Aurora

Aurora er en helt normal pige på 15, og igen ikke helt så normal.
Hendes mor og far omkom i en bilulykke da hun var lille, og har så boet hos sin bedstemor næsten hele sit liv.
Aurora og hendes bedstemor har et stærkt bånd, en forståelse for hinanden.
Men dagen før hendes 16 års fødselsdag begynder mærkelige ting at ske med hende.
Hun begynder at se, høre og føle ting...

10Likes
8Kommentarer
1164Visninger
AA

5. Vickie

Den var fin. Pakken var på størrelse med en skotøjsæske og pakket ind i sort papir med hvide blomster på. Jeg trak i sløjfen så den gik op, og jeg kunne åbne pakken. Det var faktisk en skotøjsæske og indeni lå et par stilletter i blåglimmer. De var fantastiske! Jeg samlede på ting i glimmer. Kjoler, sko, tasker og punge. Jeg har tasker og punge i alle farver med glimmer. Jeg mangler kun få kjoler og sko, så har jeg alle farver med glimmer. Ja, hvad kan man sige? Jeg er en pige med penge og hobbyer. 

”Åh, de er fantastiske! Det var lige dem jeg ønskede mig! Tusind tak bedstemor!” jublede jeg og sprang over til hende for at kramme hende. 

”Det var så lidt min pige. Der er ikke flere gaver fra mig, men festen vil jeg inkludere som en gave” sagde hun godt tilfreds med sig selv.

”Det er også mere end rigeligt! Jeg er så glad for den fest!” svarede jeg og smilte.

”Det var godt. Dine sagde også til mig, at så længe du er taknemlig for hvad du får, skal du aldrig mangle noget, og jeg kan kun give dem ret, men at du får lidt ekstra gør vel ikke noget. Livet skal jo leves, som du nok ved!” sagde hun og blinkede til mig. Jeg lagde armen om hende og gav hende et klem, inden jeg satte mig tilbage på min plads. Der lå nogen kuverter fra nogle venner af familien og familiemedlemmer. Min moster havde sendt mig et flot guld armbånd, hvor der stod indgraveret ’True Love’ på. Jeg var helt vild med det! Ellers lå der nogle kuverter med kort og penge i. Ikke mange gaver eller kort, men jeg vidste de ville dumpe ind af døren i løbet af ugen. Folk der glemmer det eller ikke har tid skal vel også have en chance.

Vi spiste en rigtig fødselsdagsmorgenmad med æg og bacon, før jeg gik op for at gøre mig klar. Jeg gik i bad og den fik hele armen, med bodylotion, ansigtsmaske, fodbad, manicure, pedicure O.S.V.  Jeg sad i vindueskammen og kiggede på folk der gik forbi, mens jeg ventede på at min neglelak tørrede. Der kom to piger gående. Jeg kendte dem godt, to virkelige snobbede piger. Jeg havde inviteret dem med til festen, mest af alt fordi jeg var nød til det. De var ikke den slags type piger man ville være uvenner med, det var jeg på den anden side heller ikke. De diskuterede tydeligvis om noget, endda så højlydt at jeg kunne hører det. 

”Du tager bare ikke den kjole på! Den er så grim!” sagde den lyshåret pige, hendes navn var Brittanie.

”Den er ikke grim! Det må jeg også selv bestemme, Brittanie” råbte den mørkhåret pige, hun hed Sophie.

”Jaja whatever. Slap af” sagde Brittanie, tydeligvis irriteret. 

”Bitch” det var Sophies stemme, men hendes løber bevægede sig ikke! Ikke igen! Jeg kunne hører hendes tanker! Hvorfor kunne jeg det?! Jeg tænkte tilbage på dagen i går. Mine uhyggelige oplevelser, min samtale med bedstemor. Måske havde hun ret? Havde hun virkelig ret? Nej! Det kunne ikke. Jeg skubbede tanken fra mig, det var for underligt! 

Jeg fandt mit tøj frem, prøvede det på med forskellige smykker, og tasker indtil jeg fandt det helt perfekte. Dagen gik med at ordne de sidste ting, betale de sidste regninger, og få de sidste svar fra folk om de kom. Jeg havde lavet alt inden for skønhedspleje og Vickie ville snart komme. Jeg sad helt opslugt af mine egne tanker, da jeg hørte det ringede på døren. Det måtte være Vickie!

”Jeg åbner!” råbte jeg og løb ud af værelset.

Jeg besluttede mig for at lave et trick, som jeg ikke var helt sikker på at jeg kunne klare. Jeg løb og hoppede for foden af trappen, så jeg landede midt på trappen og satte af med hænderne, så jeg hoppede det sidste stykke og landede så i spagat.

”WOW! Det var mega sejt!” kom det fra Vickie, hun stod i døråbningen og ventede på at blive inviteret indenfor.

”Tak, kom du bare ind” sagde jeg og smilede. Hun lukkede døren og hang sin jakke op på knagen. ”Jeg var ikke sikker på at jeg kunne klare det ned af trappen, men jeg har øvet mig meget på flad grund. Men det lykkedes og det var faktisk også sjovt” fortsatte jeg.

”Jeg kan godt se, hvorfor du blev kaptajn for cheerleader-holdet. Du har jo sick skills girl!” sagde Vickie begejstret. Jeg grinte en lille smule. Det var rigtigt, men jeg havde også været gymnast, siden jeg var helt lille. ”Åh tillykke med fødselsdagen Aura! Jeg er så glad på dine vegne!” Vickie kom hen og krammede mig. I det sekund hun rørte mig, sprang en gnist op og et pink lys begyndte at pulserer rundt om hende. Jeg gispede, men det hørte hun ikke. Hun trak mig bare ind i et kram og holdt mig. Jeg var stivnet i hele kroppen, fuldstændig ude afstand til at bevæge mig. Det var det samme, som det der skete med damen i bageren! Jeg blinkede et par gange, men lyset forsvandt ikke. Jeg blinkede igen og igen og igen, jeg blinkede som en sindssyg, men lyset forsvandt ikke som det havde gjort hos bageren. Jeg var på næbbet til at skrige.

”Lyset, d-de-det..-” stammede jeg, rædselsslagen.

”Lyset? Hvad snakker du om Aura?” spurgte Vickie.

”Aurora, kom lige med mig. Gå du bare op på værelset Vickie, Aurora kommer om lidt” sagde min bedstemor smilende.

”Ja okay” sagde Vickie og smilede tilbage. Hun gik op af trapperne og min bedstemor trak mig ind i stuen og lukkede døren. 

”Bedste, det var der. Lyset. Så du det?” fik jeg frem, jeg var i chok tilstand.

”Ja, jeg kan se det. Hele tiden. Det var hendes aura” svarede min bedstemor. Jeg stirrede på hende.

”Nej, stop nu med det der. Sådan nogen ting findes ikke” sagde jeg og rejste mig. Jeg var usikker på benene og vaklede ud af rummet og fik først kontrollen tilbage, da jeg nåede trappen. Jeg gik op mod mit værelse og kunne hører musik. Jeg kom ind og Vickie dansede rundt til musikken. Jeg begyndte at grine, og hun kom glad hoppende hen, og trak mig med. Vi dansede skørt rundt, indtil vi blev trætte. Jeg forslog, at vi så en film, inden vi skulle ned og tjekke klubben. Vi satte ’Bring It On’ på og klokken 8 var vi allerede ude af døren.  Vi hoppede ind i Vickies bil og kørte hen til klubben. Den klub vi havde lejet var rimmelig populær for tiden og hed ’Starstruck’. Vi steg ud af bilen og tjekkede det ud udefra. Wow, der var et rødt tæppe ligesom til galla. Små søjler med rødt bånd hængene mellem hinanden var brugt som afspærring, så man kunne gå op af den røde løber og være midtpunkt for alle de andre folks opmærksomhed. Jeg elskede det!

Vi gik hen mod indgangen og en dørmand stod allerede klar. Han havde gæstelisten i hånden og øvede sig tydeligvis på navnene. Nøj, hvor professionelt! Sejt!

”Goddag, jeg hedder Aurora Walls. Det er mig der holder festen her” sagde jeg og rakte manden min hånd.

”Nå så det er dig. Det er godt at møde dig. Jeg hedder Mick. Det bliver en fed fest du holder, tillykke med fødselsdagen for resten!” sagde han og gav mig hånden.

”Tak, og ja det håber jeg det bliver. Jeg kan se, du er ved at øve navnene. Kan du dem så i hovedet?” spurgte jeg nysgerrigt. 

”Jo, på en måde. Jeg skal krydse dem af, så der ikke kommer flere, og siger de er den samme person. Så jeg skal kunne hører navnet, genkende det og hurtigt finde det. Så skal gæsterne ikke vente i så lang tid, der er jo 100 på listen. Prøv mig, spørg om en gæst” sagde han og smilede udfordrende. 

”Hmm.. Okay.. Brittanie Dallien” sagde jeg og så i hans øjne hvordan han genkendte navnet. 

”Hun står på side 3, linje 15” sagde Mick selvsikkert. Han bladrede om på side 3 og rigtigt nok på linje 15 stod der ’Brittanie Dallien’. Imponerende.

”Hmm.. Jeg er imponeret. Det var da godt vi hyrede dig, nå men vi må smutte, vi skal tjekke klubben” sagde jeg og smilede til ham.

”Haha tak. Nå hej hej” svarede han og smilede igen. Han virkede utrolig sød! Han var mørk, hans mor og far var nok oprindeligt fra Afrika. Hvor i Afrika vidste jeg ikke. Han var stor og robust og alligevel havde han et venligt smil. En god mand der passede sit arbejde og samtidig var flink. Bare verden havde flere af den slags! 

Vi kom indenfor og oh my god! Det var så fedt! De var stadig ved at gøre den frie bar klar og pynte klubben. Der var neonlys og glimmer over det hele! Det var præcis som jeg havde forstillet mig. Henne mod væggen var en scene hvor Dj’en skulle stå og foran et kæmpe dansegulv så man kunne fyre den af! Det var så fedt! Oppe ovenover var der en balkon, som gik rundt rundt i hele rummet og to trapper parallelt med hinanden, den ene tæt på døren og den anden overfor den første. Baren lå til venstre for indgangen. Den var stor og også pyntet rimlig tjekket. Jeg gik rundt og spurgte folk hvor langt de var, de var alle sammen meget venlige og glade, sikker fordi de var tilfredse med deres arbejde og med god grund. De sagde at det kun var små detaljer der manglede.

Vickie og jeg smuttede igen. Vi vinkede farvel til dørmanden Mick og kørte tilbage til mit hus. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...