Drengen fra genbrugsbutikken

Fem minutter... I sølle fem minutter var han der. En del af mit liv - måske en del af resten af mit liv. Han gjorde mig ør i hele kroppen og fik mig til at svæve oppe mellem skyerne. Blot med hans varme smil og søde øjne, som hele tiden passerer for min nethinde, når jeg lukker mine øjne. På hvert et gadehjørne, fantaserer jeg om at han kommer gående. Hver en lys hårtop jeg ser, får mig til at stoppe op for at tjekke, om det er ham - drengen fra genbrugsbutikken.

Jeg må finde ham, det må jeg altså.

37Likes
32Kommentarer
2297Visninger
AA

6. Kapitel 6.

“Oh I, Oh I... I love you. Everything's gonna be alright, I, be alright, I, be alright, I...” Justin Biebers blide stemme fylder mit værelse og jeg nynner stille med. De seneste tre dage har jeg bare siddet inde på mit værelse, med gardinerne trukket for. Jeg har slet ikke haft lyst til noget som helst. Lysten til at gå i genbrugsbutikken, løbe en tur eller noget helt tredje, blot for at støde ind i Nicolaj, har været stor… Men et eller andet har forhindret mig i det. Irriterende nok har jeg selvfølgelig tænkt en masse på ham, men af en eller anden vildt irriterende grund, har jeg haft dårlig samvittighed overfor Kenneth. Jeg ved godt, at Kenneth har været sammen med 3 andre piger, efter vores brud. Men stadig… bare fordi han er sammen med andre, behøver jeg ikke være det. Jeg skammer mig over at tænke sådan, når han og jeg ikke en gang er kærester. Et jag af smerte i gennem maven, får mig til at krympe mig sammen. Nogle gange ønsker jeg stadig, at han og jeg finder sammen igen. Han fortjener mig ikke, men han er trods alt den der kender mig bedst. Den som jeg har det sjovest med. Den dreng, som jeg elsker.

 

”Har du lyst til at komme med?” spørger Sanne og jeg trækker på skulderne. ”Kom nu, det bliver SÅ sjovt!” plager hun, med bedende øjne. Jeg ved at hendes veninde droppede hende tidligere, og Sanne er typen der nægter at tage til fest alene. ”Du kan låne en kjole af mig.” Sanne tager fat i min hånd, ligger sig på knæ og ser op på mig. ”Okay så” sukker jeg opgivende. Sanne springer op og krammer mig. Jublende løber hun ind på sit værelse, og jeg behøver ikke gætte mere end én gang. Påklædningstid. Da vi var små legede vi det altid, før vi holdte fine te selskaber med os selv. Nu er det dog ikke en leg, men mere alvor. Sanne er to år ældre end jeg, så hun har været til en del fester allerede. Hun skal gå i 2.g efter sommerferien, på samme gymnasium som Nicolaj. Tanken om ham får det til at krible i maven.  Jeg hopper i den lyserøde puf-kjole, som Sanne har fundet frem til mig. ”Sæt dig” beordrer hun og jeg sætter mig på skamlen foran hendes sminkebord. Hun fylder mit ansigt med kemikalier, krøller mit ellers så flade hår og ordner mine negle. ”Perfekt!” Udbryder Sanne pludseligt, så jeg ser mig nervøst i spejlet. Faktisk, så ser jeg ret godt ud. Kjolen fremhæver mine kurver, og sminken ser ufatteligt naturlig ud. Mit hår krøller blødt om mit ansigt. ”Du ser ældre ud end mig!” Jubler Sanne. Hun har faktisk ret, for en gangs skyld. Sanne hopper selv i en lyseblå kjole. Stille går jeg ind i stuen. Mor ser forbavset op på mig, for derefter at lyse op i et stort smil. Smilende drejer jeg rundt foran hende, og hun klapper. ”Hvor ser du godt ud, min skat! Så sagde du alligevel ja til Sanne” konstaterer mor. Hun smiler stort.

 

Vinden slår mod min nye frisure og truer med at ødelægge den. ”Hætten op. Så får vinden ikke fat i dit hår” råder Sanne. Vores stiletter klikker højt mod fortovet, vores poser klirrer og vores åndedræt er korte og hurtige. Jeg er nervøs og spændt på samme tid. Jeg er højst sandsynligt den yngste til festen. Men sådan som Sanne har stylet mig, kan ingen se at jeg er yngre end dem. Håber jeg.

 

Da vi når til huset, hvor festen bliver holdt, har jeg allerede åbnet mig op og fortalt Sanne om Nicolaj. En smule om Kenneth fik hun også at vide. Det føles faktisk som om, at bare denne dag, har gjort os en smule mere tætte. Bassen er rigtig høj uden foran døren, så jeg tør slet ikke tænke på hvor høj den er indenfor. Vi bliver lukket en af en høj, mørkhåret fyr. Han ser op og ned af mig, så jeg bliver helt forlegen. Der hænger jakker i massevis, på de overfyldte knager. Der ligger også en del på gulvet. Vi smider vores i bunken, og Sanne fører an ind i menneskemængden.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...