Daisys Historie

Historien, om ponyen, findes i virkeligheden! - Billedet er taget af Kitty, som er hovedpersonen, i novellen. Ponyen er Daisy. (:

3Likes
1Kommentarer
1043Visninger
AA

6. Nightmare?

Efter vi havde spist, med stearin lys tændt, og alt andet var slukket, gik jeg ind på værelset. Jeg lod opvasken stå til min mor og søster. I dag, ville jeg blot kravle ind under den varme dyne, og håbe på at vejret aftager sig lidt. Jeg går træt ind på værelset, og lukker døren. Dog magter jeg ikke at låse den. Jeg lader mine fødder føre mig hen til sengen, og lader mig så til sidst, falde ned i den, så jeg slænger ud på den. Et tungt suk kommer ud af mine læber.

Gud, hvor har jeg det hårdt! not.

Sådan ligger jeg i nogle minutter, og falder så til sidst i søvn.
 

jeg kommer gående, ned af stien, og ind til fristedet. Men stopper op ved kanten af træerne.. Stedet, er forladt. Der er ikke en sjæl. Intet. "Nej, nej!" råber jeg og løber mod stalden. jeg kigger alle boksene igennem, men der er ingen ponyer. Så jeg løber ud til folden, og jeg ser først alt det mudder som ligger der. Hun er her ikke. Mit blik glider over en stor bule, som ligger midt i folen. En stor bjergbunke af jord og mudder, som bevæger sig.. Vent? Bevæger sig? Siden hvornår var jord blevet levene? Jeg kravlede ind gennem rækværket, og gik med bange anelser hen til bunken. Jeg går rundt om den, og ser et sted, hvor en sort mule, med den svage hvide blis sidder, ligge på jorden. "Daisy!" råber jeg forskrækket, og prøver at fjerne mudderet. efter nogle minutter, hvor mudderet er fjernet, og hun er kommet vaklene op på sine små ben. "Kom skat" hvisker jeg til hende, og tager fat i hendes beskidte grime. Man kan ikke se det er hende. Hun er en stor mudderkage. Vi går nogle skridt, og jeg mærker så noget modstand i armen, og jeg kigger på hende. "Daisy, hvad er der galt?" spørger jeg hende, og hun ser træt ned i mudderet, hvor jeg ser, at hendes hove er forsvundet. "Daisy! Gå, du synker" råber jeg panisk, og trækker i hende, men det virker ikke. jeg kan ikke få hende med mig. Hun giver mig et trist blik som siger: Jeg kan ikke mere. Forsæt uden mig.
"Kom nu Daisy! Gå." næsten skriger jeg efterhånden, mens hun synker mere ned. Jeg trækker og skriger, mens tårerne strømmer ned af mine kinder. Mudderet om slutter hende mere og mere, og til sidst er der kun hendes hoved oppe. "Daisy!" skriger jeg, og et svagt vrinsk kommer ud af hendes læber. Som om hun sagde undskyld? Jeg falder på knæ, og græder. Hun var væk.. Væk for altid! Min elskede pony. Mit liv. Min sol. 

"Kit... Ky.. Kitty!" jeg vågner forstrækket, og ser op i et bange ansigt. Min mors.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...