I've got a secret. (1D)

Julie Edward Jones er en femtenårig pige, der lever i Nordlondon. Julie ved, at hun er adopteret, og hun ved at hun har en bror. Hun ved også hvem hendes bror her. Harry Styles fra One Direction. Julie blev bortadoptere som spæd, da hendes mor ikke kunne klare to børn. Julie har aldrig fortalt nogen om at hendes bror er Harry. Ikke engang sin bedsteven, Joshua.

Mere om Julie kommer i første kapitel...

**Grunden til at jeg har valgt My Chemical's sang "The Only Hope For Me Is You" Har jeg valgt, da hovedpersonen Julie er meget glad for deres musik og jeg syntes sangen passer godt til historien, når den når til et vis punkt.**

10Likes
6Kommentarer
1449Visninger
AA

2. Kapitel et.

Mig og Joshua sad nede i hans kælder. Hans storebror er med i et band, og har øvelokale nede i kælderen. De havde ligeøvet, og var skredet ovenpå for at skrive en ny sang. Imens de gjorde det, sad mig og Joshua sjovt nok stadig i kælderen og drak Red Bull. Det smagte forfærdeligt, men klokken var 23:00. Nu undre i jer sikkert over hvorfor Joshua's bror spille musik så sent om aftenen; De bor, som de eneste, på en vej i Nordlondon. Mig og Joshua bor begge i det som staten kalder et af de mindre fine steder. Jeg boede to gader væk. 

"Joshua, jeg er nødt til at gå hjem... Min mor bliver bare bekymret."  sagde jeg da jeg havde drukket resten af min Red Bull.

"Hmrf," Joshua lød sur "Det er fint... gå bare." men da han havde sagt det, flækkede han virkeligt. Jeg rejste mig og sofaen og tog min skuldertaske på.

"Vi ses imorgen!" sagde jeg og smilte. Joshua sagde farvel, og jeg smuttede ud af kælderdøren. Jeg småløb hjem, da der på denne tid af natten kunne være nogle ret skumle typer. Jeg nåede hjem til huset. Det lille hus, for enden af Sparta Avenue. Det pæneste hus på vejen. Ret underligt, da vi jo ikke bor i det pæneste kvarter. Jeg låste mig ind, og kunne høre mine forældre skændes. Eller, faktisk adoptivforældre. Jeg er nemlig adopteret. Jeg er dog en af de få adopterede her i England der faktisk kommer fra England og ved hvem ens biologiske forældre er. Jeg smed min taske hårdt ned på gulvet, så der kom et mindre brag. Mine adoptivforældre, Jane og Thomas stoppede med at skændes, da de kunne høre lyden. De prøver at få mig til at tro at vi lever i en kærlig familie, hvor vi elsker hinanden. De tror ikke at jeg har hørt dem skændes, men nej, jeg har hørt det mange gange. Rigtigt mange gange. Jeg tog mine sko af og smed dem ved siden af min taske.

"Julie? Kom lige. Mig og Thomas har noget at fortælle dig." lød det inde fra stuen. Det var min 'mor' der kaldte. Jeg traskede ind i stuen, og blev mødt af ødelagte vaser, rødvin på gulvtæppet og chokolade i sofaen.

"Julles, sæt dig lige ned. Mig og Jane har besluttet at... Blive skilt." sagde Thomas, da jeg havde sat mig. Jeg sad som forstenet. Det undrede mig faktisk ikke. Jeg havde hørt dem tale om det. Men det var ikke det. Det var det Jane sagde bagefter.

"Vi har talt med din biologiske mor og du kommer til at bo hos hende i fremtiden. Din storebror er flyttet hjemmefra, så hun har overskud til dig nu. Hun kommer og henter dig i næste uge. Du skal flytte til Chesire." og da var jeg knust. Ceshire. Ingen Joshua. Ingen timer hvor vi fjollede. Ingen fester. Intet. Da jeg kom til mig selv, rejste jeg mig fra stolen. og løb ud af huset. Intet bestemt sted hen. Bare løb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...