Aurora

Aurora er en helt normal pige på 15, og igen ikke helt så normal.
Hendes mor og far omkom i en bilulykke da hun var lille, og har så boet hos sin bedstemor næsten hele sit liv.
Aurora og hendes bedstemor har et stærkt bånd, en forståelse for hinanden.
Men dagen før hendes 16 års fødselsdag begynder mærkelige ting at ske med hende.
Hun begynder at se, høre og føle ting...

10Likes
8Kommentarer
1181Visninger
AA

2. Aurora

Solen stod endnu ikke helt højt på himlen, men den var blå og skyfri. Morgenbrisen omfavnede mig, og et lille smil gled over mit ansigt. Folk myldrede forbi mig, alle travle. Dog var det som om det dejlige vejr og den friske morgenbrise løftede presset en smule fra folks skuldre, som om stemningen var på et helt andet niveau.

Jeg skubbede mine solbriller op i håret, og en solstråle ramte mig. Mit smil blev bredere, alt var fantastisk, jeg havde en fantastisk følelse.

Frihed.

En følelse af frihed ramte mig og forplantede sig langsomt i min krop. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Jeg følte mig helt fri, men det var ikke kun friheden jeg kunne mærke forplante sig, det var som om en indre kraft bredte sig og medbragte energi og livsglæde.

Jeg gik over vejen og ind til en bager. Stedet var stort og sikkert også velfungerende. Jeg kom der ret ofte eftersom de havde min yndlings juice og vitaminvand. Der var temmelig proppet med folk eftersom det var lørdag morgen, men de fire kassedamer gjorde deres arbejde hurtigt og effektivt.

”Hvad skulle det være?” spurgte damen bag disken, da det blev min tur. "En hindbær vitaminvand og en appelsinjuice” svarede jeg og smilede. Hun hentede det og skannede det ind. ”Det bliver 4 dollars” smilede hun igen. Jeg fiskede en seddel op af lommen og rakte hende den. Hun åbnede kasseapparatet og rakte mig nogen småpenge.

Jeg rakte ud efter dem og vores hænder strejfede hinanden. I samme sekund vi rørte hinanden, fløj en gnist og lavede en lille eksplosion, den eksploderede og et gult lys pulserede rundt om hende. Jeg gispede forskrækket. Jeg blinkede et par gange. Hvad sker der?!

”Er der noget galt?” damen så lidt bekymret ud. Jeg kiggede forskrækket på hende, lyset, det gule lys der havde pulseret omkring hende var væk. ”Øhh, ja, øh nej, nej slet ikke” stammede jeg forvirret, da det gik op for mig, at alle de andre kunder stod og kiggede på mig. ”Hav en fortsat god dag så” sagde damen og smilede til mig. ”Ja, i lige måde” svarede jeg og fremtvang et smil.

 

Jeg skyndte mig ud af butikken og gik, nærmest småløb på jagt efter en taxa. Jeg havde hovedet rettet mod vejen, og så ikke den mand der kom gående imod mig, ikke før det var for sent og vi begge to lå på jorden. Jeg var hurtig til at komme på benene og rakte manden min hånd, han så ikke glad ud.

”Det må du altså undskylde! Jeg så dig slet ikke og-” undskyldte jeg, men han afbrød mig bare med et surt ”Huurrmmff”. Han vendte sig om for at gå, da jeg hørte ham ”Kan folk ikke engang se hvor de går nu til dags? Dårligt opdraget”. Det gjorde mig virkelig vred!

”Hey hvem tror du lige du er? Du så dig jo heller ikke for, og det var mig da sagde undskyld, ikke dig, så hvem af os to er det så lige der er dårligt opdraget hva?” jeg stirrede vredt på ham, indtil han vendte sig om mod mig, og jeg så hans ansigtsudtryk. Han så forskrækket og overrasket ud på samme tid. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvorfor kiggede han sådan på mig? Jeg havde ventet et gnavent svar, men ikke det her.

”Hvordan kunne hun vide det? Jeg sagde da ikke noget” hørte jeg ham. Jeg skulle lige til at sige ham imod igen, da det gik op for mig. Jeg tog mig til munden og kvalte et skrig. Hans mund havde ikke bevæget sig, mens han talte. Han stirrede på mig. Måbende. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg vendte mig om og løb. Jeg hev min mobil frem og tastede min bedstemors nummer ind, mens jeg løb.

”Hej Aurora, hvad så, er du på vej hjem?” lød det fra min bedstemor i telefonen. Tårerne løb ned af mine kinder, og jeg skreg nærmest ind i telefonen ” Bedste! Der sker noget med mig!”. Der blev stille i telefonen, hun sagde ikke noget, men jeg kunne hører hendes vejrtrækning. ”Hvor er du henne? Skynd dig hjem” sagde hun og lagde på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...