En bog fra en anden verden

Karoline finder en gammel dagbog. Den er fra tiden omkring 2.verdenskrig. Hun finder hurtigt ud at at der er nogle problemer som teenage piger også havde dengang. Men der er også ting hun aldrig vil kunne opleve.

6Likes
5Kommentarer
1344Visninger

2. Skolen

Det var mandag. Ugen før sommerferien. Den værste uge bortset fra den første efter sommerferien. Jeg sad og gloede ud i luften. " Karoline du skal også finde en bog frem" lød det fra vores lærer Thomas. " åh ja undskyld" sagde jeg og begyndte at rode i min taske efter en bog. Ah pis ingen bog. Jeg kiggede videre. Den eneste bog der var der var Judiths dagbog. Jeg havde det ikke så godt med at læse hendes dagbog. Det er jo et andet menneskes dybeste hemmeligheder. Men hun tog den alligevel helt tæt på øjnene og læste:

 

Onsdag d. 13 april

 

Nu skriver jeg endelig igen. Jeg sidder i den båd med en masse andre jøder. Samuel er her også. Vi flygter. Mor vil ikke fortælle mig hvor vi skal hen. Der er ikke rigtig nogle af børnene der ved det. Ikke engang Samuel. Her er så mørkt at det er svært at skrive. Men jeg prøver alligevel. Der ligger en urolig stemning over det her. Du voksne sidder og vrider hænder. Jeg er ikke den eneste der føler stemningen. Spædbørn og tumlinger græder, De få husdyr der er med ruller sig sammen i hjørnerne og de ældre børn laver lektier selv om de er gået ud af deres skole i Tyskland! Neej der er flere end mig. Nu giver jeg mig til at skrive for andet har jeg ikke at lave. Da vi skulle af sted pakkede mor sine smykker selv om det var blevet forbudt for jøder at have smykker og der var dødsstraf for det havde mor gemt en halskæde hun havde fået af far da de flyttede sammen og hendes og fars vielses ringe. Jeg syntes det er modigt gjort men far syntes bare det er dumdristigt. Der er faktisk ikke kun jøder på båden. Her er også en flok venlige mænd. De taler dansk men selv om mor har lært Hanne og jeg dansk er det svært at forstå hvad de siger. Når mor taler dansk er det jo med tysk accent. Danskerne de har en lidt mere blød måde at tale på. Mor siger de er her for at hjælpe os, at de er modstandsmænd der går i mod tyskerne. Far har fortalt mig at tyskerne har besat Danmark men at danskerne ikke ville i krig. Men disse modstandsmænd var altså mænd der saboterede nazisternes planer. Nu kommer en af dem her hen. Han prikker mig på skulderen. Jeg ser op. "Undskyld jeg afbryder dit skriveri men kunne du ikke bruge noget lys?" Han ser over på mor. Jeg tror han vil have hende til at oversætte for han bliver overasket da jeg svarer på mit bedste dansk: "Jo meget gerne Herr." Han tager en petroleums lampe og sætter den på bordet foran mig. Jeg rejser mig og nejer "Mange tak herr." Siger jeg så høfligt jeg kan. Mor smiler til mig. Hun har altid gået meget op i at man skal være høflig selv overfor folk man ikke kender. Jeg er enig med hende.

 

"Læg bøgerne fra jer" Lød det fra Thomas. Nu havde vi frikvarter. Jeg gik ud sammen med Agnete og Sophie. "Hvad læser i?" spurgte Agnete den evige læse hest. "Aner det ikke" svarede Sophie. "Jeg læser Anne Franks dagbog" kom det fra mig. Jeg aner ikke hvor det kom fra men det var jo ikke helt løgn. Det var jo bare Judiths dagbog i stedet for Anne Franks. "Ej hvor spændene" lød det fra Agnes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...