Aurora

Aurora er en helt normal pige på 15, og igen ikke helt så normal.
Hendes mor og far omkom i en bilulykke da hun var lille, og har så boet hos sin bedstemor næsten hele sit liv.
Aurora og hendes bedstemor har et stærkt bånd, en forståelse for hinanden.
Men dagen før hendes 16 års fødselsdag begynder mærkelige ting at ske med hende.
Hun begynder at se, høre og føle ting...

10Likes
8Kommentarer
1166Visninger
AA

3. Skjulte kræfter

Jeg løb ind gennem porten og græsplænen, op til det hus hvor min bedstemor og jeg boede. Jeg var stakåndet og mine lunger føltes som om de skulle sprænges. Jeg havde løbet hele vejen hjem, mine ben var ved at kollapse under mig. Jeg åbnede hoveddøren og vaklede ind, hivende efter vejret. Min bedstemor kom ud i gangen.

”Aurora, åh gud!” hun løb hen og støttede mig. ”Lad os få dig ind i stuen og hen på sofaen” hun hjalp mig ind i stuen og hen og sidde på sofaen. Hun gik ud i køkkenet og kom tilbage med en varm kop te til mig. Hun satte sig ved siden af mig og betragtede mig. ”Fortæl mig hvad der er sket” sagde hun, hendes stemme var blid. 

Jeg begyndte at fortælle hende om hvordan en lille gnist eksploderede, og et gult lys pulserede rundt om damen ved disken i bageren, da jeg rørte hende, om hvordan det så pludselig var væk, og om hvordan jeg så var overbevist om at det var mig der så syner, indtil jeg løb ind i ham manden. Jeg fortalte hende, om hvordan jeg blev vred over det han sagde, om hvordan han stirrede på mig, og om hvordan jeg reagerede, da jeg fandt ud af at hans mund ikke havde bevæget sig, mens han talte.

”Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg vendte mig om og løb alt hvad jeg kunne, og her er jeg så. Hvad sker der med mig?” frygten strålede ud af mine øjne, og jeg kunne mærke jeg var begyndt at ryste.

Min bedstemor havde siddet og lyttet. Nu lagde hun sin hånd på mit knæ ”Der er noget du skal se” sagde hun. Hun rejste sig og forsvandt ovenpå. Jeg var ikke med. Hvad lavede hun? Hvad skulle hun vise mig? Jeg ville bare have nogen svar.

Hun kom tilbage med en stor gammel flyttekasse. Hun satte den på bordet foran mig, jeg åbnede den og begyndte at tage indholdet ud. Der var en masse gamle, meget gamle bøger i. Den største og tykkeste af alle bøgerne var den der fangede min opmærksomhed. Den var gammel og støvet. Jeg sugede luft ind og pustede på den, så støvet fløj af. Jeg børstede lidt på den og først nu kunne jeg se at omslaget var brunt læder, den var besat med guld langs kanterne, hvilket fik den til at se mere elegant og vigtig ud. Det brune læder var møntret, jeg kiggede nærmere og opdagede at det forstillede flammer. Jeg kiggede op på min bedstemor.

”Det er vores symbol, vores våbenskjold. Ser du vores stamtræ går utrolig langt tilbage og i mange tusinder af år er en gave blevet givet videre til hver anden genaration af familien Walls, en meget speciel gave” min bedstemor kiggede alvorligt på mig.

”Vil det sige at jeg hører til den genaration? Jeg er forvirret, hvad er det for en slags gave?” sagde jeg.

”Du hører til den genaration der har en indre kraft. På din 16 års fødselsdag vil den begynde at sprede sig, den vil begynde at vokse og udvikle sig. Du vil få nogen evner og blive det man kalder Clairvoyant.” svarede min bedstemor.

Jeg stirrede på hende, ude afstand til at fatte det hun lige havde sagt. Hvad? Clairvoyant? Det findes da ikke, det er bare en flok dumme folk der render rundt og tror de kan læse tanker, se ud i fremtiden og læse folks auraer, hvad det end var?

Jeg stirrede på min bedstemor som om hun var tosset. Hun holdt masken. Vent et øjeblik. ”Bedstemor hvis jeg har Gaven og det er hver anden genaration der får Gaven, så må det jo betyde du også har den” sagde jeg og ventede spændt hendes svar.

”Ja, jeg har Gaven” hun stirrede på mig, stadigvæk med den alvorlige mine. Jeg stirrede igen, ledte efter tegn, tegn på et eller andet, tegn på hvad som helt! Intet. Der var intet. Det var hendes alvor.

”Aurora, du fylder 16 i morgen, så det du har oplevet indtil videre, ja det var bare en smags prøve. Jeg synes du skulle tag og læse lidt i den bog, du vil finde en masse nyttig viden om hvordan du håndterer dine kræfter” sagde hun. Jeg rykkede forskrækket væk fra hende. Hvad fablede hun om?! Styre mine kræfter?! Hun måtte være skør!

”Det må være din spøg! Jeg har ikke nogen kræfter! Desuden har jeg virkelig travlt, jeg har en kæmpe fødselsdagsfest i morgen. Jeg går op på mit værelse og får de sidste ting på plads” svarede jeg en smule forfærdet. Jeg vendte mig om og gik hen mod trappen, der førte op til den etage mit værelse lå på.

”Som du vil, men hvordan vil du så forklare det der er sket i dag?” råbte hun efter mig.

Forklare? Jeg vil ikke forklare det, jeg vil have alt skal være som det plejer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...