Drengen fra genbrugsbutikken

Fem minutter... I sølle fem minutter var han der. En del af mit liv - måske en del af resten af mit liv. Han gjorde mig ør i hele kroppen og fik mig til at svæve oppe mellem skyerne. Blot med hans varme smil og søde øjne, som hele tiden passerer for min nethinde, når jeg lukker mine øjne. På hvert et gadehjørne, fantaserer jeg om at han kommer gående. Hver en lys hårtop jeg ser, får mig til at stoppe op for at tjekke, om det er ham - drengen fra genbrugsbutikken.

Jeg må finde ham, det må jeg altså.

37Likes
32Kommentarer
2326Visninger
AA

2. Kapitel 2.

”Kom nu! De har så meget spændende og billigt!” Plager min søster Sanne, og jeg sukker opgivende. Aldrig har jeg været i en genbrugsbutik før, men når hun plager som nu, går jeg med. Kun for at glæde hende. Vinden leger med mit hår, svinger min sommerkjole rundt og det får Sanne til at hvine. ”Man kunne se dine trusser” fniser hun og jeg ruller øjne. Der holder en hvid bil ude foran indgangen til genbrugsbutikken, og tro mig, aldrig har jeg set sådan en arrogant parkering før. Den holder en meter foran indgangen, og holder skævt ind over fortovet. Vi går derind og jeg kan høre højrystet snak fra en gruppe fyre. En gammel lugt går mig i møde – og egentlig, kan jeg godt lide lugten. ”Se lige denne her, Ailey!!” Råber Sanne gennem hele butikken, som får de gamle damer bag kassen til at vende sig om. Også fyrene. Hun holder en kort, sort kjole op og jeg går langsomt derhen. En af fyrene vender sig om. Og dér sker det. Jeg bliver som fortryllet, naglet fast til gulvet. Hans fortryllende glade øjne kigger på mig. Så intenst, at glæden bobler lystigt i maven på mig. Jeg antager at mit ansigt har en svag, rød kulør. Aldrig har jeg rødmet før. Aldrig. Men den følelse jeg får, når han kigger mig er underlig… Bedre, end når Kenneth kigger på mig. Han smiler stort til mig, og kigger mig i øjnene til han er gået videre i butikken. Med bankende hjerte begynder jeg at gå over mod en ventende Sanne. Jeg ser mig bagud, og ser kun ryggen af ham. Hans shorts er sandfarvede, og viser hans slanke ben. Hans rødternede cardigan hænger ud over shortsne, og hans blonde hårtop er fantastisk til ham. Han har nogle næsten-hårløse striber ude i siderne af hovedet, hvilket faktisk er utrolig sexet. Han vender sig igen om, og møder mit blik. Jeg fastholder mit blik i hans. Normalt ville jeg kigge væk, men hans øjne er så intense, at jeg bare ikke kan slippe dem. Han smiler igen til mig. Et hurtigt smil og Sanne river mig ud af min ikke-eksisterende romance. ”Hvad synes du?” Spørger hun og rynker bekymret brynene. ”Den er flot” mumler jeg, men mine tanker er et helt andet sted, end på kjolen. Jeg kan ikke tænke på andet end den guddommelige eksistens der står et par meter bag mig. Da jeg igen kigger tilbage, er alle fire fyre på vej ud af butikken. En kæmpe skuffelse og pludselig desperation rammer mig. Han må ikke gå! Jeg har slet ikke… Nej, han må ikke gå! Jeg går tættere hen mod udgangen, og piller lidt ved tørklæderne. De stopper op ude foran, og finder alle en smøg frem. Han ryger åbenbart… Normalt havde jeg fundet det frastødende, men nu virker det bare så sejt. Det fuldender ligesom hans stil, at han ryger. Han ser på mig gennem vinduet. Igen får jeg det store smil af ham, som gør mig helt blød i knæene. Han fastholder mit blik længe nok til at jeg tror, han er interesseret.

”Jeg skal prøve den her” siger Sanne, og hendes solbrændte ansigt dukker op foran mig. Alle lyserøde skyer forsvinder på et splitsekund. Jeg følger med hende til omklædningsrummet, og kan ikke længere se fyren. Jeg ønsker virkelig, at hun skynder sig. Tænk hvis han forsvinder, mens jeg står her og spilder min tid! Efter et minuts tid kommer Sanne ud, i ført en kjole. Hun drejer rundt foran mig og jeg nikker bekræftende. Ikke af hende, men af det billede jeg har af fyren i hovedet. Da hun endelig er færdig, skynder jeg mig ud foran. Men de er der ikke. Bilen er væk, og væk er fyren. Jeg synker nedad. Hvordan kan han bare være væk? I fem sølle minutter rendte vi rundt i samme butik, sendte hinanden smil og udvekslede blikke. Ingen tvivl – denne fyr er helt speciel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...