Adoptiv-prinsessen

Den fattige pige, Clara, er 11 år, og har boet på gaden, siden hun var 4 år. Hun har ingen penge - kun ca. 20-30 kroner, og kan ikke rigtigt leve for det. Derfor synger hun på gaden, da hun har en fantastisk stemme.
Men Clara kan ikke leve på gaden forevigt, og en dag møder prinsessen Emilie, Clara, ude i en skov. Clara kommer med Emilie med hjem, til det store slot og bliver adopteret af kongen og dronningen.

6Likes
1Kommentarer
1051Visninger

1. Kapitel 1:

Clara så rundt på gaden. Hun sad på en bænk og var meget træt. Det var formiddag, og Clara sov ikke i ret mange timer, om natten. Clara havde hellere ikke ret mange penge, og måtte synge for folk, for at tjene lidt penge til mad. 

Clara rejste sig op og så rundt, igen. Hun havde kun 20 kroner tilbage, og det var ikke nok, til at leve af. Hun måtte finde et sted, hvor hun kunne synge, for folk. Hun tog fat, i hendes lille dåse, hvor man kunne lægge penge i, og gik hen mod by-midten. 

Da hun kom derhen, lagde hun dåsen på jorden og sagde: "Jeg vil gerne synge en sang" og så begyndte hun at synge:

"Tænk at jeg engang troede man blev lykkelig,

hvis bare der var penge nok.

Livet er så kort og lykken er flygtig,

det handler om at nå til tops.

Når vi talte var det mest om mig, 

jeg glemte helt at spørge ind til dig,

så du fik nok og sendte mig videre på min egen vej.

Hvorfor går vi rundt og tror, 

det så vigtigt, 

at lave den million?

Du kan få masser af succes,

men hvad det værd,

hvis ikk' du deler det med nogen?

En du kan stole på,

en der si'r ro på.

En der vil ha' dig som du er,

om du fattigrøv eller millonær.

Ha' dig i solskin og modvind, 

elsker dig for den du er.

Der sad vi på en bænk og så på mennesker, 

og sagde: "Forfanden hvor de skynder sig"

De glemmer både sig selv og den de elsker,

det vil aldrig for du og jeg.

Har nok i kærlighed og kildevand,

jeg lovede dig jeg aldrig ville blive sådan.

Men jeg fik travlt og tiden rev os væk fra hinanden, sig mig..

Hvorfor går vi rundt og tror det så vigtigt ..."

Da sangen sluttede, klappede alle dem, der havde hørt sangen, og nogle lagde nogle pengen ned i dåsen. 

"Mange tak ... Tak ... Mange tak" sagde Clara, da de lagde pengene derned.

Lidt efter, gik hun hen og talte pengene.

"10 ... 30 ... 40 ... 50 .... 60 ... 70 ... 80 ... og de 20" talte Clara og smilede lidt - hun havde præcis hundrede kroner..

 

Lidt efter gik hun hen mod en skov, men vidste ikke hvem hun ville møde derovre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...