Daisys Historie

Historien, om ponyen, findes i virkeligheden! - Billedet er taget af Kitty, som er hovedpersonen, i novellen. Ponyen er Daisy. (:

3Likes
1Kommentarer
1042Visninger
AA

7. One Year Later

Efter mareridtet havde jeg dem forsat, den helt samme, men dog tog den engang imellem andre vinkler. Så jeg kunne aldrig finde ud af hvor jeg havde dem. Så jeg kunne ikke vågne før det, blev alt for slemt. Men jeg fandt ud af at det var fordi jeg bekymrede mig alt for meget om Daisy, så jeg var taget ned til fristedet, for at høre om hun havde det godt. - Godt nok et halvt år senere. Finn forklarede at hun stadig var på hospitalet, af sine kvæstelser og skader. Men at hun ville komme sig.

Så det gjorde at jeg prøvede at sige til mig selv, at hun havde det godt, og så stoppede mareridtene med at komme. - 60 procent af sin tid. Resten af procentene drømte jeg faktisk ikke. Jeg gik rundt og smilede for mig selv, over tanken om at hun ville komme sig. Jeg tog i skole, med et bedre humør, og inden jeg fik set mig om, var der gået et halvt år mere.

Det var nu blevet fredag, og jeg besluttede mig at tage ned til fristedet, for at hilse på de nuttede ponyer, og Daisy. Hvis hun var kommet hjem. Jeg gik ud i den kolde luft, hvor der stadig lå sne nogle få steder på vejene. Men der var lovet meget mere. Står kun i to minutters tid, og ser bussen komme til syne. Endnu et smil dukker op, og jeg mærker sommerfuglene i maven, ved tanken om at jeg snart ser hende igen.
Jeg går ind i bussen, da den stopper ved mig, og dørene åbner. Jeg trykker på maskinen som giver mig en bilet, da jeg har betalt, og så går jeg hen og finder mig en plads.

Efter 20 minutters tid, trykker jeg endelig på stop knappen, og kort efter standser bussen ved stoppestedet, og jeg stiger af. Skutter mig lidt, da jeg sad i en varm bus, og nu er kommet ud i kulden. Men smilet forsvandt aldrig fra mit ansigt. Mens jeg går hen mod bostedet, ser jeg mig omkring på alt det julepynt der er hængt op på træerne, og på tagene.

Jeg stopper op ved fristedet, og ser derind. Med tøvende skridt går jeg derind, og hen mod stalden, hvor de små ponyer står. Jeg hilser på to af dem, før jeg stivner. En lille brun mule med sin hvide snip på, stikker ud over sin låge. jeg ser på hovedet, og bliver mødt af et par dejlige blide nøddebrune øjne. Et vrinks kommer ud af hendes mund, og jeg går hen til hende, og åbner lågen. Hurtig falder jeg sammen om hendes hals, og krammer hende. Hun er hjemme! Endelig.

"Tak for at du er hjemme Daisy..." siger jeg, med tårer i øjnene, og krammer hende flere gange.


// Det var så den movellas. :) Ponyen skulle stadig leve i dag, så vidt jeg ved. Men den er også oppe i sine år efterhånden. :) Daisy har det godt, og lever lykkelig med de andre ponyer og mennesker. :) Tak fordi du gad give dig tid til at læse denne movellas. :) Og tak til Unicorn, for at lade mig skrive movella'en. - Som er Kitty.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...