine knæ hvile svagt mod Leeteuk og Sungmins ene ben. De sad på hver deres side af mig, på gulvet foran mig havde Eunhyuk taget plads og ellers havde de andre sat sig mageligt til rette, henslængt i sofaen. Mit blik fandt vej til Donghae, og igen bankede mit hjerte en smule hårdere end normalt. Især da hans blik fangede mit. Da rødmede jeg, og kiggede hurtigt væk. Heldigvis havde ingen vist opdaget det, da alle andre havde igang med en samtale, jeg kun hørte med et halvt øre. 

Da jeg kiggede op, nåede jeg lige at skimte at hans blik stadig hvilede på mig, mens han smilede sødt til mig. Han kiggede væk i samme øjeblik, da Siwon spurgte om noget, henvendt til ham. "Hvad med dig Lara? Lara?" "Huh?" Jeg kiggede forvirret på Shindong, da jeg vågnede op af mine tanker. Alle grinede da det ikke var til at skjule at jeg ikke havde hørt efter. Selv grinede jeg nervøst, og kunne ikke lade være med at smile mit selvvanlige store smil. "Hun havde tydeligvis travlt med at tænke på mig." Sagde Leeteuk med en højtidelig stemme, og lænede sig tilbage med en arm om min skulder. Latteren startede med det samme, og alle var lige ved at falde ned af sofaen. Eunhyuk trillede rundt på gulvet af grin, og klappede i hænderne. "Anii~" Sagde jeg surmulende og rynkede på næsen. Alligevel grinede jeg også med. Isen var ved at blive nedbrudt, og det var næsten ikke akavet mellem os længere. Jeg havde faktisk været Super Juniors fan - En ELF, meget længe. Men det var noget helt andet at være så tæt på dem. Latteren bredte sig endnu engang da Yesung begyndte at synge "Love is in the air." -En lidt anden version, sammen med Kangin.

"Så er det i seng, i morgen får vi en travl dag." Sagde jeg, og hoppede ud fra Leeteuks arm, da vi var færdige med at grine. Et sukkende kor begyndte, men jeg ignorerede dem, og hoppede ud i gangen, hvor min kuffert stadig stod. Jeg løftede op i hanken, og vendte mig om. I det samme fik jeg et kæmpe chok, da jeg stødte direkte ind i Donghae. "Eeeb~" Skreg jeg, og krammede kufferten ind til mig. "Jeg fik et kæmpe chok. Det må du aldrig gøre igen!" Sagde jeg, og tog en hånd for mit hjerte. Han grinede bare et charmerende smil, og tog kufferten fra mig. "Lad mig bære den." Jeg så overrasket på ham, mens jeg fulgte efter ham op ovenpå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...