Mudderkæppen

Det er en kortporsa om to drenge.

Den er ikke så lang, så hvis I ville bruge to minutter på at læse den, ville jeg bliver rigtig glad!

1Likes
1Kommentarer
186Visninger

1. Mudderkæppen

"Fuck, mand. Har du ikke noget pænere tøj end det dér?! Du ligner krafteddeme en hjemløs," lød det fra Charles, der gik ved siden af med en smøg i munden og fedtet hår, der var redt tilbage. Hans læderjakke var åben og synliggjorde en beskidt undertrøje. Hans hånd hev i min nye ternede skjorte. Jeg sagde ikke noget. Mine øjne vendte mod mine fødder, der med store skridt betrådte en skovbund, der var dækket af mudder og vand. Han smed smøgen og jokkede på den, så den flød ned i det mørke jord. Han løftede venstre hånd og slog mig på bagsiden af hovedet. "Et lille svin du er, Karl," sagde han og det spidse ansigt flækkede i et bredt smil. Jeg kiggede stadig ikke op. Mine sko var blevet helt brune af mudder. Han lagde armen om mine skuldre og klemte til. "En dag skal vi ud og drikke os i hegnet sammen, Karl. Lave rod i byen. Ikke også? Hvis bare du gad tage dig sammen, og lod vær' med at være sådan en dengse. En lille tøsedreng du er, lille Karl." Han rodede i mit hår med hans lange, blege fingre. Mørket havde lagt sig over skoven som en tung dyne. Borset fra at dynen ikke varmede, tværtimod blev det koldere, og jeg gnubbede hænderne mod hinanden. "Charles," kvækkede jeg med en tynd stemme. "Charles, det er pissekoldt. Jeg tror jeg går hjem... Hvorfor gør du ikke også bare hjem?." Jeg kiggede med angstfulde øjne på Charles, som stoppede op mit i skoven, tog en dyb indånding og sagde: "Jeg troede du var min kammerat, Karl. Men du er åbenbart en lille lort, du er. En lille lort, Karl. Kan du ikke klare at gå lidt i skoven? Bliver lille Karlo-dreng bange, hva'?," sagde han med babystemme, før han fortsætte i et dybt toneleje og med et stikkende blik, der fik mig til at kigge ned. "Gu vil jeg ej hjem, din spasser. Skoven er et meget bedre sted, Karl. Her er vi konger. Konger i skoven! Men hvis du ikke kan klare mosten, så fuck af. Skrid med dig, Karl. Skrid". Han kiggede udfordrende på mig, men jeg vidste, at hvis jeg gik, ville jeg ikke slippe godt fra det. Han tændte en ny smøg og gik videre ind i skoven. Han vidste at ville følge efter ham, ligesom jeg havde gjort hver dag i fem år. Jeg gik mod små skridt bag ham. Foran mig lå en stor kæp begravet i mudder. Sølet ind i mudder. Masser af mudder. Mine arm rakte sig imod den og tog den op fra jorden. Min spinkle højre hånd holdt den i fast greb, og i modsætning til den byrde Charles havde været for mig i fem lange år, vejede kæppen ingenting. Jeg stormede mod Charles med en styrke jeg aldrig før havde oplevet. Kæppen ramte ham lige i baghovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...